Voldsomme krigsbilleder og "russisk afstraffelse" kan tvinge Vesten i krig, mener dansk ekspert
Jo længere tid krigen varer, jo større bliver frustrationen, og Polen risikerer at stå for skud, mener lektor ved Forsvarsakademiet.
Krigen i Ukraine har varet i mere end seks uger og kostet langt flere end 1000 menneskeliv.
Indtil videre har Vesten i form af NATO holdt sig til at hjælpe gennem militære bidrag uden selv at deltage i kampene.
Men som krigen trækker ud, er der efterhånden elementer, der peger på, at NATO – herunder Danmark – ikke kan nøjes med kun at sende våben til ukrainerne, men selv må gå ind i landet.
Det mener Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine.
Det gælder blandt andet voldsommere beretninger fra krigen og risikoen for at komme til at irritere russerne så meget, at de ender med at slå til på NATO-territorium.
- Hvor længe vil vi se passivt til?
Angrebet på en togstation i Kramatorsk i det østlige Ukraine fredag kostede ifølge ukrainske myndigheder mindst 50 liv. Mindst 100 blev såret.
Ifølge Claus Mathiesen kunne det høje antal civile dødsfald tyde på, at russiske tropper ikke har udført en såkaldt pre-strike-reconnaissance forinden, for eksempel dronebilleder af målet lige inden angrebet, så man kan danne sig et overblik over antallet af civile på stedet.
Og det er den slags grusomme scener, der kan tvinge NATO til at gå ind i Ukraine på et tidspunkt:
- Det er tilsyneladende en overvejelse, som russerne slet ikke gjorde sig, og den slags beretninger gør, at Vesten kan blive nødt til at genoverveje, hvad den vil, siger lektoren.
Med andre ord begynder forsvarsalliancen at stå i et dilemma, efterhånden som beretningerne om civile dødsfald står i kø.
- NATO må spørge sig selv: Hvor meget vil vi stå og se delvist passivt til? For det er jo det, vi gør i Vesten lige nu, det må vi indrømme, siger Claus Mathiesen.
Risiko for russisk afstraffelse i Polen
Foruden en krigsførelse, der hver dag tager til i grusomhed, er der de våben, som Vesten har tilført ukrainerne.
Senest lød det fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, torsdag, at flere og mere sofistikerede våben nu er på vej til brug i Ukraine.
Men taktikken med at sende våben er ikke nødvendigvis uden slagside. Ifølge Claus Mathiesen er der en risiko for, at russerne på et tidspunkt "får nok og ikke vil finde sig i det mere".
- Jeg kan godt forestille mig en eller anden form for russisk afstraffelse af det. Mit bud på et land, der vil være oplagt til den afstraffelse, er Polen, siger han.
Et russisk missilangreb lige på den polske grænse til Ukraine ville eksempelvis udløse overvejelser om paragraf 5 i NATO, den såkaldte musketéred.
- Når krigen trækker ud, bliver frustrationen større og større, og risikoen for afstraffelse stiger. Den frustration kan blive noget, der med eller mod vores vilje trækker os med ind i krigen, siger Claus Mathiesen.
Desuden kan de værdier, som Ukraine forsvarer i øjeblikket, blive afgørende for, at Vesten kommer til at spille en rolle i krigen. Krigens varighed får nemlig Vesten til at overveje den betydning, det vil kunne få for hele verden, hvis Rusland lykkedes med at overtage Ukraine, mener lektoren:
- På en eller anden måde opfatter vi jo efterhånden Ukraines krig lidt som vores krig, og der er en stigende solidaritet med Ukraine og den kamp, de fører imod det autokratiske Rusland.
Massivt pres på NATO i øjeblikket
Spørger man Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, giver de fleste af Claus Mathiesens udtalelser god mening.
- Helt grundlæggende så lytter jeg altid, når Claus Mathiesen siger noget. Han har en enorm baggrundsviden og en finger på pulsen, der gavner os alle for tiden, siger han til TV 2.
Når Kristian Lindhardt alligevel er i tvivl, er det fordi, at det fortsat er svært at se, hvad NATO skulle få ud af at gå ind i Ukraine, siger han:
- Det at gå i krig med Rusland er så definitivt, så jeg tror simpelthen ikke på, at NATO vil gøre det af egen fri vilje.
Majoren understreger desuden, at "NATO starter og slutter med USA", og derfor vil en yderligere involvering i Ukraine først kræve, at den amerikanske præsident, Joe Biden, lægger op til det. Noget, han endnu ikke har gjort.
Kristian Lindhardt anerkender dog, at den seneste uges grusomme billeder af civile dødsfald i Butja og fredagens missilangreb er med til at lægge "et vist pres" på NATO, og derfor kan vi godt se en situation, der udvikler sig så kraftigt, at landene i forsvarsalliancen er nødt til at skride til handling.
- Hvis det viser sig, at russerne er fuldstændig ligeglade og bare har bombet en helt masse civile med vilje, er det klart, at vi er nødt til at genoverveje, hvor vi rent faktisk står.
FN er "sat skakmat"
Et alternativ er, at det 17 år gamle FN-princip "R2P – responsibility to protect" (ansvar for at beskytte) kommer i spil.
Princippet betyder, at nationer verden over påtager sig et ansvar for at beskytte civilbefolkninger mod forbrydelser som eksempelvis folkedrab og krigsforbrydelser. Det blev blandt andet benyttet under borgerkrigen i Libyen i 2011, da NATO-lande på et FN-mandat igangsatte en militær specialoperation i det nordafrikanske land.
Men i tilfældet med Ukraine vil FN dog støde på den stopklods, at både Rusland og Kina har en fast medlemsplads i Sikkerhedsrådet og dermed til enhver tid kan nedlægge veto mod, at NATO-lande udfører militære operationer i Ukraine.
FN er med andre ord "fuldstændig skakmat lige i øjeblikket", mener Kristian Lindhardt:
- Ukraines præsident, Zelenskij, kan begynde at stille spørgsmålstegn ved den hjælp, han får fra det internationale samfund, og det er med rette set i forhold til, hvordan forsvarsalliancen tidligere har ageret.