Rusland invaderer Ukraine

Det kan tage mange år at få krigsforbrydere dømt, siger militærforsker efter voldsomme billeder

Foruden billeder og vidneudsagn skal anklagemyndigheden finde frem til de personer, der har udført handlingerne eller beordret dem.

Det var voldsomme billeder, der mødte de ukrainske tropper, da de generobrede Kyiv-forstaden Butja. I gaderne lå døde civile og i luften hang en lugt af sprængstoffer og død.

Billederne fra byen har fået flere af Vestens ledere til at reagere, blandt andet den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), der er chokeret over den russiske brutalitet. Hans tyske kollega Annalena Baerbock understreger, at det, hun kalder krigsforbrydelser, ikke vil gå ustraffet hen.

Men selvom det, der er foregået i Butja, ligner krigsforbrydelser, så er det alt for tidligt at konkludere noget. Det siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet med speciale i netop krigsforbrydelser.

- Der er både billeder og vidner, der peger i retning af, at folk er blevet skudt på nært hold. Det, vi kalder en summarisk henrettelse, altså en henrettelse uden rettergang, og det er en meget alvorlig krigsforbrydelse, siger militærforskeren til TV 2.

Samtidig understreger han, at civile selvfølgelig altid vil være beskyttet af krigens love, men at de samme regler gælder tilfangetagne soldater.

- Uanset hvad, der er foregået forud, så vil krigsfanger være beskyttede, og så kan man ikke bare skyde dem, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Vidneudsagn er altafgørende

I tilfælde af en sag ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag kan billederne spille en rolle. Men det er i langt højere grad vidneudsagn og tekniske beviser, der bliver afgørende.

- Der skal indsamles vidneudsagn, og derefter er det vigtigt, at der bliver lavet retsmedicinske undersøgelser, så man kan finde frem til, hvordan de her personer er blevet slået ihjel, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Sådanne undersøgelser vil eksempelvis kunne fastslå, hvilke våben der er blevet brugt, ligesom krudtslam på ofrene kan vise, om de er blevet skudt på klos hold.

Søndag udgav også menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch en artikel, hvor de skriver, at russiske militærstyrker har begået krigslovovertrædelser mod civile.

Organisationen nævner specifikt Butja som et eksempel. Her skulle russiske styrker have tvunget fem mænd på knæ og skudt den ene i baghovedet.

God historik med domme

Såfremt det kommer til en straffesag i Haag, vil der komme til at gå mange år, fordi det er ikke nok at finde beviser på krigsforbrydelser. Anklagemyndigheden skal nemlig også finde frem til de personer, der har udført handlingerne eller beordret dem.

- Der kan gå både 10 og 20 år. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast, for vi har ikke kun en forpligtigelse over for ofrene og deres familier, men det kan også have en præventiv effekt fremadrettet, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Ifølge militæranalytikeren har den ukrainske efterretningstjeneste allerede vist sig gode til at finde frem til, hvad der sker på slagmarken, og de vil sandsynligvis også kunne finde frem til, hvilke enheder der har opereret i de forskellige områder.

Og så er man allerede et godt stykke tættere på at finde de øverstbefalende og de, der kan stilles til ansvar, lyder det.

- Det er svært, men det har før vist sig muligt at finde krigsforbryderne. Det ved vi fra krigen i Jugoslavien, hvor det lykkedes at få flere domsfældelser. Det var ikke alle, men det var muligt, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

- Vi taler krigsforbrydelser og internationale forbrydelser, og det er noget, som det internationale samfund har slået fast, at vi ikke på nogen måde vil acceptere.