Ukraine tilbyder Vesten "fair", men blodig "aftale"
Den ukrainske udenrigsminister tilbød før topmødet NATO en "fair", men blodig "aftale".
Torsdag mødes NATO's udenrigsministre i Bruxelles, hvor de skal diskutere yderligere støtte til Ukraine.
Forud for mødet deltog den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, i et kort pressemøde med generalsekretær Jens Stoltenberg, og her gjorde han meget klart, hvad Ukraines ønsker er.
- Min dagsorden er meget simpel, der er kun tre ting: Det er våben, våben og våben, lød det fra Dmytro Kuleba.
Han sagde, at den ukrainske hær og befolkning har vist, at de kan kæmpe og vinde, men uden tilstrækkelig støtte, vil det kræve enorme ofre.
Helt konkret var ønsket fra udenrigsministeren, at NATO-landene leverer fly, der kan bære missiler, pansrede køretøjer og avanceret antiluftskyts – udstyr, som Jens Stoltenberg i et vis omfang virker klar til at sende.
- Vi har trænet jer siden 2014, og vi har allerede leveret udstyr, så I kan opretholde jeres ret til uafhængighed, men der er brug for mere, og jeg er sikker på, at vi på mødet i dag vil blive enige om at levere yderligere støtte blandt andet i form af antiluftskyts og panserværnsvåben, sagde generalsekretæren.
Forsvar lig med angreb
En række lande har allerede leveret både våben og andet udstyr til de ukrainske styrker. Flere lande ønsker dog ikke at levere deciderede angrebsvåben, men det er ”hykleri”, hvis man spørger Dmytro Kuleba.
- Når det kommer til Ukraine, bør der ikke være forskel på forsvarsvåben og angrebsvåben, fordi alle våben, der bruges af den ukrainske hær i Ukraine, per definition er forsvarsvåben. Så den forskel mellem forsvar og angreb giver ingen mening, sagde han på pressemødet.
Det er noget, som han også møder opbakning til hos Jens Stoltenberg.
- Ukraine kæmper en forsvarskrig, så den forskel mellem forsvarsvåben og angrebsvåben eksisterer reelt ikke i den forsvarskrig, de kæmper, sagde generalsekretæren.
Våbenleverancer har en effekt
Det mod og den vedholdenhed, som det ukrainske folk og hær udviser, er imponerende og gør en kæmpe forskel, men det gør de våben, som NATO-lande har leveret, også, sagde Jens Stoltenberg på mødet.
- Vi kan se de ødelagte pansrede køretøjer, vi har set russiske fly, der er blevet skudt ned. Udstyret, vi har leveret, er af en vital karakter for kampen, lød det fra ham.
Samtidig understregede generalsekretæren, at der allerede er blevet sendt tungere og mere avancerede våbentyper til Ukraine, som både kan skyde fly ned og angribe pansrede køretøjer, men at han også har opfordret de allierede lande til at levere yderligere assistance til landet.
At holde krigen i Ukraine
De seneste dage har vi set voldsomme billeder fra de områder, hvor russiske soldater har trukket sig tilbage fra, og både Jens Stoltenberg og Dmytro Kuleba er enige om, at det er vigtigt, at krigen ikke spreder sig uden for Ukraine.
- Der er to måder, man kan se på våbenleveringer. Den ene er, at man ikke vil levere, fordi det vil trække NATO ind i krigen. Den anden er helt anderledes. Her vil man give Ukraine, hvad vi har brug for, så I slipper for at kæmpe krigen, og ukrainerne i stedet gør det for jer, siger udenrigsministeren og tilføjer:
- Jeg synes, at den aftale, Ukraine tilbyder, er fair. Vi ofrer vores liv, og krigen bliver i Ukraine.
Og det er også der, at NATO står. Alliancen fortsætter gerne med at sende støtte til landet, men det bliver ikke med soldater på jorden.
- Vi har et ansvar for, at krigen bliver holdt i Ukraine, så den ikke bliver endnu mere ødelæggende, og det arbejder vi hårdt på at forhindre, siger Jens Stoltenberg.