Om få dage kan Mariupol falde, og det har stor symbolsk betydning for Rusland
De sidste dele af Ukraines forsvar i Mariupol er blevet splittet i to af russiske styrker, og det er et stort problem, vurderer ekspert.
Ingen elektricitet, mad, vand eller varme, massive bombardementer, omringet af russiske soldater og ingen vej ind eller ud.
Den sydlige ukrainske by Mariupol har i en måned været under belejring, og situationen nærmer sig ifølge Læger Uden Grænser en humanitær katastrofe.
Nu kan det være et spørgsmål om dage, før Mariupol falder, vurderer stor tænketank og dansk militærforsker.
Tænketanken Institute for the Study of War skriver i deres analyse af krigen fra 29. marts, at Rusland ”sandsynligvis vil erobre byen inden for få dage”.
Den vurdering er militærforsker ved Forsvarsakademiet, major Kristian Lindhardt, enig i.
- De ukrainske lommer i byen er blevet ret små. Det betyder, at sammenhængen i den ukrainske kampkraft bliver dårligere og dårligere, siger han.
Rusland er lykkedes med at opdele de ukrainske styrker i Mariupol i to grupper ved at indtage dele af det byens centrale områder, viser et kort fra tænketanken.
- Når de ikke kan kæmpe en sammenhængende kamp, er det lettere for russerne at nedkæmpe dem, siger Kristian Lindhardt.
Putin bomber, indtil de overgiver sig
Og som det ser ud nu, er der ingen udsigt til, at bombardementerne i Mariupol stopper, før byen er under russisk kontrol.
Det skal Ruslands præsident, Vladimir Putin, i hvert fald have slået fast i et opkald til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. Det oplyser det russiske præsidentkontor i Kreml ifølge BBC.
Derfor mener Putin, at ukrainerne bør overgive sig.
Den russiske præsident skal ifølge franske embedsmænd være gået med til at overveje planer om, at civile kan blive evakueret fra byen.
Mariupol er hjem for omkring 400.000 mennesker, og ifølge byens borgmester opholder 160.000 mennesker sig fortsat i byen.
Satellitbilleder fra selskabet Maxar viser, at store dele af byen er blevet jævnet med jorden. En af borgmesterens rådgivere anslår, at op mod 20.000 personer kan ligge døde i ruinerne.
Ugevis uden forsyninger
Det er nok kommet bag på russerne, at Ukraine ikke overgav sig for at redde civile liv, mener Kristian Lindhardt.
- Det må være skræmmende for Rusland at se på den ukrainske vilje og evne til at kæmpe. De ofrer jo blandt andet dele af deres egen befolkning. Det gør man i sagens natur, når man vælger at kæmpe, siger han.
Dermed ikke sagt, at Ukraine bevidst lader civile dø. Men ifølge Kristian Lindhardt har russerne efterladt ukrainerne med to valgmuligheder: Overgiv jer, eller risiker at civile dør.
Ukrainerne har dog vist, at de vil kæmpe til den bitre ende, vurderer han.
- Derudover har Mariupol været uden forsyninger i ugevis. De fryser og sulter, og de løber nok tør for våben og ammunition på et tidspunkt, lyder det.
Ukrainerne har forberedt sig
Slagets gang er i russisk optik gået langt fra som planlagt, og senest forlød det fra Ruslands forsvarsministerium, at de vil trække deres styrker fra Kyiv.
Det skyldes angiveligt, at de vil udvise villighed til at finde en fredelig løsning. Eksperter har imidlertid vurderet, at russernes invasion af Kyiv er gået grueligt galt.
- Ukrainerne har kæmpet en tilsyneladende meget effektiv forsvarskamp. Det tyder på, at de har øvet sig og været forberedt på bykamp, siger Kristian Lindhardt.
Russerne har i størstedelen af Ukraine haft umådeligt svært ved at vinde territorium i byerne.
Bykamp er generelt besværligt for den angribende part, siger Kristian Lindhardt.
Han fortæller, at det i bykamp kan kræve op til ni gange så mange styrker for angriberen som for den forsvarende part.
På den måde kan man, mener han, se kampen om Mariupol som en lakmustest på den ukrainske evne og vilje til at forsvare sig. Og den ukrainske modstand i Mariupol kan muligvis have virket afskrækkende i forhold til de russiske planer om at indtage Kyiv.
Skulle Mariupol ende med at falde, vil det få en stor symbolsk værdi for Rusland. For det vil betyde, at der skabes en direkte rute mellem den annekterede halvø Krim og Rusland.
- De ville frigøre en hel del soldater, som de kunne indsætte andre steder. Men den store symbolske betydning er, at de skaber landgrænse mellem Krim og moder Rusland, siger Kristian Lindhardt.