Kan Kina blive nøglen til fred i Ukraine?
Kina balancerer mellem et strategisk partnerskab med Rusland og vigtig samhandel med Vesten, og stormagten vil helst ikke vælge side, siger eksperter.
Krigen i Ukraine har trukket en hård front op mellem Rusland og Vesten, og derimellem står Kina blandt flere lande, der forsøger at forholde sig neutrale.
Kina har opbygget et vigtigt strategisk partnerskab med Rusland, men samtidig er Vesten en afgørende handelspartner for stormagten.
Så hvor stiller det landet, når Vesten presser på for at fordømme og sanktionere Rusland, men man også ønsker at opretholde det stærke forhold til Rusland, som man betragter som sin vigtigste strategiske partner?
De står i en svær situation, der ser ud til at spidse mere og mere til, forklarer to Kina-eksperter, som TV 2 har talt med.
Kina vil arbejde på fred på "egen måde"
Fredag i sidste uge var der topmøde mellem EU og Kina, hvor Kinas præsident, Xi Jinping, var blandt talerne ved det digitale møde.
EU’s budskab var, at Kina ikke må hjælpe Rusland uden om de vestlige sanktioner eller aktivt støtte den russiske invasion.
Kinas premierminister, Li Keqiang, svarede, at landet vil arbejde for fred ”på vores egen måde”, ifølge Reuters.
Hvad det konkret indebærer, står imidlertid ikke klart. Men med Kinas tætte forhold til Putin står de som den stærkeste kandidat som fredsmægler mellem Ukraine og Rusland, siger TV 2s Kina-korrespondent Christina Boutrup.
- De bliver set som dem, der måske har nøglen til at løse det her. Det er blandt andet i kraft af den store økonomiske styrke, som Kina har over for Rusland, fordi de indkøber så meget. Mange mener, at hvis Putin lytter til nogen, så er det Kina.
Spørgsmålet er bare, om Kina overhovedet er interesseret i den rolle.
Kinaforsker: - Kina er ikke neutral
Andreas Bøje Forsby, der forsker i Kinas voksende rolle på den internationale scene på Dansk Institut for Internationale Studier, ser ikke Kina gå ind i rollen som fredsmægler.
- Kina ville kunne gøre en markant forskel i kraft af at være Ruslands største samhandelspartner, men de ønsker dybest set ikke at presse Rusland ved at gå med i Vestens sanktionspres, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Omvendt har Beijing ikke mod på i praksis at foretage sig noget, der ligefrem underminerer sanktionerne af frygt for selv at blive ramt af Vestens sanktioner, hvilket amerikanerne netop flere gange har advaret kineserne om.
Kina har endnu ikke fordømt Ruslands invasion – hvad de i øvrigt også undgår at kalde det i Kina. De undlod at stemme, da 141 lande stemte for en FN-resolution, der fordømmer invasionen. Og de har, ifølge Reuters, kritiseret, hvad de kalder ulovlige og unilaterale vestlige sanktioner.
Med dette i baghovedet mener Andreas Bøje Forsby ikke, at man kan definere Kina som neutral i den internationale krise, som krigen har udløst.
- Alle ved, at Kina står Rusland meget nær og retorisk ikke har fremstået neutral i denne konflikt. Derfor er Beijing ikke nogen troværdig konfliktmægler.
Voksende kritik fra Vesten
Flere og flere vestlige politikere begynder at kritisere, at kineserne fortsætter den normale samhandel med Rusland og dermed indirekte modarbejder Vestens sanktioner, forklarer Christina Boutrup. Men det synspunkt deler Kina ikke, og i stedet retter deres retorik sig mod dialog og fredelige løsninger.
- Den helt store prøve står på, om Kina vil gøre noget aktivt for at støtte freden. Det kan være, at de gør noget i det skjulte, men indtil videre ser vi ikke så meget aktivt, siger hun.
Siden der i weekenden kom voldsomme billeder frem af civile lig i gaderne i Kyiv-forstaden Butja, har der været fordømmelse og varslet nye sanktioner fra Vesten. Og her er der også kommet interessant respons fra kinesisk side.
Barske beretninger rykker en smule
Tirsdag kaldte Kinas FN-ambassadør, Zhang Jun, billederne fra Butja ”dybt foruroligende”, men sagde samtidig, at alle parter skal afholde sig fra beskyldninger, indtil en undersøgelse har fastslået, hvem der er ansvarlige.
Og det kan måske skabe momentum for et øget pres mod Rusland, siger Andreas Bøje Forsby, som dog hæfter sig ved, at ambassadøren tager en række forbehold.
- Det ser ud, som om at der er lidt bevægelse i de ellers fastfrosne konfliktlinjer. Det må bekymre Kreml.
Han har dog svært ved at forestille sig, at Kina for alvor stiller sig bag vestlige resolutionsforslag i FN. I bedste fald vil de undlade at stemme igen, lyder det.
Christina Boutrup ser også meldingen fra Kina som et taktisk træk for bedre at kunne veje sine muligheder, mens situationen spidser til.
- Jeg tror, at kineserne har købt sig lidt tid med uvildig undersøgelse. Viser det sig, at russerne har begået folkemord i Ukraine, bliver det rigtig svært for Kina ikke at fordømme det.
Indien, der ligesom Kina også har afstået fra at fordømme Rusland, har nu fordømt drabene på civile i Ukraine, dog uden at nævne Rusland i den sammenhæng.
En svær balancegang mellem stridende parter
Kina står lige nu et sted, hvor landet prøver at holde sig gode venner med begge sider, mens begge sider prøver at trække dem over.
Og der er fordele og ulemper ved definitivt at vælge en af siderne.
Kinas strategiske partnerskab med Rusland er i høj grad et redskab for at modarbejde USA’s store indflydelse i verden, som Kina oplever udfordrer dets muligheder for at opnå større indflydelse, forklarer Andreas Bøje Forsby.
- Kina og Rusland har igennem de senere år i stigende grad fremstået som en stormagtsduo med mod på sammen at stå op imod Vesten.
På den anden side er EU og Vesten en langt vigtigere handelspartner. Sidste år overgik Kina USA som EU’s største handelspartner, ifølge BBC. Over en fjerdedel af Kinas globale handel var sidste år med EU og USA, mens Rusland udgjorde 2,4 procent, skriver Reuters.
Begge eksperter forklarer, at det for Kina er mest optimalt, hvis man kan balancere rollen som strategisk partner med Rusland og handelspartner med Vesten så længe som muligt. Man vil ikke træde den ene side over tæerne, men hvis konflikten spidser til, bliver udvejene færre og færre.
- De vil forsøge at holde den neutrale linje så langt som muligt, men isen bliver tyndere og tyndere. Men de risikerer også noget ved ikke at gøre noget. De analyserer hele tiden udviklingen, og på den måde kan der også ske ændringer hos dem, siger Christina Boutrup.