Rusland invaderer Ukraine

Ukrainske tropper brugte yogamåtter til at lave bagholdsangreb

Yogamåtter, smartphoneapps og store russiske fejl hjalp ukrainerne med at vinde kampen om Kyiv.

Ruslands første forsøg på at indtage den ukrainske hovedstad, Kyiv, gik ikke som planlagt.

Hvad der skulle have været en hurtigt overstået militæroperation, udviklede sig til en udmattende og kostbar krig mod de ukrainske styrker, der ydede langt bedre modstand end ventet.

Efter godt en måneds kampe måtte russerne i slutningen af marts opgive slaget og trække sig væk fra Kyiv-området.

Nu giver ukrainerne til Financial Times deres forklaring på, hvordan de lykkedes med at vinde slaget:

Det var en kombination af flere faktorer, herunder hovedstadens geografi, store russiske fejl og ukrainsk opfindsomhed.

Skjult under måtter

Den ukrainske bataljonschef Oleksandr Konoko fortæller, at billige yogamåtter blev en central del af taktikken, da de kunne bruges til at snyde russernes varmesøgende dronekameraer om natten.

- Vi holdt måtterne op over vores hoveder, siger han til avisen.

På den måde var ukrainerne, bevæbnet med kraftfulde våben, i stand til i små grupper at snige sig ind på russerne og angribe de russiske kampvogne og køretøjer uden at blive opdaget.

Det er ikke en taktik, jeg ville bero mig på

Thomas Galasz Nielsen, chef for Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet

Men at det skulle være muligt at snige sig helt uset rundt takket være yogamåtter, lyder ikke særligt sandsynligt, vurderer Thomas Galasz Nielsen, oberstløjtnant og chef for Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet.

- Det vil undre mig, hvis det virkede, for de her kameraer kan måle temperaturforskelle helt ned i det små. Det lyder lidt Anders And-agtigt, og det er ikke en taktik, jeg ville bero mig på, men det kan ikke udelukkes, siger han til TV 2.

Ifølge Thomas Galasz Nielsen vil der dog sandsynligvis have været en vis isolering i måtterne, som kan have givet en effekt.

Det vil næppe have gjort ukrainerne usynlige, men soldaterne kan have været sværere at se, og derved kan måtterne måske have bidraget til at narre den russiske droneoperatør, siger han.

Apps blev til varslingssystemer

Civile ukrainere med smartphones har også spillet en vigtig rolle i forsvaret mod den russiske invasion.

Den krypterede beskedtjeneste Telegram gjorde det fra starten muligt hurtigt at dele vigtige informationer om, hvor russerne var set.

Både i forhold til at beskytte sig selv og andre, men også for at organisere angreb.

Financial Times beskriver en konkret episode, hvor ukraineren Dmytro Lysovyj indrapporterede den præcise placering af en russisk militærkonvoj ved Kyiv-forstaden Hostomel til den ukrainske sikkerhedstjeneste.

Omkring 30 minutter senere blev konvojen angrebet, fortæller Lysovyj.

Senere gjorde myndighederne det endnu nemmere for borgerne at dele informationer om russerne, blandt andet gennem appen Diia, der i forvejen bruges af millioner af ukrainere til kontakt med det offentlige.

Mstyslav Banik, der er direktør i ministeriet for digital transformation, som står bag appen, fortæller til Financial Times, at indrapporteringerne "virkelig spillede en stor rolle" i forsvaret af Kyiv, indtil russerne ødelagde mobilmasterne.

Afgørende fejl

For at afskære ukrainere i de russiskkontrollerede områder ødelagde russerne lokale 4G-sendere, men det betød samtidig, at de ikke kunne bruges deres egne krypterede systemer.

Det gjorde det sværere for styrkerne at kommunikere og koordinere planer, påpeger Financial Times.

Og det var ikke den eneste fejl, russerne begik.

Blandt andet formåede de ikke at ødelægge vigtige dele af Ukraines militære infrastruktur, herunder Kyivs luftforsvarssystem. Mange russiske missilangreb mod hovedstaden blev derfor skudt ned uden at nå deres mål.

Til gengæld formåede russerne ved et angreb at ødelægge Kozarovytji-dæmningen nord for Kyiv, der styrer tilstrømningen til den mindre Irpin-flod.

- Det var en afgørende fejl, siger bataljonchefen Oleksandr Konoko.

Hele flodområdet mellem Hostomel og Mostjun blev oversvømmet og ufremkommeligt, hvilket ifølge Konoko bremsede de russiske troppers fremgang.

Da ukrainerne samtidig delvist havde sprængt en bro i stykker ved Horenka, efterlod det de russiske tropper med nogle enkelte ensporede veje for at nå frem til Kyiv. Veje, der var sårbare for angreb.

Ifølge Kononko forsøgte russerne at krydse de oversvømmede områder med pontonbroer, men som vandet steg, viste det sig umuligt at få tilstrækkeligt med køretøjer og tropper hurtigt nok frem.

Russerne havde skabt en tragt, som nu var blokeret, og som udløste den dengang bredt rapporterede trafikprop af militærkøretøjer, der strakte sig over 65 kilometer nord for Kyiv.

Til gengæld kunne ukrainerne indlede angreb mod den standsede offensiv nord for Kyiv.

Truslen er ikke overstået

Ude af stand til at komme frem, bombarderet af ukrainerne og med de store tab af tropper og udstyr, besluttede russerne i de sidste dage af marts at reducere deres tab og indlede en tilbagetrækning.

Hjemme i Rusland blev tilbagetrækningen fremlagt som en sejr, da fokus nu ville blive koncentreret om Donbas-regionen i det østlige Ukraine.

Ukrainerne kunne glæde sig over, at de havde vundet første slag om Kyiv.

Men de taler endnu ikke om en sejr. For ukrainerne er klar over, at hvis russerne lykkes med at indtage Donbas, vil de måske gøre et nyt forsøg på at angribe hovedstaden.

- Lige nu er der en form for ro i Kyiv-regionen, men ikke for militæret, sagde den næstkommanderende for de ukrainske styrker, Oleksandr Hruzevytj, i fredags.