Russiske krigsfanger bliver henrettet i Ukraine, fortæller dansker
Meget tyder på, at der bliver begået krigsforbrydelser på begge sider i krigen i Ukraine.
Tusindvis af russiske soldater formodes at have mistet livet under invasionen i Ukraine.
Mange er dræbt i kamphandlinger, men ifølge en dansk soldat i Ukraine begår ukrainerne også drab på tilfangetagne russere, selvom det er imod krigens love.
Soldaten, Jonas, er frivilligt rejst til landet, hvor han kæmper på ukrainernes side i krigen.
- Jeg har hørt om én vellykket fangeudveksling, og det er det, siger han til TV 2.
- Folk bliver slået ihjel.
'Jonas' er ikke hans rigtige navn, men da han fortsat befinder sig i Ukraine, optræder han her i artiklen anonymt af hensyn til sin sikkerhed. TV 2 er bekendt med hans identitet og har set dokumentation for, at han er i Ukraine, og at han er en del af den ukrainske hær.
Talte med russer før hans død
Den danske soldat hævder selv at have dræbt et større antal russiske soldater som en del af krigen. Men han understreger, at han ikke selv har deltaget i drab på tilfangetagne russere.
Han har dog talt med flere af dem, da de stadig var i live, fortæller han.
Særligt husker han en bare 18-årig russer, der fortalte Jonas, at han arbejdede som computerprogrammør hjemme i Rusland, og at han slet ikke ønskede at være en del af krigen i Ukraine.
Danskeren vil ikke fortælle, hvad de ellers talte om.
- Men den efterfølgende morgen blev han begravet, siger Jonas.
TV 2 kan ikke bekræfte, at krigsforbrydelserne, som Jonas beskriver, har fundet sted, men der har tidligere i krigen været rejst lignende beskyldninger mod den ukrainske hær.
I starten af marts lød det desuden i en udtalelse fra Ukraines specialoperationskommando, at der ikke længere ville blive taget russiske artillerister til fange og udvist nåde, men at alle, der bidrager til bombardementerne af civile vil blive "slagtet som svin".
Henrettelser er krigsforbrydelser
Ifølge folkeretten, som har til formål at beskytte krigens ofre, er krigsfanger beskyttede personer.
Man må derfor ikke foretage henrettelser uden rettergang, fastslår Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i netop folkeretten og krigens love.
- Hvis du stiller en krigsfange for en ret, kan du i princippet idømme ham dødsstraf. Men dødsstraf er afskaffet i alle europæiske lande, foruden Hviderusland, siger han.
Det gør ingen forskel, at de russiske soldater har deltaget i et angreb på et selvstændigt land.
I det øjeblik, at de har lagt deres våben og er taget til fange, skal de skånes, ifølge folkeretten, forklarer Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
- Så er de ude af kampen. Der er ikke nogen undtagelse dér, siger han.
Videoer har vakt opsigt
Nærmest siden krigens begyndelse har der været talrige beskyldninger om krigsforbrydelser begået af russiske soldater.
Beskydning mod civile mål, voldtægter og drab på civile og henrettelser af krigsfanger er bare nogle af de anklager, som russerne er blevet mødt af.
Mange af sagerne er allerede dokumenteret og velbeskrevet, men ikke afgjort ved Den Internationale Straffedomstol, som kan dømme i sager om krigsforbrydelser.
Strid om tabstal
Der findes ingen officielle tal for antallet af dræbte soldater under Ruslands invasion.
Ukraine hævder, at omkring 18.600 russiske soldater har mistet livet, mens Rusland i sin seneste opgørelse kun melder om 1351 faldne. Internationale kilder i NATO anslår det reelle tal til at ligge mellem 7000 og 15.000 døde russere.
Rusland anslår det ukrainske tabstal til 14.000 døde soldater, mens Ukraine selv satte det til 1300 i sin seneste udmelding.
Men der har også tidligere været beskyldninger mod den ukrainske hær.
Fra flere sider har der været kritik af, at ukrainerne har offentliggjort billeder af russiske krigsfanger, selvom det er imod krigens regler.
I slutningen af marts vakte en video opsigt, da den tilsyneladende viste russiske tilfangetagne soldater blive skudt i knæene af ukrainske styrker.
På sociale medier florerer der i dag flere anklager.
Blandt andet er TV 2 bekendt med en video, som hævder at vise russiske soldater, der bliver skudt i hovedet, efter at de er taget til fange. Nogle af dem har hænderne bundet på ryggen. Avisen The New York Times skriver, at de har været i stand til at verificere den pågældende video.
Rusland nægter, at Ukraine vil undersøge
Anklagerne mod den russiske såvel som den ukrainske hær overrasker ikke Kenneth Øhlenschlæger Buhl, da der erfaringsmæssigt forekommer krigsforbrydelser på begge sider i alle større konflikter.
- Men forråelsen i denne krig har opnået nye dimensioner, og omfanget vil formentlig ikke blive mindre, men kun øges, siger han.
Den danske ekspert påpeger samtidig en række væsentlige forskelle på Ruslands og Ukraines ageren i krigen.
Dels synes de russiske krigsforbrydelser at være så omfattende, at der fremstår en grad af systematik. Dels benægter Rusland alt, selvom landet har en folkeretlig pligt til at undersøge, om anklagerne er rigtige og retsforfølge.
Omvendt har Ukraine meldt sig klar til at undersøge tidligere anklager om krigsforbrydelser begået af ukrainske soldater.
- Ukraine er godt klar over, at de har medvind i sejlene over for det internationale samfund, så de kan ikke på sigt holde til, at deres egne soldater begår krigsforbrydelser. Det har ingen lyst til at støtte, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.
Ifølge ukrainerne, er omkring 600 russiske soldater blevet taget til fange siden krigens begyndelse.