Rusland invaderer Ukraine

Et enormt stålværk er blevet til en fæstning af metal for Ukraines sidste soldater i Mariupol

Rusland har givet ukrainerne i Azovstal et ultimatum om at give op eller blive elimineret, men ukrainerne har nægtet at lægge deres våben.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER SIDST I ARTIKLEN: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.

Et spindelvæv af metal langs havet i Mariupol har tårnet sig op over byen siden 1930.

Det er stålværket Azovstal, der er et af de største af sin slags på det europæiske kontinent. Komplekset, som stålværket er bygget på, fylder 11 kvadratkilometer– hvilket er større, end hele Frederiksberg Kommune i København.

Nu stiger røgen fra russiske bomber højere til vejrs end Azovstals grålige tårne, og stålværket er blevet omdannet til en fæstning for de resterende ukrainske soldater, der har forskanset sig bag industribygningens robuste vægge.

De er omringet. Selve byen er faldet. Ukrainerne er i markant undertal, og russerne har givet dem et ultimatum om at overgive sig eller blive "elimineret". Men ukrainerne nægter at hejse det hvide flag.

I ugevis har de ikke haft adgang til mad, vand, elektricitet eller varme, og nu er de også ved at løbe tør for ammunition.

Ikke flere forsyninger

Det er tæt på umuligt for Ukraine at få forsyninger ind og ud af byen, har præsident Volodymyr Zelenskij sagt, fordi russerne har lagt jerngreb om alle ind- og udgange.

Kampen om Mariupol kan ende i Azovstal, hvis russernes trussel om at eliminere dem holder stik.

Men det kan også få mere vidtspændende konsekvenser. For skulle russerne vælge at skyde løs på soldaterne på Azovstal, vil Ukraine stoppe de diplomatiske forsøg på at finde en løsning på krigen, siger Zelenskij.

- Det vil stoppe alle forhandlinger med Rusland og sende os ind i en blindgyde, siger han.

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i folkeret, vil der i øvrigt også være tale om en krigsforbrydelse fra russisk side.

- Det er en krigsforbrydelse at beordre, at der ikke må vises nåde, altså at folk vil blive dræbt uden at få mulighed for at overgive sig. Men det er også en overtrædelse af krigens love bare at true med det eller at sætte en deadline, siger han.

Titusindvis civile frygtes dræbt

Den sydlige by ved Det Azovske Hav var hjemsted for mere end 400.000 ukrainere, inden Rusland begyndte deres invasion 24. februar i år.

Siden er mere end halvdelen flygtet. Men borgmester har tidligere anslået at hele 160.000 af Mariupols indbyggere valgte at blive.

Mange af dem frygtes nu dræbt. For store dele af Mariupol er blevet jævnet med jorden i et omfattende bombardement, der har stået på i seks uger.

Byens borgmester, Vadym Bojtjenko, har i et interview med TV 2 sagt, at Rusland har dræbt flere end 20.000 civile.

Ifølge borgmesteren er det russernes plan at nedkæmpe ukrainernes modstand, så de kan holde en storslået sejrsparade i byen 9. maj, som er en officiel festdag i Rusland.

- De vil afholde en parade i den fuldstændigt smadret by, hvor der ingen beboelseshuse findes længere. En parade på tusinder af døde Mariupol-borgeres blod, siger han.

Petro Andriushchenko, rådgiver til Mariupols borgmester, anklager desuden Rusland for at være i gang med at bortføre byens mænd til en grænseby ved Rusland gennem det, han kalder "filtrering".

Ifølge ham vil mændene her blive tvunget til enten at kæmpe for Rusland eller blive sendt i arbejdslejre med det formål at genopbygge område, som russiske bomber har ødelagt.

Rusland afviser at være i gang med en "filtrering" eller have gjort civile fortræd og anklager i stedet Ukraine for at stå bag drab på deres egne borgere.