Rusland invaderer Ukraine

Missiler på himlen fik hende til at flygte – nu er hun vendt hjem til Ukraine

Over fire millioner ukrainere har forladt landet. Samtidig anslås det, at over 370.000 er vendt tilbage, siden krigen brød ud.

Hun kunne se de små røde lys stryge mod himlen fra lejligheden på 17. sal.

Efterfølgende brag rungede i lejligheden.

Det er ikke, fordi man har skyldfølelse, det er bare fordi, man gerne vil hjem

Maryanush Shaginyan

Russerne havde iværksat invasionen af Ukraine, der svarede igen med antiluftsskyts. Maryanush Shaginyans hjemby Odesa føltes som et oplagt mål.

- Alle gik i panik. Ingen vidste, om de skulle rejse eller blive. Men min kæreste insisterede på, at jeg skulle rejse, så det gjorde jeg sammen med min mor, siger hun til TV 2.

Afsavn

De kørte hele vejen til en anden havneby, Marseilles i Frankrig, hvor de har familie.

Det var trygt og føltes næsten som en ferie, fortæller hun.

Derfra fløj de videre til Østrigs hovedstad, Wien, hvor de befandt sig i lidt over en dag.

Men efter fire dage på flugt og med overvejelser om at rejse videre til Paris vandt afsavnet til moderlandet.

- Det er svært at være væk, når der sker noget forfærdeligt i det land, hvor du er født. Det er ikke, fordi man har skyldfølelse, det er bare, fordi man gerne vil hjem, forklarer hun.

Samtidig viste Odesa sig indledningsvist at blive forskånet.

Taskerne står stadig ved døren

Russerne satte hårdt ind mod landets største byer Kyiv og og Kharkov. Og Donbasregionen i øst samt kystbyerne Mariupol og Kherson er over en måned inde i invasionen stadig under konstante bombardementer.

Men Odesa ånder stadig fred – selvom byen er dækket af hvide sandsække og tjekkiske pindsvin, så byen er polstret, hvis Ruslands militær skulle nærme sig.

Maryanush Shaginyans kuffert og rygsæk, som hun tog med til Frankrig, står også stadig ved døren.

Her har hun lidt tøj, sine personlige papirer, smykker og medicin mod de fleste gængse sygdomme.

- Det er ikke til at vide, hvornår man pludselig skal løbe ned i en sikkerhedskælder.

Befri os fra hvad?

På banegården ankommer andre ukrainere også dagligt til Odesa.

Mange kommer fra de russisk besatte byer langs kysten.

Frivillige står klar med rødbedesuppe – den nationale ret borsjtj – og andet at varme sig på. Det spreder ro blandt dem, der har søgt tilflugt.

Aleksandr Rutzjak er netop ankommet fra Mykolaiv, hvor russerne i øjeblikket banker på bymurerne og sender raketter ind over den.

Før det flygtede han fra sin hjemby Kherson lige nord for Krimhalvøen, som var en af de første storebyer, russerne indtog.

Og flugten var nær gået galt. På vej til Mykolaiv blev de beskudt med mortergranater.

- De (russiske soldater, red.) sagde, at de var kommet for at befri os, og at det ikke var dem, som skød, men ukrainerne, fortæller han.

- De siger, at de vil befri os, men vi ved ikke, hvad de vil befri os for. Jeg aner det ikke. Fra vores gode liv?, supplerer hans kone, Daria Rutzjak.

Ingen panik

I lejligheden på 17. sal forsøger Maryanush Shaginyan så småt at komme tilbage til sit gode liv.

Hun er kunster, og staffeliet står stadig ved vinduet oplyst af Odesas forårssol.

Derfra kan hun se det meste af byen og Sortehavet i det fjerne. Og skulle hun spotte russisk militær, har hun ikke tænkt sig at gå i panik igen.

- Det burde være omvendt, men jeg føler mig mest sikker her, fordi jeg er hjemme.