Dansk finskytte hævder at have dræbt tæt på 100 russere i Ukraine
Der er stor uenighed om tabstallene i krigen, alt efter hvem man spørger, men ifølge dansk soldat betaler russerne en høj pris.
Missilerne lyste op på nattehimlen over dem.
Fra deres huller i skovbunden kunne de høre bragene, hver gang et af missilerne ramte militærbasen nær Lviv i det vestlige Ukraine, hvor de kort forinden selv havde opholdt sig.
En tydelig påmindelse om, at de som vestlige udlændinge nu befandt sig midt i krigen.
- Men du ved jo godt, når du tager afsted til en krigszone, at du kan forvente lidt af hvert. Og så har jeg måske prøvet lidt mere end de fleste, lige når det kommer til sådan noget her, siger Jonas.
Han er en af de danskere, som frivilligt er rejst til Ukraine for at kæmpe på ukrainernes side mod den russiske invasion.
Han fortæller, at han har været i Forsvaret, at han er finskytte og over årene har deltaget i adskillige konflikter i verdens brændpunkter.
'Jonas' er ikke hans rigtige navn, men da han fortsat befinder sig i landet, optræder han her i artiklen anonymt af hensyn til sin sikkerhed. TV 2 er bekendt med hans identitet og har set dokumentation for, at han er i Ukraine, og at han er en del af den ukrainske hær.
Missilangrebet i marts var rettet mod militærbasen, der husede et stort antal udlændinge, som var rejst til Ukraine for at deltage i krigen. Mindst 35 personer blev dræbt.
Efterfølgende valgte omkring halvdelen af udlændingene ved basen at rejse ud af landet igen, anslår Jonas.
Selv rejste han den modsatte vej.
Mod øst, hvor nogle af de hårdeste kampe er blevet udkæmpet.
Hævder at stå bag mange drab
Ifølge Jonas har han blandt andet været i frontlinjen ved udkanten af Mariupol i det sydøstlige Ukraine.
Havnebyen har den seneste måned fået hele verdens opmærksomhed på grund af det russiske militærs belejring og utallige bombardementer, som har udløst en humanitær katastrofe i byen, hvor flere tusinde civile frygtes dræbt.
Men som de russiske soldater har måttet sande, yder ukrainerne med vestlig hjælp langt større modstand end forventet, og meldingerne går på, at Rusland lider store tab i Ukraine.
- Sandheden er, at vi kæmper for hver centimeter. Sandheden er, at det koster blod, det koster liv. Men det er gudhjælpemig russerne, der spilder mest blod i det her, fortæller Jonas.
Ukraine hævder, at omkring 18.600 russiske soldater har mistet livet i Ukraine, mens Rusland i sin seneste opgørelse kun melder om 1351 faldne. Internationale kilder i NATO anslår det reelle tal til at ligge mellem 7000 og 15.000 døde russere.
Heraf flere som konsekvens af Jonas' indsats, fortæller han:
- Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Lad os sige det sådan.
TV 2 kan ikke bekræfte Jonas' historie, men han fortæller selv, at han har taget livet af et antal russiske soldater, der ligger "i den gode ende af det tocifrede".
- Men giv mig lige en uge og lad os se, om vi så ikke kommer op i det trecifrede, tilføjer han.
Henrettelse af krigsfanger
Jonas er langt fra upåvirket af sine oplevelser i Ukraine.
For de russiske tabstal er ikke kun resultatet af kamphandlinger.
Ifølge danskeren bliver russiske krigsfanger dræbt af den ukrainske hær, hvilket i så fald vil være en krigsforbrydelse.
Jonas husker særligt sit møde med en bare 18-årig russisk soldat, der fortalte, at han hjemme i Rusland arbejdede som computerprogrammør, og som klart gav udtryk for, at han slet ikke ønskede at være i Ukraine.
- Jeg kan ikke fortælle, hvad han sagde til mig, men den efterfølgende morgen blev han begravet.
- Sådan nogle ting følger dig, siger Jonas.
Han understreger, at han ikke selv har deltaget i drab på tilfangetagne russere.
Tværtimod har mødet med de russiske soldater medvirket til, at han ikke har opbygget det store had, som han på forhånd havde forventet.
- Det er mennesker, der ikke gider at slås, og ikke kan se, hvad fanden de laver her, siger han.
Adskillige internationale medier har siden krigens begyndelse tilsvarende rapporteret om lav moral, uvidenhed og svigtende opbakning til krigen blandt de russiske soldater, mens Rusland afviser, at der skulle være problemer med moralen.
Lugten af død
Den danske soldat mener, at man skal være bygget på en bestemt måde, for at kunne gøre det, han gør.
For at kunne fungere i en krigszone.
Han fremhæver lugten ved Mariupol som noget af det, der er svært at slippe. En lugt af brændende missilrester kombineret med lugten af råddent kød.
- Der ligger lig over alt dernede. Jeg synes selv, at jeg er god til at holde følelserne ud af det her, men vi fik historier om folk, der spiste deres kæledyr for at overleve, og det berørte mig, siger Jonas.
I en video, han har optaget tirsdag i denne uge og delt med TV 2, bevæger han sig rundt på en mark sammen med andre soldater fra den ukrainske hær. Midt på marken står en bil efterladt.
Bilen er gennemhullet af skud og ruderne er knuste. Inde i bilen og udenfor ligger efterladte ejendele fra de civile, der har kørt i bilen og forsøgt at undslippe et angreb.
Blandt andet ligger der flere stykker børnetøj.
- Hele familien er bare blevet udryddet. Det er forfærdeligt. Hvem fanden gør sådan noget?, siger Jonas.
Stolt familie
Om sin beslutning om at rejse til Ukraine og slutte sig til krigen, fortæller danskeren, at han anser Ruslands invasion som et angreb på hele Europa.
Og ifølge Jonas er hans familie hjemme i Danmark stolt af ham.
- Da jeg skulle afsted, fortalte jeg det til min far, og han blev så glad for at høre det, for han havde siddet og grædt, når han så TV-Avisen. Så der var ikke et eneste tidspunkt, hvor han sagde, at han ikke synes, jeg skulle gøre det.
Der er ikke overblik over, hvor mange danskere der i alt er rejst til Ukraine for at kæmpe i krigen.
Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, oplyste i marts, at han havde kendskab til flere end 100. Men det er uvist, hvor mange der derudover er rejst af sted uden myndighedernes kendskab.
TV 2 har været i kontakt med flere af dem, heriblandt soldaterne Rasmus Elehrs og 'Mike'.
DR har tidligere kunnet fortælle, at der i toppen af Forsvarskommandoen var bekymring over danske soldaters deltagelse i krigen i Ukraine, og at det vil kunne få konsekvenser for deres fremtid i Forsvaret.
Justitsministeriet har oplyst, at der ikke er noget juridisk til hinder for at rejse fra Danmark til Ukraine for at deltage i kamphandlinger. Det gælder uanset, om man kæmper på ukrainsk eller russisk side.