ANALYSE: Særligt et spørgsmål om russernes kampkraft kan blive afgørende for udviklingen af krigen i Ukraine.

De russiske invasionsstyrker er nu så godt som slået ud af det nordlige Ukraine. Fredag brød den russiske front i det nordvestlige Kyiv sammen og sendte de sidste russiske styrker på tilbagetog.

Ved den strategisk vigtige by Tjernihiv i nordøst, som de russiske styrker har kæmpet hårdt om i fem uger, tegnede der sig samme mønster. Søndag kunne ukrainske styrker derfor overtage hele området op til grænsen mod Hviderusland.

Også den tidligere russiske front ved det østlige Kyiv brød sammen. Her har ukrainske styrker presset de russiske styrker helt ud mod grænsen til Rusland øst for byen Sumy godt 30 kilometer fra den russiske grænse.

Destruktion og voldsomme russiske tab

Det var gruopvækkende syn, der ventede i kølvandet på de ukrainske styrkers fremrykning nordvest for Kyiv lørdag. Ufattelig destruktion af byer, materiel og værst af alt menneskeliv. Bagbundne ukrainske civile skudt på klos hold. Fund af mindst en massegrav og torturrum.

Dette var blot nordvest for Kyiv. Flere grufulde fund vil sandsynligvis blive gjort i de øvrige områder mod nord og nordøst.

Medvirkende til at skabe de voldsomme billeder var de ukrainske styrkers ildkraft. Faldne russiske soldater samt forkullede russiske kampvogne, pansrede køretøjer, artilleripjecer og forsyningskøretøjer strøet på vejene.

De russiske tab har været voldsomme. Et forsigtigt anslag over russiske tab blandt deres styrker i det nordlige Ukraine på 40-50 procent vil sandsynligvis være inden for skiven. Det gælder døde, sårede, tilfangetagne og deserterede soldater samt materiel.

Det, der fandt sted, var ikke en kontrolleret tilbagetrækning. Russerne havde i et par uger forberedt defensive stillinger for at kunne opretholde deres kontrol i områderne, men blev slet og ret løbet over ende.

Med de russiske styrkers sviende nederlag omkring Kyiv og i hele det nordlige Ukraine starter en ny fase af krigen

Jacob Kaarsbo

Tilsyneladende er det ikke lykkedes for ukrainerne at omringe og få store enheder til at overgive sig. Alt tyder dog på, at mange mindre enheder er fanget – ikke mindst øst for Kyiv og ud mod Sumy. Her fortsætter ukrainske styrker med at finkæmme områderne.

På bundlinjen vil det blive svært for russerne at overføre kampduelige enheder fra nord til krigen ved Donbas og i den sydlige del af Ukraine. Der vil sandsynligvis gå måneder, før de har reorganiseret og udhvilet resterne af de besejrede enheder.

Fase to af krigen starter nu

Med de russiske styrkers sviende nederlag omkring Kyiv og i hele det nordlige Ukraine starter en ny fase af krigen. Det bliver krigen om Donbas og det sydlige Ukraine.

Her har det russiske forsvarsministerium allerede for ti dage siden meldt ud, at de ville koncentrere indsatsen fremover. Dengang var forestillingen om en koncentreret offensiv fra Donbas dog næppe, at bagtæppet ville være bøllebank i nord.

Derfor er det store spørgsmål nu, hvor meget kampkraft russerne har blandt deres styrker i syd. Der er ingen tvivl om, at enhederne også her er slidte. Et eksempel er Mariupol, som har været omringet i tre-fire uger, men som russerne endnu ikke har kontrol over. Det har tæret på kræfterne.

En anden indikator er, at Wagner-gruppen og de syriske lejesoldater er indsat. Det er et tegn på svaghed og vil ikke tilføre meningsfuld kampkraft.

Erkendelsen er sandsynligvis, at den eneste vej til en brugbar fred med Rusland vil være, hvis Ukraine militært kan presse Rusland på fronterne i syd

Jacob Kaarsbo

Omvendt tyder meget på, at Rusland ikke har de samme problemer med forsyninger til styrkerne i syd, som de havde ved fronterne i nord. Her er der sandsynligvis styr på mad, brændstof og ammunition. Desuden lykkedes det fredag for russerne at indtage den strategisk vigtige by Izium mellem Kharkiv og Luhansk.

Den russiske plan var at binde ukrainske styrker i nord, men efter deres sejre står ukrainerne mere frie i forhold til at flytte styrker til den sydlige del af landet. Vi vil derfor sandsynligvis se en større koncentration af tropper ved de sydlige fronter end hidtil.

Starter krigsforbrydelser ny dynamik?

Lørdag aften og søndag – da billederne fra Butja af likviderede civile, en massegrav og torturrum kom frem – var fordømmelserne fra vestlig side entydige. Det er derimod endnu ikke entydigt, hvad de vestlige lande kan og vil gøre. Det vil den kommende uge formentlig vise.

Et af de forhold, vi sandsynligvis vil se ændre sig, er Vestens tilgangen til våbenstøtte. Her havde blandt andre Storbritannien og Tyskland allerede inden weekenden meldt ud, at de vil sende pansrede køretøjer til Ukraine.

Desuden har USA ifølge New York Times besluttet at forsyne Ukraine med russisk producerede T-72 kampvogne, som blandt andre Polen, Tjekkiet og Slovakiet ligger inde med. USA skal være villig til at sponsorere aftalen og levere amerikanske kampvogne som erstatning.

Hvor meget der reelt vil blive leveret og hvilke typer, er endnu ikke bekræftet. Meget vil givetvis aldrig blive bekræftet. Det er dog sandsynligt, at vi vil se mere og kraftigere våbenforsyning til Ukraine fra nu af.

Erkendelsen er sandsynligvis, at den eneste vej til en brugbar fred med Rusland vil være, hvis Ukraine militært kan presse Rusland på fronterne i syd. Det kræver flere og tungere våben. Krigsforbrydelser og undersøgelser om folkemord, som Polen forlanger, vil også spille ind i den kalkule.

Alt tyder derfor på, at der venter store slag i det sydlige og østlige Ukraine de kommende uger og muligvis måneder.