Danske soldater blev ført bag lyset i Afghanistan, afslører lokal i ny TV 2-dokumentar
Lokale afghanere fortæller, at de udgav sig for at være bønder, der samarbejdede med danskerne. I virkeligheden var de en del af fjenden.
Danske soldater i Armadillo-lejren blev i årevis ført bag lyset i Afghanistan.
Det fortæller lokale afghanere selv i en ny TV 2-dokumentar om Taliban-bevægelsen.
Her rejser danske Nagieb Khaja som den eneste journalist i verden rundt i Afghanistan i de kaotiske dage, efter at talibanerne havde genvundet magten over landet i sommeren 2021.
Blandt andet besøger han området omkring Armadillo i Helmand-provinsen, som var et af de steder, hvor danske soldater udkæmpede de mest drabelige kampe mod Taliban.
En vigtig del af opgaven var samtidig at samarbejde med de lokale civile og vinde deres tillid i kampen mod talibanerne.
Men mange af dem, som danskerne forsøgte at samarbejde med, var i virkeligheden fjenden selv.
- Vi støttede alle sammen mujahedinerne. Vi er alle talibanere, fortæller en af de lokale i dokumentaren 'Taliban Land'.
Vidste danskerne ikke, at I var Taliban?
- Nej, de vidste det ikke, svarer han.
Dansk soldat: Vi vidste det godt
De danske soldaters kontakt med lokalbefolkningen i området kan blandt andet ses i den prisvindende dokumentar 'Armadillo' fra 2010.
Her kan man i et klip se soldaten Thomas Lund kommunikere med en gruppe afghanske mænd gennem en tolk.
Danskerens opgave i 2009, hvor klippet er fra, var at bygge bro mellem de civile i området og den militære tilstedeværelse. I dag erkender han, at mange af dem, de forsøgte at samarbejde med, i virkeligheden selv var talibanere eller i hvert fald støttede Taliban.
- Det var håbløst, men det var et forsøg på at skabe en dialog med de lokale, og vi vidste jo godt, at mange af dem var til den anden side. Afghanerne er meget pragmatiske, så de gør det, der virker for dem, siger Thomas Lund, der i dag er kaptajn i Forsvaret, til TV 2.
Blandt de lokale afghanere i området nær Armadillo griner de i dag af de danske soldaters forsøg på at samarbejde.
- De kom og talte til os med deres oversættere. De vidste ikke, at vi var fjenden, for så ville de ikke have talt med os, siger en af mændene.
De troede, at I samarbejdede med dem?
- Ja, de gjorde.
Talibanere udgav sig for bønder
En af de talibanere, som danske soldater kæmpede mod dengang, var Rahmatullah, der ifølge ham selv har været en del af talibanernes hellige krig, siden amerikanerne kom til landet.
I dokumentaren 'Taliban Land' viser han rundt i et område, hvor han fortæller, at en dansk soldat blev dræbt af en mine.
- Hver gang de forlod deres base, eksploderede miner omkring dem, siger han.
Ifølge Rahmatullah lod talibanerne danskerne tro, at de var bønder, men i virkeligheden gemte de miner i området ved Armadillo-lejren.
- Vi benyttede en ældre mand, 'Haji Baba'. Han er død nu. Vi sendte ham hen til dem, så de ikke skød på os. Tolken sagde til danskerne, at de skulle lade bønderne være. At de ikke skulle skyde. Men den efterfølgende dag blev de ramt af eksplosioner her, siger han.
Ekspert: Snyd ikke jer selv
I dokumentaren bliver Nagieb Khaja i Helmand-provinsen fulgt af to vagter fra Taliban under sine interviews med de lokale afghanere.
Ifølge Taliban var de der for at sikre danskerens sikkerhed, men deres tilstedeværelse kan have haft indflydelse på de lokales svar.
Udtalelserne er dog fuldt ud troværdige, vurderer britiske Frank Ledwidge efter at have set optagelserne. Ledwidge er tidligere juridisk rådgiver for det britiske militær i Helmand og ekspert i forholdet mellem det vestlige militær og lokale afghanere.
- Du vælger den nemmeste vej, og det er at fortælle udlændingene, hvad de gerne vil høre. Velvidende at dem, der i virkeligheden styrer showet, er Taliban, siger han til TV 2.
Selvom de danske intentioner har været gode, har soldaterne på forhånd været udfordrede af sproglige barrierer med kulturelle og nationale misforståelser, forklarer briten.
Han kalder det at "snyde sig selv", hvis man som besættende magt tror, at man har samme narrativ som de lokale, man patruljerer iblandt.
Uden for de største byer blev danske og andre udenlandske soldater derfor ikke set som hjælpere, der skulle befri afghanerne.
- Befri dem fra hvad? Taliban var en lokal modstandsgruppe. Det var ikke en eller anden udefrakommende, undertrykkende kraft. Taliban var lokale gutter, siger Frank Ledwidge.
Han henviser til, at tal fra den internationale ISAF-mission i Afghanistan har vist, at 80 procent af de dræbte talibanere døde inden for ti kilometer fra deres fødested.
Dansker ser ikke lokalindsats som forgæves
Kaptajn Thomas Lund erkender, at det var en svær kamp som dansk soldat at navigere mellem lokalbefolkningen.
Hvis de mennesker, som boede i området, selv var talibanere eller støttede Taliban, kan man derfor i dag spørge sig selv, om det overhovedet gav mening at forsøge at vinde indpas hos dem.
- Det kan man altid diskutere, men det var den tilgang, vi havde på det tidspunkt og de værktøjer, som vi brugte for at kunne navigere i den her meget komplekse krig, hvor vi var blandt lokalbefolkningen, siger Thomas Lund.
Han mener dog ikke, at indsatsen har været helt meningsløs. Det lykkedes nemlig også at få informanter i området, som var til hjælp for danskerne.
- De gav os nogle hints, som gjorde, at vi rent faktisk så nogle vejsidebomber, før vores folk trådte på dem. Så der har været rigtig mange gode informationer fra de lokale, som har hjulpet os, siger den danske kaptajn.
Armadillo-lejren skiftede i 2010 navn til Budwan, inden den et år senere blev revet ned og forladt.
De sidste danske soldater forlod Afghanistan i juni 2021. Samlet var der 12.000 udsendte til krigen over næsten 20 år.
37 danske soldater er faldet i kamp i Afghanistan, mens yderligere syv døde som følge af sygdomme, ulykker eller anden årsag.
Du kan se dokumentaren 'Taliban Land' på TV 2 torsdag klokken 22.25 eller nu på TV 2 PLAY.