Tidligere dommer hæfter sig især ved to voldsomme billeder fra Butja
De gruopvækkende billeder fra Butja vidner om, at særligt én konvention kan være groft tilsidesat, siger ekspert.
ADVARSEL OM STÆRKE BILLEDER: TV 2 har efter en redaktionel vurdering valgt at vise voldsomme billeder i artiklen som dokumentation.
Verdensledere var hurtige til at fordømme Rusland, da særdeles stærke billeder fra den ukrainske by Butja begyndte at sprede sig på sociale medier.
Siden har byens borgmester oplyst om flere end 300 dræbte indbyggere.
Billederne viser en sønderbombet by, hvor lig ligger spredt på vejene. De er ikke iklædt uniformer, som ville vidne om, at de var faldet i kamp. Et billede viser en mand i en brun jakke og blå cowboybukser livløs på jorden stadig skrævende over sin cykel.
Et andet viser en mand iført gråblå jakke ligge ovenpå en indkøbspose med kartofler. Et tredje viser tilsyneladende en person ligge livløs med hænderne bundet bag ryggen med et hvidt klæde.
“Krigsforbrydelse” bliver det kaldt af blandt andre den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba. I et interview bragt i The New York Times kalder han det “den mest uhyrlige grusomhed begået i det 21. århundrede”.
Ekspert: Ja, det ligner en krigsforbrydelse
Kuleba kan vise sig at have ret. For billederne tyder på, at der er fundet en krigsforbrydelse sted, lyder det fra en ekspert.
- Det gør de. Det gør de helt klart. Den umiddelbare betragtning er, at man har at gøre med en række personer, der er omkommet og stadig ligger som lig på gaden, og det ser ud til, at det er sket meget spontant.
Ordene kommer fra Frederik Harhoff, der er professor emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere retschef og dommer ved FN’s internationale krigsforbrydertribunal for både Rwanda og det tidligere Jugoslavien.
Frederik Harhoff har i sit virke som retschef siddet i det organ, som under den Internationale Domstol i Haag retsforfulgte mistænkte for krigsforbrydelser begået under krigen i Bosnien-Hercegovina.
Han hæfter sig især ved to billeder fra Butja, siger han.
- Der var en, som kom kørende på sin cykel og tilsyneladende er blevet skudt. Han ligger stadig ved sin cykel, og de har ikke engang gidet at fjerne ham.
- På et andet billede ser man en mand, der er blevet bagbundet med et hvidt stykke tørklæde, og det tyder på, at han er blevet skudt - ikke ved et tilfælde - men at han simpelthen er blevet henrettet, siger Frederik Harhoff.
Især én konvention virker tilsidesat
Der er stadig meget, man ikke ved om hændelsen i Butja, men de gruopvækkende billeder fra den ukrainske by vidner om, at især én af de fire Geneve-konventioner er groft tilsidesat, vurderer den tidligere retschef.
- Er det en krigsforbrydelse? Ja, det er det, hvis der er tale om - og det ser alt ud til på nuværende tidspunkt - drab på civile som led i en væbnet konflikt. Det er per definition en krigsforbrydelse, siger Frederik Harhoff.
Geneve-konventionen fra 1949 består af fire konventioner, som alle har til formål at beskytte dem, der er påvirket af krigen, særligt civile.
Den fjerde konvention, siger Frederik Harhoff, ser ud til at være klart brudt.
- Den siger højt og tydeligt, at der ikke må rettes angreb mod civile som led i en væbnet konflikt. Det vil sige, at man ikke må skyde på civile, man må ikke dræbe dem, og man må heller ikke skyde på civile bygninger, siger han:
- Med de billeder, der nu er kommet ud, må man sige, at der er masser af billeder af bygninger, der er blevet bombet sønder og sammen. Civile bygninger, som tilsyneladende ikke har nogen militær betydning.
"Kæmpearbejde" ligger forude
For at kunne kalde det en krigsforbrydelse skal det bevises, og det er “et kæmpearbejde”, fortæller Harhoff.
Søndag sendte Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), på Twitter sin dybeste medfølelse til ofrenes familier og skriver, at han bakker “fuldt op” om den igangsatte efterforskning af krigsforbrydelser.
Ukraine har udtrykt et ønske om, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) kommer på banen og foretager en efterforskning af drabene i Butja. Et ønske, der er blevet gentaget af EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Frederik Harhoff, hvordan beviser man det?
- Satellitbilleder, fotos af russiske fly, der kommer flyvende ind og viser, at deres missiler rammer civile bygninger. Retsmedicinske undersøgelser af ligene. Det kunne være beviser, som skal fremlægges i retten senere hen, siger han.
Domstol skal på banen
Men det er vanskelligt af mange grunde. Der er formentlig sproglige udfordringer. Man skal være sikker på, at afhørte vidner taler sandt og ikke husker forkert, og vidneudsagn er særdeles skrøbelige, fortæller Frederik Harhoff.
Det handler alt sammen om i sidste ende at få draget de skyldige til ansvar. Men dertil er der meget lang vej endnu.
- Vi er slet ikke i nærheden af, at der er et anklageskrift. Der går mindst et år eller to, før det første anklageskrift ser dagens lys. Vi er i efterforskningens allertidligste faser, siger Frederik Harhoff.
Uniformer er vigtige
Samtidig vil holdet af efterforskere fra ICC være på udebane. Det vil ikke have nogen bemyndigelse til at foretage ransagninger, for alt skal ske under tilladelse af det ukrainske politi, som også har andet at lave.
Billed- og videomateriale er afgørende for efterforskere at få fat på. Skulle der være videoer, der viser gerningsmænd skyde på civile, er der en chance for, at man kan få en meget vigtig oplysning: Deres uniformer.
- Ser man, hvilke uniformer soldaterne havde på, er man hurtigt et skridt nærmere, siger Frederik Harhoff.
Rusland påstår iscenesættelse
Mandag har Rusland affejet alt ansvar for situationen i Butja, og landets forsvarsministerium påstår, at billederne er iscenesat af Ukraine som en “provokation”.
Landets udenrigsminister, Sergei Lavrov, kalder det “et falsk angreb”.
Hvis Rusland skal drages til ansvar for Den Internationale Domstol i Haag, vil et af de første skridt være at finde ud af, hvem der havde kommandoen for enheden, der nu har forladt Butja, siger Frederik Harhoff.
- Det var måske en sergent, og hvis man kan få oplyst, hvem det var, kan man måske få oplyst, om sergentens deling var led i et større kompagni, og hvem der havde kontrollen over kompagniet, som måske indgår i en bataljon og så videre, siger han.
Mandag har USA's præsident, Joe Biden, opfordret til, at den russiske præsident, Vladimir Putin, anklages for krigsforbrydelser ved en domstol.
Hvor sandsynligt er det, at selveste Putin vil blive tiltalt?
- Jeg kan sige, at det er muligt, men jeg kan ikke på nogen måde sige, om det kommer til at ske. På nuværende tidspunkt må jeg sige, at det virker ret usandsynligt, at det nogensinde kommer så langt. Men man kan ikke vide det, siger Frederik Harhoff.