Rusland invaderer Ukraine

13 kilometer lang russisk konvoj nærmer sig Donbas – hvorfor bomber ukrainerne den ikke bare?

Forsvarsanalytiker forudser en afgørelse om Donbas, inden ugen er omme. Et ukrainsk angreb, inden russerne når fronten, kan dog blive vanskeligt.

Kampen om Donbas-regionen i det østlige Ukraine er officielt i gang. Rusland har intensiveret angrebene i området, og yderligere forstærkninger er på vej.

Satellitbilleder viser, at en 13 kilometer lang militærkonvoj med pansrede køretøjer, artillerisystemer og en række lastbiler med forsyninger bevæger sig i sydlig retning gennem det østlige Ukraine.

Og inden længe når den frem til frontlinjen ved Donbas, vurderer forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen.

- Konvojen er en større hærenhed, der kan få afgørende betydning for russernes forsøg på en endelig erobring af Donbas, som længe har været et russisk mål i krigen, siger han.

Men hvorfor bomber Ukraine ikke bare konvojen, når satellitbilleder viser, hvor den befinder sig?

Det ville også klart være en fordel for Ukraine, men det kan blive vanskeligt af flere årsager, forklarer Hans Peter Michaelsen.

- Konvojen er sårbar, når den befinder sig i en kolonne, fordi ukrainerne kan smadre et stort antal køretøjer og sænke russernes fremdrift. Men det kræver, at de kan komme ind og ramme dem.

Tre grunde gør angreb vanskeligt

Ifølge forsvarsanalytikeren, er sandsynligheden for, at Ukraine angriber, inden konvojen når frem til Donbas-regionen, meget lille. Det gælder både angreb til fods, fra luften og på afstand.

Satellitbillederne fra Maxar Technologies viser, at konvojen befinder sig i russiskkontrollerede områder, og så længe det er tilfældet, kan ukrainerne ikke komme tæt nok på til at angribe til fods eller i kampvogne, uden at de udsætter sig selv for unødig fare, fortæller han.

I en tidligere fase af den russiske invasion har de ukrainske styrker ellers haft succes med at gennemføre effektive bagholdsangreb med blandt andet panserværnsmissiler, hvor det russiske militær har lidt betydelige tab.

En anden mulighed er at angribe fra luften. Men efter at Rusland har haft succes med at ødelægge militær infrastruktur og militærbaser, er Ukraines luftvåben begrænset, siger Hans Peter Michaelsen. Kun få baser i det vestlige Ukraine er intakte, og det er forholdsvis langt væk fra den nuværende kampzone i øst.

- Det ukrainske flyvevåben har sporadisk haft fly i luften. Men det vil være risikabelt at prøve at flyve ind med jagerfly over et område, hvor russerne formodentlig står klar med luftsystemer, siger Hans Peter Michaelsen.

Tredje mulighed for at bombe den kilometerlange konvoj er ved hjælp af artillerisystemer. Men her volder afstanden til konvojen problemer.

- Ukrainerne venter formentlig til, at den kommer inden for rækkevidde af deres artilleri eller deres droner, vurderer han.

Ukrainsk angreb er dog realistisk

Hvornår de russiske forstærkninger når Donbas, er ikke til at sige med sikkerhed, da satellitbillederne af konvojen er flere dage gamle.

De blev taget fredag 8. april ved den østukrainske by Velykyi Burluk nær grænsen til Rusland, men Hans Peter Michaelsen vurderer, at de russiske styrker har bevæget sig et godt stykke vej siden.

- Jeg tror allerede, at de er så langt fremme nu, at de er begyndt at udfolde deres kampkraft og sprede sig ud over en bredere front afhængig af terrænet, siger han.

Når den russiske konvoj når grænseområdet ved Donbas-regionen, hvor fronten er placeret, er det ikke usandsynligt, at Ukraine slår til.

- Så snart de kommer i nærheden af fronten, vil de pansrede køretøjer folde sig ud over et større område, og så er russerne langt vanskeligere at ramme. Men ukrainerne kan måske ramme elementer af den, siger Hans Peter Michaelsen.

Droner og håndbårne missiler i spil

Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, ser flere oplagte muligheder for et ukrainsk angreb på konvojen.

- Det kunne for eksempel være med droner eller med specialstyrker. Hidtil i krigen har droner og for eksempel håndbårne panserværnsmissiler været et effektivt middel til at stoppe russisk konvojer.

Men Jacob Kaarsbos vurdering er dog ikke, at den 13 kilometer lange konvoj "vil ændre krigens gang nævneværdigt”.

Kun dage til afgørelse i Donbas

Kampen om Donbas går mange år tilbage, hvor ukrainske styrker og prorussiske separatister siden 2014 har været i væbnet konflikt i regionen, der er udgjort af Luhansk og Donetsk.

Fakta om Donbas

Den omstridte Donbas-region ligger i det østlige Ukraine langs grænsen til Rusland.

Området er traditionelt hjertet af Ukraines mineindustri og tæt knyttet til Rusland.

93 procent af Luhansk-regionen kontrolleres, ifølge det russiske forsvarsministerium, nu af russiskstøttede separatister.

Det samme gælder, ifølge ministeriet, for 54 procent af Donetsk-regionen.

Tilsammen udgør de to regioner Donbas-regionen, hvor der siden 2014 har været kampe mellem ukrainske styrker og de prorussiske separatister.

Regionen har omkring 4,1 million indbyggere. Heraf er de fleste russisktalende.

Og det er denne ukrainske forsvarsfront, der inden for få dage kan komme i fare for angreb af russiske styrker og konvojen med forstærkninger, vurderer Hans Peter Michaelsen.

- De vil forsøge at bombe de ukrainske stillinger ved fronten med artilleri, og dernæst vil de køre frem med deres pansrede køretøjer i en kilometer lang bred front.

Ukrainerne vil kunne modstå et russisk angreb ved Donbas

Jacob Kaarsbo, senioranalytiker i Tænketanken Europa

Han forudser, at de russiske styrker vil lave en knibtangsmanøvre fra nord og fra syd omkring grænsen til Donbas-regionen. På den måde kan de omringe og lukke de ukrainske forsvarsstyrker inde i lommen, der bliver mellem de russiskkontrollerede områder.

- Hvis det lykkes, har russerne de facto erobret Donbas. Der er stadig en række ukrainske forsvarsstyrker derinde, men Rusland kan bare vente til, at de løber tør for mad, forsyninger og ammunition, siger Hans Peter Michaelsen.

Ukraine vil svare igen

Jacob Kaarsbo forventer, at slaget om Donbas ”bliver meget voldsomt”.

Alligevel formoder han, at de ukrainske styrker har brugt perioden, efter at russerne erobrede den strategisk vigtige by Izium sydøst for Kharkiv, på at forstærke forsvaret i området ved Donbas.

Det afgørende kan blive den vestlige våbenstøtte til Ukraine, mener Jacob Kaarsbo.

- Medmindre russerne har succes med at føre meget mere kampkraft frem, så tror jeg, at ukrainerne vil kunne modstå et russisk angreb ved Donbas. Men det kræver, at de bliver styrket af våbenforsyningerne, siger han.

Efter et NATO-møde torsdag udtalte generalsekretær Jens Stoltenberg, at alliancen ikke længere vil sondre mellem offensive og defensive våben i støtten til Ukraine.

Derudover slog USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, fast, at Ukraine vil få, hvad landet har brug for i sin kamp mod russerne. Det er et politisk skifte i forhold til USA’s hidtidige linje.