Russiske krigsfanger bliver henrettet i Ukraine, fortæller dansker

Meget tyder på, at der bliver begået krigsforbrydelser på begge sider i krigen i Ukraine.

Tusindvis af russiske soldater formodes at have mistet livet under invasionen i Ukraine.

Mange er dr√¶bt i kamphandlinger, men if√łlge en dansk soldat i Ukraine beg√•r ukrainerne ogs√• drab p√• tilfangetagne russere, selvom det er imod krigens love.

Forråelsen i denne krig har opnået nye dimensioner

Kenneth √ėhlenschl√¶ger Buhl, milit√¶rforsker ved Forsvarsakademiet og ekspert i folkeretten

Soldaten, Jonas, er frivilligt rejst til landet, hvor han kæmper på ukrainernes side i krigen.

- Jeg har h√łrt om √©n vellykket fangeudveksling, og det er det, siger han til TV 2.

- Folk bliver slået ihjel.

'Jonas' er ikke hans rigtige navn, men da han fortsat befinder sig i Ukraine, optræder han her i artiklen anonymt af hensyn til sin sikkerhed. TV 2 er bekendt med hans identitet og har set dokumentation for, at han er i Ukraine, og at han er en del af den ukrainske hær.

Talte med russer f√łr hans d√łd

Den danske soldat h√¶vder selv at have dr√¶bt et st√łrre antal russiske soldater som en del af krigen. Men han understreger, at han ikke selv har deltaget i drab p√• tilfangetagne russere.

Han har dog talt med flere af dem, da de stadig var i live, fortæller han.

S√¶rligt husker han en bare 18-√•rig russer, der fortalte Jonas, at han arbejdede som computerprogramm√łr hjemme i Rusland, og at han slet ikke √łnskede at v√¶re en del af krigen i Ukraine.

Danskeren vil ikke fortælle, hvad de ellers talte om.

- Men den efterf√łlgende morgen blev han begravet, siger Jonas.

TV 2 kan ikke bekræfte, at krigsforbrydelserne, som Jonas beskriver, har fundet sted, men der har tidligere i krigen været rejst lignende beskyldninger mod den ukrainske hær.

I starten af marts l√łd det desuden i en udtalelse fra Ukraines specialoperationskommando, at der ikke l√¶ngere ville blive taget russiske artillerister til fange og udvist n√•de, men at alle, der bidrager til bombardementerne af civile vil blive "slagtet som svin".

Henrettelser er krigsforbrydelser

If√łlge folkeretten, som har til form√•l at beskytte krigens ofre, er krigsfanger beskyttede personer.

Man m√• derfor ikke foretage henrettelser uden rettergang, fastsl√•r Kenneth √ėhlenschl√¶ger Buhl, der er milit√¶rforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i netop folkeretten og krigens love.

- Hvis du stiller en krigsfange for en ret, kan du i princippet id√łmme ham d√łdsstraf. Men d√łdsstraf er afskaffet i alle europ√¶iske lande, foruden Hviderusland, siger han.

Det g√łr ingen forskel, at de russiske soldater har deltaget i et angreb p√• et selvst√¶ndigt land.

I det √łjeblik, at de har lagt deres v√•ben og er taget til fange, skal de sk√•nes, if√łlge folkeretten, forklarer Kenneth √ėhlenschl√¶ger Buhl.

- Så er de ude af kampen. Der er ikke nogen undtagelse dér, siger han.

Videoer har vakt opsigt

Nærmest siden krigens begyndelse har der været talrige beskyldninger om krigsforbrydelser begået af russiske soldater.

Beskydning mod civile m√•l, voldt√¶gter og drab p√• civile og henrettelser af krigsfanger er bare nogle af de anklager, som russerne er blevet m√łdt af.

Mange af sagerne er allerede dokumenteret og velbeskrevet, men ikke afgjort ved Den Internationale Straffedomstol, som kan d√łmme i sager om krigsforbrydelser.

Perspektiv

Strid om tabstal

Der findes ingen officielle tal for antallet af dræbte soldater under Ruslands invasion.

Ukraine h√¶vder, at omkring 18.600 russiske soldater har mistet livet, mens Rusland i sin seneste opg√łrelse kun melder om 1351 faldne. Internationale kilder i NATO ansl√•r det reelle tal til at ligge mellem 7000 og 15.000 d√łde russere.

Rusland ansl√•r det ukrainske tabstal til 14.000 d√łde soldater, mens Ukraine selv satte det til 1300 i sin seneste udmelding. 

Men der har også tidligere været beskyldninger mod den ukrainske hær.

Fra flere sider har der været kritik af, at ukrainerne har offentliggjort billeder af russiske krigsfanger, selvom det er imod krigens regler.

I slutningen af marts vakte en video opsigt, da den tilsyneladende viste russiske tilfangetagne soldater blive skudt i knæene af ukrainske styrker.

På sociale medier florerer der i dag flere anklager.

Blandt andet er TV 2 bekendt med en video, som hævder at vise russiske soldater, der bliver skudt i hovedet, efter at de er taget til fange. Nogle af dem har hænderne bundet på ryggen. Avisen The New York Times skriver, at de har været i stand til at verificere den pågældende video.

Rusland n√¶gter, at Ukraine vil unders√łge

Anklagerne mod den russiske s√•vel som den ukrainske h√¶r overrasker ikke Kenneth √ėhlenschl√¶ger Buhl, da der erfaringsm√¶ssigt forekommer krigsforbrydelser p√• begge sider i alle st√łrre konflikter.

- Men forr√•elsen i denne krig har opn√•et nye dimensioner, og omfanget vil formentlig ikke blive mindre, men kun √łges, siger han.

Den danske ekspert påpeger samtidig en række væsentlige forskelle på Ruslands og Ukraines ageren i krigen.

Dels synes de russiske krigsforbrydelser at v√¶re s√• omfattende, at der fremst√•r en grad af systematik. Dels ben√¶gter Rusland alt, selvom landet har en folkeretlig pligt til at unders√łge, om anklagerne er rigtige og retsforf√łlge.

Omvendt har Ukraine meldt sig klar til at unders√łge tidligere anklager om krigsforbrydelser beg√•et af ukrainske soldater.

- Ukraine er godt klar over, at de har medvind i sejlene over for det internationale samfund, s√• de kan ikke p√• sigt holde til, at deres egne soldater beg√•r krigsforbrydelser. Det har ingen lyst til at st√łtte, siger Kenneth √ėhlenschl√¶ger Buhl.

If√łlge ukrainerne, er omkring 600 russiske soldater blevet taget til fange siden krigens begyndelse.