Rusland invaderer Ukraine

Storbritannien tilbyder Ukraine offensive våben: - Nu er handskerne taget af

Ifølge dansk ekspert har Vestens våbenleverancer stor betydning for Ukraine og kan blive afgørende for krigens udvikling.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, tilbyder Ukraine ny militær støtte i form af 120 pansrede køretøjer og antiskibsmissiller.

Det oplyser Johnsons kontor ifølge Reuters og AFP.

Ukraine har tidligere modtaget pansrede køretøjer, men det er første gang, at de får overdraget antiskibsmissiler af et andet land – i hvert fald, hvad man ved af.

Og det er ifølge Jacob Kaarsbo, der er sikkerheds- og udenrigspolitisk kommentator, et signal fra Storbritannien – og ikke mindst NATO – om, at man ikke længere vil holde sig tilbage.

- Nu er handskerne taget af. Som Jens Stoltenberg (NATO's generalsekretær, red.) sagde torsdag, så forsvarer Ukraine sig selv, og det giver ikke mening at sondre mellem offensive og defensive våben, siger han til TV 2.

Leverancer i det skjulte

Torsdag mødtes NATO-landenes udenrigsministre i Bruxelles for at diskutere den russiske invasion. Det var i den sammenhæng, at Jens Stoltenberg sagde, at medlemslandene nu vil hjælpe Ukraine med en bred vifte af våbensystemer.

Jeg tror godt, at man kan finde på at sende kampvogne og -fly til Ukraine

Jacob Kaarsbo, sikkerheds- og udenrigspolitisk kommentator

Ifølge Jacob Kaarsbo kan man i fremtiden forvente, at de ukrainske styrker vil blive styrket med både tungere og mere avancerede våben, end man hidtil har set.

Det er de britiske våben et eksempel på, da de bliver betragtet som værende af offensiv karakter, fortæller han.

Listen over militærhjælp, der er sendt til Ukraine, er i forvejen lang, og indtil nu har man været meget åben omkring våbenleverancerne.

Men det kan ændre sig nu. For jo mere kontroversielle våbnene er, desto større sandsynlighed er der for, at leverancerne går under radaren, fortæller Jacob Kaarsbo.

- Jeg tror godt, at man kan finde på at sende kampvogne og -fly til Ukraine, men i så fald kommer vi nok aldrig til at høre om det, siger han og tilføjer:

- Det giver god mening, at man ikke render rundt med en megafon og afslører, hvad man har tænkt sig at gøre.

Overraskende besøg

Udmeldinger fra Boris Johnson kommer, efter at premierministeren lørdag var på overraskende besøg hos Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, i Kyiv.

Det er flere uger siden, at Johnson første gang sagde, at han gerne ville til Ukraine. På det tidspunkt var der ikke nogen meldinger om hvornår, før den ukrainske ambassade lørdag delte et billede af Johnson og Zelenskij siddende over for hinanden.

- Vi styrker vores forening af demokratier. Vær modig som Boris. Vær modig som Ukraine, skrev de i et opslag sammen med billedet.

Ligesom mange andre lande har Storbritannien tidligere sendt våben til Ukraine, og allerede fredag lovede man Ukraine militært udstyr for 100 millioner pund – svarende til små 900 millioner kroner.

Og Vestens våbenleverancer har haft og kan fortsat få afgørende betydning for Ukraine på slagmarken, mener Jacob Kaarsbo.

Zelenskij vil have flere våben

Efter mødet med Boris Johnson gav Volodymyr Zelenskij et interview til amerikanske medier.

Her svarer han på spørgsmålet om, hvorvidt han mener, at Ukraine har fået våben nok fra vestlige lande.

- Ikke endnu, selvfølgelig er det ikke nok endnu, siger han.

Ekspert: Ukrainsk sejr ikke usandsynlig

Ifølge sikkerhedskommentatoren er der et russisk tryk på vej i den østlige og sydlige del af Ukraine, og der er behov for al den hjælp, man kan få.

Men hvis først hjælpen er der, anser han ikke en ukrainsk sejr som usandsynlig.

- Ukrainerne øjner muligheden for at tilføre russerne så store tab, så de ender med at stå og vinde – eller i hvert fald at kunne holde dem stangen, siger han.

Våbnene, der tidligere er blevet sendt fra mange af vestlige lande, herunder Danmark, tæller alt fra hjelme, ammunition og brændstof til tungt materiel som kampvogne og helikoptere.

Danmark har tidligere doneret 2700 skulderbårne panserværnsvåben.