Rusland invaderer Ukraine

Putin kan ende for krigsforbryderdomstol, mener organisation

Øverste chef for Human Rights Watch vurderer, at den russiske præsident kan ende med at blive holdt ansvarlig for forbrydelserne i Butja.

Efter russerne har trukket sig tilbage fra Butja, en forstad til Kyiv, har billederne af lig i gaderne og massegrave spredt sig til resten af verden.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, har kaldt hændelserne for et folkedrab, mens den amerikanske præsident, Joe Biden, siger, at der er begået krigsforbrydelser.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er også overbevist om, at der er tale om krigsforbrydelser. Det slår administrerende direktør for organisationen, Ken Roth, fast i programmet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

- Billederne fra Ukraine efterlader mig med rædsel og afsky. Det er tydeligvis krigsforbrydelser. Der er ingen tvivl om, hvad der er foregået i Butja. Civile er blevet skudt og dræbt. Der ligger lig på jorden, siger Ken Roth.

Straffedomstolen går efter toppen

Det er Den Internationale Straffedomstol i Haag, der rejser anklager for krigsforbrydelser. Og hvis de gør det for forbrydelserne i Ukraine, er det ikke utænkeligt, at det er Putin, der vil blive tiltalt.

- Den Internationale Straffedomstol vil kigge mod toppen. De vil prøve at etablere en linje til forbrydelserne så langt op i kommandokæden som muligt. De vil ikke fokusere på soldaterne, men på højtstående personer inden for militæret, der har tilladt det at ske, siger Ken Roth

Det er er i hvert fald den typiske praksis.

Præsident for livstid er ikke en strategi

For at Den Internationale Straffedomstol kan retsforfølge Putin, skal han udleveres til Haag. Og det gør han næppe frivilligt. Det vil sige, at hvis han fortsætter som præsident for Rusland efter krigen i Ukraine, kan han vælge at blive i Kreml og leve videre.

Men som direktøren for Human Rights Watch siger, så varer præsidentembedet sjældent livet ud. Det er i hvert fald det, historien viser.

- Slobodan Milošević, den tidligere præsident for Jugoslavien, var i sikkerhed i Beograd under den etniske udrensning, krigsforbrydelserne og folkedrabet i Bosnien. Men så tabte han et valg, og den nye regering ville med i EU, så derfor udleverede de ham til domstolen i Haag, fortæller Ken Roth.

Lignende har man set i Sudan, hvor præsident Omar al-Bashir endte med at blive udleveret efter at være anklaget for folkedrab i Darfur. Og den tidligere liberianske præsident Charles Taylor blev også udleveret til Haag, da han tabte magten.

- Så strategien om at være præsident for livstid holder ikke altid, siger direktøren for Human Rights Watch.

Så der er en mulighed for, at præsident Putin vil ende med at komme for domstolen i Haag?

- Ja, og selvom han ikke med det samme bliver udleveret til Haag, vil det være et stort nederlag for ham, hvis han bliver anklaget. Det vil også begrænse hans liv. Han kan selvfølgelig bevæge sig fra Moskva til Minsk og til Beijing for eksempel – men der er ikke mange steder, han kan tage hen, siger Ken Roth.

- Det vil ændre hans liv. Ingen vil ønske at blive anklaget af Den Internationale Straffedomstol.