Her er de avancerede våben, som hjælper Ukraine mod russerne
Vestens våben er en vigtig del af de ukrainske styrkers forsvarskamp, og især ét topmoderne og avanceret våben kan volde russerne problemer.
- Våben, våben, våben.
Så direkte lød appellen torsdag fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, inden et møde i NATO om alliancens støtte til det krigsplagede land.
Efter mødet stod det klart, at NATO er parat med yderligere våbenstøtte til Ukraines kamp mod russerne.
Listen over militærhjælp, der allerede er sendt til Ukraine, er lang. Fra hjelme, ammunition og brændstof til tungt materiel som kampvogne og helikoptere.
Kan være i en rygsæk
Et af de mere moderne våben, ukrainerne har modtaget, er amerikanske såkaldte Switchblade-droner – også kaldet selvmordsdroner.
Ifølge Det Hvide Hus har USA allerede sendt hundredvis af disse avancerede droner til Ukraine.
De er kendetegnet ved, at de enten kan styres manuelt fra en tablet eller sendes ind over et område, hvor de selvstændigt afsøger terrænet og angriber et pansret mål – uden nogen sætter dem til det.
Switchblade-droner kan opereres af en enkelt person og er små nok til at bære i en rygsæk. De flyver med en hastighed af cirka 100 km/t og er udstyret med kamera, navigationssystem og en sprængladning, der udløses, når dronen dykker og rammer sit mål.
Kan afbryde mission
I modsætning til de fleste andre våben kan Switchblade-droner til enhver tid afbryde en allerede påbegyndt mission, hvis for eksempel civile liv eller boliger vurderes at være for tæt på målet. Dronen kan derefter indsættes mod andre, mere sikre mål.
Der findes to udgaver af Switchblade-dronen, der er produceret af den amerikanske våbenfabrikant AeroVironment.
Switchblade 300 kan flyve op til 15 minutter og 10 kilometer, før den rammer sit mål. Selvmordsdronen er udstyret med realtids-gps-koordinater og videokamera i høj opløsning for at opnå ”højere træfsikkerhed med færre følgeskader”, hedder det i beskrivelsen fra AeroVironment.
Dronen sendes i luften fra et cirka halv meter langt rør, og dens størrelse gør, at den kan affyres hurtigt og fra en lang række forskellige grundlag som jord, luft og vand. Hele pakken inklusive drone, affyringsrør og taske vejer blot 2,5 kilo.
Switchblade 600 opererer på samme måde som lillebroren, men er i stand til at ødelægge større mål som kampvogne og pansrede køretøjer. Den har en rækkevidde på 40 kilometer og kan være i luften omkring 40 minutter. 600-modellen er en del større end Switchblade 300 og vejer omkring 55 kilo med det hele.
Vestens våben i Ukraine
Danmark har sammen med andre lande som Tyskland, Italien, Holland og USA sendt et stort antal Stinger-missiler til det krigsplagede land. De kan affyres fra soldatens skulder eller fra et stativ og virker ved at bruge infrarøde sensorer til at forsvare sig mod helikoptere og lavtflyvende kampfly.
Flere lande har desuden sendt panserværnsmissiler som for eksempel såkaldte Javelin-missiler til Ukraine. Der er tale om et moderne missil, der er et såkaldt find and forget-missil, som gennem et sofistikeret system finder dét mål, som det er logget ind på, uanset om målet laver undvigelsesmanøvrer eller gemmer sig.
I den tungere ende har Tyrkiet sendt et uspecificeret antal Bayraktar-droner til den ukrainske hær. Bayraktar-droner har et vingefang på 12 meter og kan blandt andet bruges til at indhente efterretninger via overvågning. Den kan også udstyres med op til fire laserguidede missiler, der kan ramme mål fra en distance på omkring 20 kilometer.
På slagmarken har Vestens våbenleverancer haft afgørende betydning for ukrainernes mulighed for at forsvare sig mod den russiske hær og slå russerne tilbage. Det siger major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Kristian Lindhardt.
- De våben, NATO har sendt til Ukraine, kan i vidt omfang deles op i to dele. Dels har de sendt panserværnsvåben – våben, der kan bruges til beskydning af pansrede køretøjer og andre køretøjer, og så har de sendt luftværnsmissiler, der kan bruges til at skyde ting ned, der flyver i luften, siger Kristian Lindhardt til TV 2.
Danmarks våbenleverancer har tidligere været lagt åbent frem, men statsministeren har antydet, at der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan være fuld åbenhed om, hvad Danmark måske og måske ikke i fremtiden sender til Ukraine.