Slagene om det østlige og sydlige Ukraine vil volde Rusland store problemer.

Efter sviende nederlag på slagmarkerne omkring Kyiv og det nordlige Ukraine sætter Rusland nu alt ind på at vinde slagene i Østukraine og Sydukraine.

Ifølge Putins tro væbner, Kreml-talsmand Dmitrij Peskov, var tilbagetrækningen fra nord en gestus over for Ukraine for at skabe et bedre forhandlingsklima.

Bortset fra Peskovs retorik er der intet, der tyder på, at vi vil se løsninger ved forhandlingsbordet de kommende måneder. De seneste 48 timer har Rusland intensiveret bombardementer af de ukrainske byer omkring Donbas, navnlig Slovyansk, Kramatorsk og Severodonetsk. Det er efter al sandsynlighed for at forberede en kommende offensiv i området.

En koncentreret offensiv i det åbne østukrainske landskab med erobring af det østlige Ukraine fra Kharkiv ned mod storbyen Dnipro og videre til Krim burde være en smal sag for den russiske militærmaskine. Den plan vil dog også volde Rusland store problemer.

Størrelse betyder noget

For det første vil størrelsen på området være en stor mundfuld. Fra Kharkiv i nord til Slovyansk i øst er der 180 kilometer. Fra Slovyansk til Mariupol i syd er der godt 240 kilometer. Fra Mariupol til Kherson i vest er der 420 kilometer. Fra Kherson over Dnipro til Kharkiv er der 550 kilometer. Det er et meget stort område.

I forhold til det store område står Rusland med få styrker til rådighed på alle fronter. Det er vel at mærke tropper, der er slidt af seks uger i krig, og som kun i meget begrænset omfang har haft mulighed for hvile.

De bedste muligheder for en offensiv har Rusland fra nord på fronten mellem Kharkiv og Slovyansk. Her har de cirka 25.000 styrker på nuværende tidspunkt. Det er sandsynligt, at de vil satse på at få tilført forstærkninger fra de styrker, der er trukket ud af det nordlige Ukraine, og som nu er ved at blive reorganiseret og genforsynet ved den russiske by Belgorod godt 80 kilometer nord for Kharkiv.

Reorganiseringen og genforsyningen tager dog tid og vil efter alt at dømme føre til begrænsede forstærkninger. Der kan sandsynligvis genopbygges funktionelle enheder af de styrker, der blev trukket væk fra fronterne ved Tjernihiv, Sumy og det østlige Kyiv. Hvis vi i løbet af de kommende uger ser forstærkning på ti kampgrupper, det vil sige 8-10.000 soldater, er det sandsynligvis højt sat.

Hvad har Rusland opnået med den eksisterende styrke i syd og øst?

Det korte svar er ikke ret meget. Som nævnt i min analyse 4. april lykkedes det Rusland at erobre den strategisk vigtige by Izium sydøst for Kharkiv i sidste uge. Det er en by på små 50.000 indbyggere. På bundlinjen står, at det i det område har taget russerne 3 uger at rykke 10-15 kilometer fremad. Det er Ruslands eneste succes i hele området.

Mariupol er blevet sønderbombet og har været belejret i en måned. Alligevel holder de ukrainske styrker stand mod alle odds. Slaget om Mariupol koster Rusland store tab og udmatning af styrker.

Helt mod vest ved Kherson bliver de russiske styrker trukket tilbage. Styrken ved den sydvestlige front er nede på 5-6000 soldater. Inden for de sidste 24 timer har Rusland opgivet at fastholde luftbasen ved Kherson og rykket deres luftstøtteenheder 85 kilometer tilbage fra fronten. Bliv ikke overrasket, hvis Rusland må opgive Kherson i kommende uge.

Afgørende våbenstøtte

I krigens næste fase bliver vestlig våbenstøtte til Ukraine afgørende. Efter gårsdagens NATO-møde udtalte generalsekretær Stoltenberg, at alliancen ikke længere vil sondre mellem offensive og defensive våben. Stoltenberg slog fast, at Ukraine forsvarer sit territorium, og at det naturligvis er tilladt under FN-pagten. Våben anvendt i selvforsvar er ikke offensive.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, slog desuden fast, at Ukraine vil få, hvad Ukraine har brug for. Det er et politisk skifte i forhold til USA’s hidtidige linje. Derfor vil de ukrainske styrker blive styrket væsentligt med både tungere og mere avancerede våben. Det gælder også kampvogne. Mit bud er, at vi fremover vil få færre detaljer om hvilke våbentyper.

Efter gårsdagens udmeldinger er det muligt, at det også kommer til at gælde de meget omtalte MIG-jagerfly. I givet fald vil det næppe blive meldt ud offentligt.

Flere faktorer taler for ukrainsk succes

Foruden den væsentligt øgede ukrainske militære kapacitet vil faktorer som føring af styrker, mobilitet, logistik og forsyninger samt efterretninger blive afgørende. På de områder har Ukraine vist, at det er Rusland langt overlegen. Terrænet i Østukraine og Sydukraine favoriserer de tunge russiske våben, men det er sandsynligt, at ukrainerne kan opveje det.

Alt taler for, at den udmattelseskrig, vi så omkring Kyiv, vil gentage sig i syd. Udmattelsen vil i højere grad ramme de russiske styrker end de ukrainske, og det er muligt, at vi vil se delvise sammenbrud af russiske enheder. Det kunne meget vel være ved Kherson.

Hvis Rusland skal undgå nederlag de kommende måneder, har de brug for at blive kraftigt forstærket af velforberedte, velforsynede og veludrustede tropper. Der er indtil videre ingen tegn på, at det bliver tilfældet.

Samtidig er der ingen mulighed for, at Ukraine vil forære Rusland en skrivebordssejr ved forhandlingerne. Om Peskov selv tror på den, skal jeg lade være usagt.

Ukraine vejrer morgenluft og ser kun sejr på slagmarken som vej til holdbar fred. Det virker naturstridigt at skulle sige det, men nu gør jeg det alligevel: Sejr til Ukraine er nu en reel mulighed!