Rusland invaderer Ukraine

Putin erklærede Vestens ”blitzkrieg” fejlslagen – nu advarer hans centralbank

En skrantende russisk økonomi kan ikke true Putin, siger korrespondent. Det kan én anden ting til gengæld.

For blot en uge siden erklærede Vladimir Putin Vestens ”blitzkrieg” mod den russiske økonomi for fejlslagen.

Men nu lyder andre og mere bekymrede toner fra hans egen centralbankdirektør, Elvira Nabiullina.

Det er en virkelighed, der til dels minder om sovjettiden

Andrey Kazankov, Rusland-korrespondent for Weekendavisen

Den russiske økonomi har nemlig kun en begrænset periode, hvor den kan overleve ved hjælp fra landets valutareserver, advarede hun mandag ifølge Reuters.

- Allerede i andet eller tredje kvartal (i år, red.) vil vi gå ind i en periode med strukturel transformation og må afsøge nye forretningsmodeller.

Lige nu er den russiske inflation på sit højeste siden 2002, men centralbanken vil ikke forsøge at dæmpe den, da den frygter, at det vil koste virksomhederne dyrt.

Derimod er forventningen, at centralbanken vil foretage endnu en rentesænkning, når dens bestyrelse mødes 29. april, skriver Reuters.

Lige nu ligger renten på 17 procent.

Ét enkelt russisk lyspunkt

Vesten har i løbet af krigen pålagt Rusland historisk hårde sanktioner og indefrosset enorme mængder af russiske aktiver.

Alligevel har den russiske økonomi det lige nu bedre, end hvad Vesten havde regnet med, og hvad Kreml havde frygtet, fortæller Andrey Kazankov, der er Rusland-korrespondent for Weekendavisen, til TV 2.

Forventningen er dog, at økonomien på længere sigt vil gå hårdere tider i møde.

Ét lyspunkt i den russiske økonomi – set med russiske briller – er, at rublens værdi er nogenlunde intakt.

I starten af krigen faldt den ellers drastisk i værdi, men har siden genfundet omtrent det leje, den havde inden 24. februar.

I den negative retning trækker til gengæld store russiske problemer med at importere nødvendige varer som eksempelvis mikrochips, printerpapir og tøj.

Og så gnaver den høje inflation et stadig dybere hul i den almindelige russers lomme, fortæller Andrey Kazankov.

Som i Sovjet

Foruden statslige sanktioner mod Rusland har en alenlang række af Vestens største selskaber trukket deres forretninger ud af Rusland.

Slut er det nu med hamburgere fra McDonalds, senge fra Ikea og klodser fra Lego.

- Alt det, man har været vant til fra den globaliserede verden, har man ikke længere – i hvert fald ikke så meget længere, fortæller Andrey Kazankov.

- Det er en virkelighed, der til dels minder om sovjettiden. Her var de også afskåret fra Vesten, så de måtte leve med produkter af ringere kvalitet i deres hverdag.

De vestlige virksomheders exit har ikke bare fjernet populære produkter fra hylderne. Også arbejdspladser må russerne nu vinke farvel til.

Alene i hovedstaden Moskva er 200.000 stillinger i fare på grund af virksomhedsflugten, advarede byens borgmester, Sergej Sobjanin, mandag.

Exit Putin?

Håber man, at en skrantende russisk økonomi er lig med præsident Vladimir Putins afgang, må man tro om igen, siger Andrey Kazankov.

Faktisk kalder han det ”så godt som udelukket”.

Den nyere verdenshistorie er fyldt med eksempler på diktatorer, hvis folkelige popularitet stiger, når vestlige sanktioner svækker deres økonomi, pointerer Kazankov.

- Så kan de sige, at det er Vestens skyld, at økonomien lider. Og det får befolkningen til at bakke mere op end tidligere, siger han.

Spoler vi tiden tilbage til 2014, hvor Rusland blev ramt af sanktioner efter annekteringen af Krim, så vi netop en stigning i Putins popularitet.

- Når vi indfører sanktioner, er det derfor mere for at skade Ruslands evne til at føre krig i Ukraine, mener Andrey Kazankov.

Hvis den russiske befolkning skal vende sig mod deres leder, kræver det et russisk nederlag i de forestående kampe i Syd- og Østukraine, vurderer Rusland-korrespondenten.

- Det er skidt i befolkningens øjne at tabe en krig – især i et udemokratisk land med et militariseret samfund, hvor befolkningen går op i at være gode til at føre krig, siger han.