Rusland invaderer Ukraine

Danske eksperter tvivler på ildevarslende atomadvarsel fra Ukraine

Radioaktivt nedfald er gennem årene trængt ned i jorden, hvor russerne har gravet. Alligevel tvivler eksperter på, at strålingen er dødbringende.

Sent fredag aften udsendte den ukrainske regering en ildevarslende prognose på Twitter.

De russiske soldater, der den seneste tid har gravet skyttegrave nær atomkraftværket i Tjernobyl, har under ét år tilbage at leve i, lød den bastante påstand fra Ukraines energiminister, German Galusjtjenko.

Men påstanden vækker undren hos to danske eksperter, som TV 2 har talt med.

Strålingsniveauet i området omkring atomkraftværket burde nemlig ikke være i nærheden af at kunne forårsage akut strålesyge, lyder det.

- Det er 36 år siden, ulykken skete. Siden da er hovedparten af den radioaktive forurening forsvundet af sig selv, siger Sven Poul Nielsen, der er seniorforsker emeritus ved DTU Miljø.

- Alt i alt forekommer det lidt mystisk, hvis de russiske soldater efter omkring en måneds ophold har kunnet pådrage sig strålingsdoser, der skulle give akut strålingssyge, uddyber han.

En lignende melding kommer fra Bent Lauritzen, der er forskningsleder ved center for strålingsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Begge eksperter understreger dog, at der er mange ubekendte faktorer forbundet med situationen, og at deres vurdering sker på baggrund af den viden, de er bekendte med.

Spørgsmål som, hvor de russiske soldater præcis har bevæget sig rundt, og hvad strålingsniveauerne i de områder er, mangler stadig at blive slået fast fra uafhængig side.

Derfor afventer både Bent Lauritzen og Sven Poul Nielsen nu en undersøgelse fra Det Internationale Atomagentur (IAEA).

Kan soldaterne have gravet sig ned til atomaffald?

Efter at have kontrolleret området omkring Tjernobyl i fem uger, trak de russiske styrker sig i slutningen af marts tilbage.

Siden er det amerikanske medie NPR kommet i besiddelse af satellitbilleder, som viser nu forladte russiske lejre i udkanten af "Den røde skov" nær Tjernobyl.

Men det radioaktive nedfald i nærheden af skoven er ikke af en karakter, der kan give anledning til strålesyge, som man kan dø af inden et år, siger Sven Poul Nielsen.

- Men om der så har været gravet noget specielt radioaktivt affald ned i "Den røde skov", som soldaterne har gravet sig ned til, det er ikke til at vide, men det skulle være mærkeligt, siger han.

Selvom en del af det radioaktive nedfald gennem årene er trængt ned i jorden, har Bent Lauritzen fra DTU svært ved at tro, at de russiske skyttegravere er stødt på lommer af radioaktivt indhold, der kan give akut strålesyge.

Den historiske ulykke

Historiens nok værste atomulykke indtraf 26. april 1986 på det nu verdenskendte atomkraftværk Tjernobyl.

I tiden derefter gik et enormt arbejde i gang med at dæmme op for skaderne – dog med store menneskelige omkostninger som følge af den radioaktive stråling.

Perspektiv

Tjernobyl-turisme

En turist poserer foran atomkraftværket Tjernobyl.

Inden Rusland invaderede Ukraine var det muligt at besøge området omkring Tjernobyl og "Den røde skov" som turist.

Strålingsniveauer er i dag blot på få procent af, hvad de var efter ulykken i 1986, så turister kan rejse uden beskyttelse. 

Men bliver dog udsat for en lille øget risiko for at udvikle kræft, men det kan nogenlunde sammenlignes med tobaksrygning, forklarer seniorforsker emeritus Sven Poul Nielsen.

Bliver man ramt af store mængder radioaktiv stråling, kan kroppen overordnet set tage skade på to måder, forklarer Sven Poul Nielsen:

Ved de højeste mængder stråling kan man få akut strålesyge. Alt efter hvilken type stråling, der er tale om, kan det angribe de indre organer, eller det kan ramme huden, som kan begynde at hænge i laser.

Under ulykken i 1986 blev 134 personer ramt af akut strålesyge; heraf mistede knap 30 livet, fortæller Sven Poul Nielsen.

Foruden akut strålesyge kan – relativt set – mindre mængde stråling også over tid forårsage en række forskellige typer kræft.

I årene efter atomulykken fandt man eksempelvis en masse tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen hos børn.

Den radioaktive jod, der slap ud fra atomkraftværket, fordampede og faldt ned på græsset, hvor køerne spiste det og gennem mælken overførte det til mennesker.

Det ramte omkring 5000 personer, hvoraf der er 15 bekræftede dødsfald, fortæller Sven Poul Nielsen.