NATO-beslutning kommer snart, siger Finland og Sverige
Finland og Sverige har gennem længere tid været nære partnere med NATO, men generelt imod medlemskab af forsvarsalliancen.
Der skal træffes en beslutning om et muligt NATO-medlemskab for Sverige og Finland - og det skal ske hurtigt.
Sådan lød det tirsdag på et pressemøde med landenes statsministre, Magdalena Andersson og Sanna Marin.
Begge lande er på nuværende tidspunkt i gang med forarbejdet til at træffe den endelige afgørelse om, hvorvidt de vil anmode om medlemskab i forsvarsalliancen.
- Det drejer sig om uger, ikke måneder, sagde Finlands statsminister, Sanna Marin, som dog understregede, at det ikke er muligt at tegne en specifik tidslinje for beslutningen.
På Sveriges vegne tilføjede Magdalena Andersson, at landets vurdering af sikkerhedssituationen skal være "gennemarbejdet, men hurtig".
- Vi skal ikke haste os gennem det, sagde hun.
Debatter om medlemskab
Der er altså lidt arbejde forude, før landene endeligt beslutter, om de vil træde ind i forsvarsalliancen, mener Claus Mathiesen, der er studielektor ved Forsvarsakademiet.
- Det skinner igennem, at landenes ministre ønsker, at det skal blive til noget. Men de er også tydelige om, at der skal være en demokratisk proces forud for det, siger han til TV 2.
Han tilføjer, at landene derfor vil udarbejde en sikkerhedsvurdering af beslutningen, så der er noget konkret at diskutere beslutningen på baggrund af - både i befolkningerne og parlamentarisk.
Det finske parlament vil allerede i næste uge få udleveret en redegørelse, der beskriver både fordele og ulemper ved et finsk NATO-medlemskab. Derefter – efter påske – er det op til det finske parlament at debattere, om Finland skal være en del af alliancen, lød det fra Sanna Marin på pressemødet.
Både hun og Magdalena Andersson understregede flere gange, at Finland og Sverige hver og især skal beslutte sig for et muligt medlemskab, men at det vil være en god ting, hvis landene går i samme retning.
Imod medlemskab
Finland og Sverige har gennem længere tid været nære partnere med NATO, men generelt imod medlemskab af forsvarsalliancen.
Efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar har holdningen til forsvarsalliancen dog ændret sig i begge lande, skriver nyhedsbureauet AFP.
Den offentlige opbakning til NATO-medlemskab er næsten fordoblet i landene siden invasionen. 50 procent af svenskerne går nu ind for et medlemskab, skriver The Guardian.
I Finland bakker omkring 60 procent i dag op om medslemskab, og det er lidt af et spring, påpeger Claus Mathiesen. For fem år siden lå den andel nemlig på 19 procent.
- Det er et ualmindeligt stort jordskred, siger han.
Ifølge studielektoren er det da også en direkte konsekvens af krigen, at de to lande nu er begyndt at sende lange øjne mod forsvarsalliancen. Blandt andet på grund af frygten for at blive det næste land, som Rusland bruger militær magt for at afholde fra et NATO-medlemskab.
Men ifølge Claus Mathiesen spiller timingen også ind:
- Nu er der en mulighed for det, fordi Rusland er travlt optaget i Ukraine og nok ikke har mod på også at skulle invadere Finland eller Sverige for at hindre dem i et medslemskab.
Modstand mod medlemskab
Det er dog ikke alle, der ser positivt på de mulige nye medlemmer af forsvarsalliancen.
Rusland har tidligere advaret Finland og Sverige mod at tilslutte sig NATO. Kreml-talsmand Dmitrij Peskov udtalte tirsdag, at alliancen ifølge Rusland “fortsat er et værktøj rettet mod konfrontation", skriver BBC.
- Den fortsatte udvidelse (af NATO, red.) vil ikke bringe stabilitet på det europæiske kontinent, sagde Peskov.
I februar advarede Maria Zakharova, talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, om "militære og politiske konsekvenser", hvis landene sluttede sig til alliancen.