Krigen i Ukraine

Flere ting peger på, at Ukraine står bag omstridt angreb på russisk oliedepot

Teorien om, at russerne skulle have udført en "false flag"-operation i deres eget land, er simpelthen for søgt, mener militærekspert.

Fredag stod et oliedepot i den russiske by Belgorod i flammer efter et angreb, der ifølge russerne selv var udført af to ukrainske helikoptere.

To ansatte ved depotet blev kvæstet, mens indbyggere i grænsebyen blev midlertidigt evakueret.

Ukraine har hverken villet be- eller afkræfte, at de skulle stå bag angrebet på oliedepotet og fastslår i stedet, at de "russiske overgreb" udelukkende bliver bekæmpet "på ukrainsk territorium". Samtidig har ukrainske kilder ifølge The Guardian indikeret, at angrebet kan være en russisk "false flag"-operation.

Men hvad er op og ned i angrebet på oliedepotet? Og hvis ukrainerne stod bag det, var det så fornuftigt af dem – eller nærmere det modsatte?

Angreb ville være inden for loven

Det ukrainske forsvarsministerium har altså hurtigt affejet russernes anklager med begrundelsen, at det "langt fra er første gang", de må lægge øre til den slags.

Ukraine har haft en god grund til at gøre det

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, orlogskaptajn

Men spørger man Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn og forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er der både tegn på, at oliedepotet kan være blevet angrebet af ukrainerne, ligesom der også er ting, der tyder på en russisk såkaldt false flag.

Begrebet kendetegner en mission, der har til formål at skjule, hvem der står bag angrebet. I stedet skydes skylden på den angrebne part.

- Ukraine har haft en god grund til at gøre det, og det er desuden inden for loven at angribe et russisk militært mål. Særligt efter nyheden om, at russerne skulle være i færd med at rokere deres tropper fra Kyiv og mod Kharkiv i øst, giver det rigtig god mening at gå efter et mål, der potentielt kan bruges til at forsyne tropperne med brændstof, siger han til TV 2.

Kenneth Øhlenschlæger Buhl understreger, at russisk territorium "på ingen måde er ekskluderet fra krigen", hvilket i princippet gør det lovligt for ukrainerne at angribe udvalgte mål.

Men er det smart gjort af ukrainerne - hvis det altså er dem, der står bag?

- Ja, det er skide smart, for med en relativt lille indsats kan man gøre det surt for fjenden, siger orlogskaptajnen, der dog understreger, at angrebet også kan give Ukraine ulemper, hvis de altså står bag.

- I et internationalt perspektiv vil Ukraines fortælling om, at de kun forsøger at forsvare deres land mod russerne, komme til at lide et stort knæk. Men i min verden vil det nok ikke få betydning for den hjælp, de får af Vesten, så længe de bare holder sig til de militære mål.

Skulle det vise sig, at der rent faktisk er tale om en false flag, så kan det eksempelvis tolkes som et signal til hviderusserne om, at man har brug for deres hjælp, mener Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Noget, som Hviderusland allerede ved invasionens begyndelse meldte sig klar til.

Det mest mærkelige ved det hele

Ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen ligner angrebet dog i allerhøjeste grad noget, der er udført af ukrainerne.

Faktisk er teorien om en false flag-operation næsten "for søgt", mener han.

Ukrainerne er bange for at komme til at gøre noget, som Putin kan bruge

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Det skyldes blandt andet, at oliedepotet som nævnt kan betegnes som et legitimt militært mål, ligesom selve angrebet næsten var "for godt og for effektivt", til at russerne skulle have udført det og givet ukrainerne "æren":

- Det er et ekstremt veludført angreb, og hvis man ville iscenesætte sådan et, så tror jeg ikke, man ville gøre det, så modparten ser så ekstremt dygtig ud, siger militæranalytikeren til TV 2.

Det mest mærkelige ved angrebet er nærmere, at Ukraine ikke har fejret det offentligt, for eksempel på sociale medier, som de ellers ynder at gøre ved "enhver lille sejr inde i Ukraine", mener han.

Det skyldes formentlig, at Ukraine simpelthen er nervøse for at blive brugt indenrigspolitisk af den russiske præsident, Vladmir Putin:

- Det falder helt uden for den sædvanlige informationsstrategi, men jeg tror, det er fordi ukrainerne er bange for at komme til at gøre noget, som Putin kan bruge til at optrappe konflikten og indsætte flere russiske tropper i Ukraine, lyder det fra Anders Puck Nielsen.