Rapport om russiske krigsforbrydelser kan være første skridt til en international retssag
En rapport fra sikkerhedsorganisationen OSCE siger, at der blev begået krigsforbrydelser, da Rusland bombede et børnehospital i Mariupol.
9. marts blev et børnehospital i den ukrainske kystby Mariupol bombet, hvor sårede civile og helt små børn flygtede væk, og fødende kvinder blev båret ud af det ødelagte hospital.
Nu slår Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) fast i en rapport, at der var tale om russiske krigsforbrydelser.
Alligevel skal man ikke regne med, at der er en krigsforbryderdomstol på trapperne, lyder det fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i netop krigsforbrydelser.
- Den her undersøgelse kan ikke stå alene. Den kan næppe selv være tilstrækkelig for retsforfølgelse, men den sender et signal om, hvad der er sket. På samme måde er det en opfordring til, at man undersøger videre, siger han til TV 2.
Rapport: Tydeligt mønster af brud på humanitær lov
I en rapport fra sikkerhedsorganisationen fremgår det, at der er fundet ”tydelige mønstre af brud på international humanitær lov af russiske styrker”. Det gælder blandt andet brug af tortur og ”andre nedværdigende og umenneskelige straffe”.
Den 110 sider lange rapport tager stilling til en lang række hændelser i Ukraine, som ”kan udgøre krigsforbrydelser”, men angrebet mod børnehospitalet i Mariupol fremhæves særligt i rapporten. OSCE konkluderer, at det var et russisk angreb med fuldt overlæg og uden varsel.
- Dette angreb udgør derfor et klart brud på international humanitær lov, og de ansvarlige har begået en krigsforbrydelse, lyder det i rapporten.
Rapport kan være første skridt mod retssag
Det er Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag, der fører retssager om blandt andet forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Men OSCE’s rapport er ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl altså ikke tilstrækkelig til, at der kan indledes en retssag endnu, men den kan alligevel komme til at spille en rolle senere.
- Rapporten vil være noget materiale, som kan understøtte et større billede af, hvad der er sket. Der vil formentlig ikke være nok til at dømme enkeltpersoner ud fra rapporten alene, lyder det.
OSCE skriver selv i rapporten, at den bidrager med en indledende indsamling og analyse af fakta, men der er behov for mere detaljeret efterforskning, særligt med henblik på at rette ansvar mod enkeltpersoner for krigsforbrydelser.
Svært at få Putin udleveret til retssag
Skulle der blive indsamlet tilstrækkelige beviser til at indlede en retssag ved ICC mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, eller andre ledende figurer i Ruslands militær, er der stadig en række udfordringer forude.
Det forklarer Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag.
- Problemet er her, at hvis man rejser tiltale imod Putin eller andre højtstående russiske officerer, om man nogensinde får dem udleveret. Med Putin ved roret tror jeg ikke, at han går med til at lade sig udlevere til retsforfølgelse i Haag, og det gælder også hans oberster eller generaler, siger han til TV 2.
Ved et skifte af magten i Rusland kunne Frederik Harhoff dog godt se en mulighed for, at de nye magthavere ville "rense Ruslands navn" ved at samarbejde med domstolene og udlevere Putin til retsforfølgelse.
Rapport peger også på ukrainske soldater
OSCE’s rapport peger også på mulige krigsforbrydelser begået af ukrainske soldater mod russiske styrker, men overtrædelserne er ikke nær omfanget af de russiske styrker, lyder det.
Og selvom der skulle komme beviser for krigsforbrydelser på den ukrainske side fra, fjerner det intet fra det russiske ansvar. Begge sider skal holdes til ansvar, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
- Krigsforbrydelser må vurderes isoleret set. Det, at den ene part gør det, retfærdiggør ikke, at den anden gør det.
Butja er ikke med i rapport
De fleste af OSCE’s 57 medlemslande stemte for at indlede den undersøgende rapport, hvor Rusland og Belarus afholdte sig fra at stemme.
Rapporten dækker over hændelser fra invasionens begyndelse 24. februar til 1. april. Bombeangrebet mod en togstation i Kramatorsk i sidste uge og de voldsomme meldinger om civile henrettelser i Butja er derfor ikke inddraget i rapporten.
Kenneth Øhlenschlæger Buhl forventer dog, at der vil komme en lang række rapporter, som vender hver en sten i, hvad der kan være sket i Butja og muligvis i andre byer, som russiske tropper har kontrolleret.
Dertil vil forskellige landes efterretningstjenester sandsynligvis have indsamlet oplysninger, der kan understøtte retsforfølgelse.
Tysklands efterretningstjeneste skal have opfanget kommunikation mellem russiske soldater, som beskriver afhøringer og efterfølgende henrettelser af ukrainske soldater og civile.