Vesten undersøger meldinger om russisk brug af kemiske våben, men analytiker er skeptisk
Militæranalytiker tvivler på, at Rusland tør bruge kemiske våben, og ifølge ekspert kan opklaringsarbejdet blive svært.
Både det amerikanske forsvarsministerium og Storbritanniens regering følger “nøje med” i situationen i den ukrainske by Mariupol, hvor der er forlydender om, at russerne skulle have brugt kemiske våben.
Ifølge det ukrainske parlamentsmedlem Ivanna Klympush har Rusland brugt en “ukendt substans” i Mariupol, der har forårsaget vejrtrækningsproblemer hos et antal ofre i byen.
Masseødelæggelsesvåben
Flere gange har der været forlydender om, at Rusland enten skulle have brugt eller planlagt at bruge kemiske våben i krigen i Ukraine, men militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puch Nielsen tvivler.
- Jeg er meget skeptisk over, om de har taget det her skridt og i særdeleshed i Mariupol, hvor russerne på nuværende tidspunkt er ret tæt på at have vundet. Det er ærlig talt lidt svært at se, hvad formålet skulle være med det, siger han til TV 2:
- Kemiske våben er masseødelæggelsesvåben, og de er forbudte, så det ville være en meget klar overskridelse af alle mulige standarder.
Oplysningerne er altså endnu ubekræftede fra vestlige myndigheder og regeringers side, men påstandene er alvorlige og bliver efter sigende fulgt tæt.
Et brud på Ruslands eget påfund
De “standarder”, Rusland ifølge Anders Puck Nielsen ville forbryde sig mod ved at anvende kemiske våben, har Rusland selv været med til at lægge grundstenene til.
I 1990 indgik USA og Rusland en aftale om ikke at anvende kemiske våben samt at destruere våben, de allerede var i besiddelse af.
I 1997 trådte en FN-konvention i kraft, c-våben konventionen, som forbød brug, udvikling, fremstilling, erhvervelse, oplagring og overførsel af kemiske våben. Dertil blev Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) dannet.
I dag har 193 lande forpligtet sig til c-våben konventionen. Det betyder, at 98 procent af klodens befolkning lever under dens beskyttelse.
Kemiske våben ses sjældent
Af samme årsag ser man også sjældent kemiske våben brugt i krige mellem stater.
Det fortæller Jan Steen Jensen, seniorforsker og ekspert i kemiske våben ved Beredskabsstyrelsen.
- Historisk set skal vi tilbage til Første Verdenskrig, hvor det for alvor blev brugt. Udgangspunktet er, at kemiske våben ikke bliver brugt i krige, men de er blevet brugt i nyere tid i primært borgerkrige. For eksempel i Syrien, siger han.
Kontoret, Jan Steen Jensen sidder på, blev oprettet under Den Kolde Krig for at lave befolkningsbeskyttelse mod kemiske våben - også kaldet c-våben.
- Og vi er så dem, der historisk har kunnet analysere på kemiske våben i Danmark.
Hvis man har en formodning om, at der er blevet brugt kemiske våben, kan man så finde frem til, hvilken type våben der er blevet brugt?
- Ja, det kan man godt. Og det gør man. I krigen i Syrien var det nogle FN-våbeninspektører, som sendte prøver til OPCW. Dengang blev der brugt sarin, som er en nervegas, og Syrien blev også beskyldt for at bruge klor, siger Jan Steen Jensen.
Ifølge Anders Puch Nielsen er kemiske våben i en kategori for sig selv. Rusland har på papiret slet ikke lov til at eje den type våben i lighed med de øvrige FN-medlemsstater.
- Hvis russerne gør det (bruger kemiske våben, red.) alligevel, vil de så også indrømme, at de har løjet i mange år. På den måde vil det rykke det ind i en anden kategori, og det vil ændre konfliktens karakter, siger han.
Bekræftelse kan blive vanskeligt
For militæranalytikeren at se vil brug af kemiske våben også sætte Vesten under massivt pres, da vestlige stater efter alt at dømme vil føle sig nødsaget til at gribe ind. Vesten kan ifølge Anders Puch Nielsen ikke have siddende på sig, at kemiske våben bliver brugt på europæisk jord.
- Som krigen står lige nu på slagmarken, skulle Vesten ikke blande særlig meget for, at Rusland ville tabe krigen. Tager Rusland det skridt, er der en ret stor chance for, at de taber krigen, siger han.
Hvis nogen af meldingerne om brug af kemiske våben i Ukraine skulle vise sig at være sande, vil Ruslands præsident, Vladimir Putin, blive holdt ansvarlig, lyder det på Twitter fra Storbritanniens udenrigsminister Liz Truss.
Men intet er bekræftet endnu, og den proces kan godt vise sig vanskelig, fortæller Jan Steen Jensen.
Hvad er praksis, hvis man har en formodning om, at der skulle være brugt kemiske våben i en krig?
- Som udgangspunkt vil man bede om adgang til at sende våbeninspektører ind, som arbejder på et FN-mandat. Det var tilfældet i Syrien, men jeg ved ikke, hvor sandsynligt, det er, at man kan få våbeninspektørerne ind i Ukraine. Men kommer der folk ud med skader, vil man kunne undersøge dem, siger Jan Steen Jensen.