EU kræver nye sanktioner – men gasimporten er en øm tå
Efter de chokerende billeder fra Butja vil EU stramme sanktionerne endnu en gang. Men de skal helst ikke ramme EU alt for hårdt.
Søndag meddelte Litauen som det første EU-land, at det med øjeblikkelig virkning stopper importen af russisk gas.
- Fra nu af vil Litauen ikke forbruge så meget som en kubikcentimeter af den giftige russiske gas, meddelte landets premierminister Ingrida Šimonytė søndag.
Dermed tog det baltiske land hul på en svær diskussion, som de 27 EU-lande må finde et fælles svar på.
I løbet af weekenden har chokerede stats- og regeringschefer fra hele den vestlige verden talt om, at sanktionerne over for Rusland skal strammes yderligere. Deres udmeldinger skyldes de voldsomme billeder af dræbte civile i den ukrainske by Butja.
- Vi har brug for en femte runde af stærke EU-sanktioner så snart som muligt, skrev Estlands premierminister, Kaja Kallas, på Twitter.
- Bucha har skabt en bølge af indignation, der vil føre til nye sanktioner, sagde den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, til tv-stationen Rai 3.
Og i Polen krævede premierminister Mateusz Morawiecki, at EU skal gå langt videre end de sanktioner, der gælder i dag:
- EU må beslaglægge alle russiske værdier i vestlige banker og alle de russiske oligarkers værdier. EU må uden tøven afbryde alle handelsforbindelser med Rusland, skrev han på sociale medier.
Gassen er det tungeste våben
I EU ved man udmærket, hvilke sanktioner der vil ramme Rusland hårdest.
Det er at følge Litauens eksempel og stoppe importen af russisk energi, først og fremmest gas. Den russiske eksport af gas til EU er en milliardforretning, der er en af Ruslands vigtigste indtægtskilder. Forsvinder de indtægter, vil det efterlade et mærkbart hul i den russiske økonomi.
Det store problem er, at et stop for gasimporten også vil skabe store problemer i EU. Ikke mindst i Tyskland, der er EU’s største økonomi.
Tyskland har allerede taget et markant politisk skridt ved at stoppe gasledningen Nord Stream 2. Og EU har meldt ud, at man vil beskære sin gasimport fra Rusland med to tredjedele i løbet af i år.
Et stop vil ramme Tyskland hårdt
Et øjeblikkeligt og fuldstændigt stop for gasimporten er imidlertid så drastisk et skridt, at det har skabt uenighed helt ind i den tyske koalitionsregering.
Forsvarsminister Christine Lambrecht har udtalt, at EU nu bliver nødt til at diskutere et importforbud for russisk gas.
- Der må komme et svar fra os. Den slags forbrydelser må ikke blive forbigået i stilhed, sagde hun til tv-stationen ARD.
Økonomi- og klimaminister Robert Habeck slog til gengæld fast søndag, at den tyske regerings holdning ligger fast: at man ønsker at reducere sin afhængighed af russisk gas, men at man ikke er klar til at gøre det i et hug.
Ifølge Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa, er det nok Robert Habeck, vi skal lytte til i denne sag:
- Tyskland vil få kolossalt store problemer, hvis man vedtager det her. Så bliver Tyskland nødt til at indkøbe meget mere gas andre steder fra, for eksempel fra Qatar, før man kan gå med til en embargo, siger hun.
Forude venter en besværlig fase, hvor EU-landene skal prøve at blive enige:
- Det tyske synspunkt er, at det ikke nytter at indføre så skrappe sanktioner, at Tyskland selv går i recession. Det er der andre EU-lande, især i Øst- og Centraleuropa, der er uenige i, forklarer Lykke Friis.
Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, vil have uenigheden afklaret hurtigst muligt. Han har derfor bedt om at få indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde hurtigst muligt.
Andre sanktioner på bordet
Spørgsmålet er, om der er andre realistiske sanktionsmuligheder over for Rusland.
EU’s økonomikommissær, Paolo Gentiloni, sagde lørdag, at EU allerede var ved at forberede nye, strammere sanktioner.
Han gik dog ikke i detaljer med, hvor de planlagte sanktioner skulle ramme, men understregede, at de ikke ville ramme energisektoren – og altså ikke handlede om et øjeblikkeligt stop for importen af russisk gas.
I USA har man været lidt mere åben om, hvilke nye sanktioner der er under overvejelse.
USA meddelte torsdag, at man ville indføre nye sanktioner mod russiske industrisektorer som produktion af fly, skibe og elektronik.
Blandt andet rammer de nye sanktioner firmaet Serniya, der er Ruslands største producent af computerchips og Ruslands største elektronikeksportør, skriver nyhedsbureauet UPI.
Og der er yderligere sanktioner på vej, forsikrede den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, søndag. Han sagde til tv-stationen CNN, at USA og de europæiske allierede diskuterede nye sanktioner "hver eneste dag".
Embedsmænd i Biden-regeringen siger til avisen Washington Post, at disse sanktioner kan ramme sektorer som minedrift og transport og indeholde yderligere stramninger af sanktionerne over for den finansielle sektor.
Desuden har den amerikanske regering diskuteret indførelsen af "sanktioner i andet led" – altså sanktioner mod lande, der stadig handler med Rusland, skriver Washington Post.
"Faktisk er Rusland meget større end Europa"
Det russiske svar har tilsyneladende været ubekymret. Den russiske melding er, at EU trods alle sine hårde ord slet ikke kan undvære Rusland:
- Verden er meget større end Europa. Faktisk er Rusland meget større end Europa. Så før eller siden får vi gang i en dialog, uanset hvad folk på den anden side af Atlanterhavet måtte ønske, siger den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov.