Rusland invaderer Ukraine

Families hus smadret i sønderbombet by: Hvem skal nu passe mine syge træer?

Mariupol har dannet ramme om nogle af krigens værste uhyrligheder. TV 2 har mødt en familie, der er undsluppet den belejrede havneby.

På hvad der engang var et billigt hotel i byen Zaporizjzja, sidder en familie, der har været vidne til nogle af krigens værste rædsler.

Familien Kamskaya kan nu drikke deres kaffe i relativ sikkerhed, men for bare få dage siden var deres virkelighed en helt anden. Der var familien på flugt til synet af døde mennesker overalt.

TV 2 møder familien nogle døgn efter flugten fra Mariupol.

En by, der gennem krigen har været belejret af russerne, og hvor man nu skal lede langt efter en bygning og et gadehjørne, der ikke er raseret af fjendtligt bombardement.

Familien Kamskaya kan nu følge byens tilstand via billeder, der slipper ud fra den belejrede by.

- Det er meget slemt derude. 90 procent af byen er væk. Ligesom vores hus, siger Alexander Kamskaya, der, inden krigen brød ud, erhvervede sig som stålarbejder.

Se billeder af familiens hus før og efter den russiske invasion her.

Hus før
Hus efter

Familiens hus ligger centralt placeret i Mariupol. Det var familiens bedstemor, der i sin tid fik huset bygget. Nu ser hun ulykkeligt til, når familien får sendt billeder af husets ødelagte og tilsodede mure.

- Jeg sidder og mindes, hvordan jeg passede haven; hvordan jeg plejede de syge træer. Hvem skal passe dem om foråret nu? spørger Lyubov Kamskaya og tilføjer så:

- Det lyder måske dumt, men det bor i min sjæl, og det gør ondt.

En blodig vej ud

Familien forlod huset allerede for uger tilbage. Sidenhen søgte de tilflugt ved et af byens enorme stålværker.

Værket blev ifølge russisk militær erobret fredag, men inden da havde familien løbet risikoen og kørt ad små veje ud gennem byen.

Ud af byen kom familien, men vejen ud glemmer de aldrig.

- Det var frygteligt. Mens vi kørte ud af byen, lå der døde mennesker overalt på jorden. Og der var bombardementer, siger bedstemor Lyubov Kamskaya.

- Vi hørte skyderi konstant

Bag sig efterlader familien et helt liv og en ugenkendelig hjemby, hvor deres landsmænd ligger dræbt i gaderne.

Det reelle dødstal kendes ikke endnu, men byens borgmester, Vadym Bojtjenko, anslår, at russerne har dræbt flere end 20.000 civile.

- Og så er de, der ligger under murbrokkerne, ikke engang talt med, sagde han til TV 2 torsdag.

Rusland har under hele krigen benægtet at have angrebet civile i Mariupol, men sidste uge fastlog organisationen OSCE, at russerne har begået krigsforbrydelser i byen.

Inden Rusland invaderede Ukraine, var byen hjemsted for mere end 400.000 indbyggere. Omkring 100.000 civile har stadig behov for at blive evakueret, vurderer borgmester Bojtjenko.

Familien Kamskayas 17-årige datter, Violetta, har stadig mange venner i området. Om de er levende eller døde, ved hun ikke. Kontakt via telefon- og internetlinjer er helt umulig, fortæller hun.

Forleden fik familien en video fra kvarteret, hvor de boede. Som resten af byen er det nu forvandlet til ruiner.

- Vi hørte skyderi konstant. Eksplosioner. Og sommetider faldt der bomber tæt på os, husker Violette Kamskaya.

Til sidste blodsdråbe

Lørdag udsendte Ruslands militær et ultimatum til de tilbageværende ukrainske soldater i Mariupol om, at de skulle overgive sig, hvis de ville slippe med livet i behold.

Et ultimatum, som en dansk militær forsker kalder for en krigsforbrydelse.

Og et tilbud, som blev klart afvist af de ukrainske styrker.

Hvad er det med Mariupol; hvorfor giver byen aldrig op?

- Fordi det er deres fædreland. Det er deres hjem. Hvordan kan man give sit hjem fra sig? svarer Alexander Kamskaya.

Så ingen overgivelse?

- Nej, kamp til sidste blodsdråbe.