Krigen i Ukraine

Efter Butja: Tragedien i Mariupol vil gå over i historien som Sarajevo og Grozny, siger militæranalytiker

Billederne fra Butja har forfærdet mennesker i mange lande. Situationen i Mariupol kan dog være langt værre, lyder det fra militæranalytiker.

ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.

Vi ved endnu ikke, hvad der er sket, og hvorfor civile er blevet dræbt og efterladt på gaderne i Butja.

Men billederne fra byen med knap 30.000 indbyggere er de seneste dage gået verden rundt. Tirsdag tog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, på virtuelt besøg i FN’s Sikkerhedsråd, hvor han fordømte Rusland for dets gerninger, ikke kun i Butja, men i hele Ukraine.

Zelenskij viste også billederne af de bagbundne civile, der var blevet dræbt i det, ukrainerne kalder henrettelser ved russiske hænder.

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, frygter dog, at situationen 650 kilometer sydøst fra Butja er endnu værre.

- Jeg kan sige dette med stor sorg og uden at overdrive: Situationen i Mariupol er langt værre, end den vi har set i Butja, lyder det fra udenrigsministeren.

Og det er der også ganske god grund til at frygte, mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og major Kristian Lindhardt. Der bor 430.000 i Mariupol, og byen er omringet af russiske styrker. Derfor kan belejringen af Mariupol gå hen og blive en af moderne krigshistories større tragedier, lyder det.

- Antallet af døde i Mariupol må være meget højt. De har ikke adgang til vand, varme, elektricitet eller fødevarer. De kan være blevet bombet, skudt eller sultet ihjel. Mange vil miste livet, siger han og tilføjer:

- Jeg tror, at situationen i Mariupol er lige så voldsom som Grozny i Tjetjenien eller Sarajevo i Bosnien.

Begge byer blev omringet og beskudt i 1990'erne ligesom Mariupol i dag. Mellem 5000 og 8000 civile blev dræbt i Grozny, mens flere end 5000 civile døde i Sarajevo.

Borgmesteren i Mariupols rådgiver anslår, at op mod 20.000 civile kan dø i byen.

120.000 mennesker fanget i Mariupol

Mariupols borgmester, Vadym Boitjenko, er selv flygtet, før russerne fik omringet den sydlige havneby. Han befinder sig nu i Zaporizjzja, der ligger knap 200 kilometer nordvest derfra.

Men det er langtfra alle Mariupols indbyggere, der har været lige så heldige. Borgmesteren anslår selv, at omkring 120.000 indbyggere stadig er fanget i byen.

- Vi er forbi det punkt, hvor man kan kalde det en humanitær katastrofe. I de seneste 30 dage har de her folk ikke haft vand og varme eller noget som helst, sagde han tirsdag.

Fire gange har Ukraine med hjælp fra nødhjælpsorganisationer som Røde Kors forsøgt at evakuere folk fra byen, og alle fire gange har de måtte droppe deres evakueringsforsøg på grund af russiske bombardementer uden at få alle med.

- Det er rigtig vigtigt at få evakueret dem alle. Situationen er ikke farlig for dem – den er utålelig. Vi prøver at koordinere med forskellige samarbejdspartnere for at få hele befolkningen ud, sagde borgmesteren.

Det er tilladt at slå ihjel i krig

Selvom billederne fra Butja og Mariupol er voldsomme, er det ikke ensbetydende med, at civile dødsfald i sig selv er krigsforbrydelser. Det kan lyde makabert, men det skyldes krigens kerneprincip, siger Kristian Lindhardt.

- Man skal huske, at det er tilladt at slå ihjel i krig. Det er jo det, krig er. Det er den voldsomste form for vold, der ikke kan sammenlignes med noget som helst. Men det skal være proportionelt.

Han forklarer, at der i Folkeretten, som regulerer forholdene mellem stater og internationale organisationer, er et princip om, at man altid skal beskytte civile.

- Man vil som deltager i krig forsøge at slå modstanderen ihjel, men man skal også forsøge at beskytte civile. De to ting skal opvejes mod hinanden.

Vesten går ikke ind i Ukraine trods civile tab

Hvis russerne bevidst har henrettet civile, er det meget chokerende, fordi det går stik imod alt det, de prøver at præsentere på den internationale scene, mener Kristian Lindhardt.

- Det overrasker mig, hvis russerne ikke har bedre styr på deres soldater og ikke har været i stand til at forhindre det, hvis det er henrettelser.

Men trods krigens grusomhed og de billeder, der kan vække følelser af forfærdelse og skabe voldsomme reaktioner, bør vi stadig vente på beviser, siger Lindhardt.

Selv hvis dødstallet i Mariupol er meget højt, vil Vesten med al sandsynlighed stadig ikke gå ind i Ukraine.

- Vi kan ikke forvente, at Vesten indleder krig mod Rusland på baggrund af det her. Uanset om det er vildt forfærdeligt. Det har flere vestlige lande sagt, herunder især USA.

Hvad kan vi så forvente?

- Vesten og store dele af verden, måske endda de lande, som indtil nu har været forsigtige med at fordømme Rusland, melder klart ud og sanktionerer russerne. De kan risikere at blive fuldstændig isoleret internationalt – så meget man kan uden at starte en krig.