Manden her kalder sig Putins fodsoldat. Hans fjender dør ofte på mystisk vis
Putin indsatte en torturbøddel som diktator i Tjetjenien. Han er symbol på, hvor langt Putin vil gå for at få magt over rebeller. Også i Ukraine.
Præsidenten skuede ud over sine soldater.
De var til fods og stod opmarcheret på pladsen foran præsidentpaladset i Tjetjeniens hovedstad, Grosnyj.
12.000 mand i alt.
Nogle i sorte uniformer med ansigtet skjult, andre i camouflagetøj og med lange skæg på hagen.
I baggrunden rejste skyskraberne sig i Grosnyjs centrum og en smal talerstol stod mellem præsidenten og hans mænd.
I dagens anledning var han iført uniform med en matchende armygrøn baseballkasket, en velvoksen pistol i et hylster ved siden og sorte Prada-støvler til en værdi af 9700,- kroner
- Jeg erklærer hermed officielt, at tjetjenske krigere vil erobre de varmeste hotspots i Ukraine, lød det fra præsidenten.
Han hedder Ramzan Kadyrov og er i denne uge hovedperson i programmet 'Kernen' på TV 2 PLAY.
Under talen opfordrede Ramzan Kadyrov Ukraines præsident Volodymir Zelejskij til at overgive sig.
- Bed om tilgivelse, lød det fra ham.
Paraden i Grosnyj var 25. februar 2022, hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, netop havde givet ordre til at invadere Ukraine, og i Tjetjenien adlød republikkens præsident, Ramzan Kadyrov, sin herres kald.
Ukraine skulle afnazificeres, havde Vladimir Putin sagt.
Inden soldaterne trådte af, råbte Ramzan Kadyrov Tjetjeniens nye og helt specielle militærhilsen ud mod sine mænd.
- Akhmad, lød det fra ham.
- Sila, svarede soldaterkoret.
Sila betyder "stærk" eller "styrke".
Akhmad var navnet på Ramzan Kadyrovs afdøde far, og hvis nogen af soldaterne på pladsen i Grosnyj havde glemt, hvordan han så ud, kunne de blot kigge ned på deres uniformsærmer.
De var nemlig prydet af et mærke med den stærke mands kontrafej.
Salige Akhmad Kadyrov havde i sin tid også skuet ud over Tjetjeniens soldater ved en stort anlagt militærparade.
Det var i 2004, hvor lange rækker af soldater i grågrønne uniformer fejrede årsdagen for Stalins sejr over Hitler i 1945.
Ingen kunne vide det den forårsdag i Grosnyj, men netop denne parade blev første led i en kæde af begivenheder, som i dag er skyld i, at Ramzan Kadyrov bærer nag til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij.
Putins nye allierede
Paraden vakte hverken opsigt på grund af Prada-støvler, langskæggede mænd eller krav om tilgivelse.
Soldaterne lignede nogle, der lige så godt kunne være marcheret gennem Moskva.
Akhmad Kadyrov var nemlig lige blevet præsident for Tjetjenien med Vladimir Putins velsignelse.
Tjetjenien havde forsøgt at løsrive sig fra Rusland i 1994, og i den voldsomme borgerkrig der fulgte, havde Akhmad Kadyrov og hans dengang 16-årige søn faktisk kæmpet mod russerne.
Akhmad Kadyrov var muslim og mufti, men han var mere moderat religiøs end mange af de andre jihadister i Tjetjenien, og da krigen blussede op igen i 1999, fik han et tilbud fra Moskva, han ikke kunne sige nej til.
Tjetjenien ville komme under Akhmad Kadyrovs herredømme, hvis han forrådte sine tidligere kampfæller og stillede sine krigere til rådighed for Rusland.
Det blev et ja.
Bomben
Vladimir Putin udnævnte først Akhmad Kadyrov som republikkens administrative leder, og efter et omstridt valg blev Akhmad Kadyrov præsident over den udbombede hovedstad Grosnyj og de dele af Tjetjenien, der ikke var på oprørernes hænder.
Akhmad Kadyrov fik russiske penge til at bekæmpe oprøret, men også til at genopbygge Grosnyj, og derfor sad han 9. maj 2004 og skuede ud over soldaterne på et helt nyt stadion.
Præsidenten havde udnævnt sin egen søn Ramzan Kadyrov til politiofficer, og han stod for sikkerheden denne formiddag.
Paraden markerede årsdagen for Sovjetunionens sejr over Nazityskland. Tjetjenske soldater i grå uniformer defilerede forbi, mens et militærorkester spillede en munter march i forårsluften.
Men en af betonsøjlerne i den nyopførte tribune gemte på en livsfarlig hemmelighed.
Nogen havde støbt cirka et kilo sprængstof ind i søjlen.
I audiens hos Putin
Et kamerahold fra russisk tv, som dækkede paraden, fortsatte med at filme efter eksplosionen, og på billederne kan man se, hvordan Akhmad Kadyrov bæres væk.
Akhmad Kadyrov var død.
Yderligere ni mennesker led samme skæbne.
Sikkerhedschefen havde fejlet, og præcis hvor Ramzan Kadyrov befandt sig, da bomben eksploderede klokken 10.35 er ikke offentligt kendt.
Få timer senere stod han i Moskva.
I audiens hos Vladimir Putin iført et blåt joggingsæt og alvorlige ansigtstræk.
Ruslands præsident kondolerede over for den unge mand, mens tv-kameraerne snurrede, og bagefter mødtes de to på Vladimir Putins kontor i Kreml.
- Det er ikke til at vide, hvad der skete, da kameraerne blev slukket, men man må formode, at der var en hastig overdragelse af den tjetjenske trone, endnu inden begravelsen havde fundet sted, skrev den russiske journalist Anna Politkovskaja lige efter mødet.
Forudsigelsen
Hun havde fulgt situationen i Tjetjenien i årevis og var ikke bange for at skrive om den i avisen Novaja Gaseta, hvor hun nu forudså, at Ramzan Kadyrov ville blive Tjetjeniens leder på godt og ondt.
Dog mest det sidste.
- Ramzan er "berømt" for sin grusomhed, arrogance og stræben efter penge. Han er ikke en tapper mand, men han kan knuse og afpresse sine fjender, skrev hun og beskyldte Vladimir Putin for at ville undertrykke tjetjenerne ved at indsætte en brutal mand som leder.
- Den 10. maj 2004 ønskede Putin lige præcis Ramzan i Tjetjenien. Det er ikke blot en politisk fejltagelse af Putin. Det er en tragedie, der kun kan føre til store ofre, skrev hun.
Præcis hvor store ofre kunne Anna Politkovskaja næppe forudse.
Men hvem er denne mand, som allerede var frygtet i 2004, og tilsyneladende matchede Vladimir Putins jobbeskrivelse af en velegnet leder til en rebelsk provins?
Som med så mange andre stærke mænd, er det i dag svært at få et ærligt billede af, hvem Ramzan Kadyrov var, inden han fik kommandoen over sine egne dødspatruljer.
Til gengæld havde han indtil for nylig sin egen profil med 1,4 millioner følgere på Instagram, en konto på Twitter med knap 400.000 følgere, en konto på netværket VK med 890.000 følgere samt en telegramkanal med over 1,5 millioner følgere, hvor han flittigt deler historier og fotos fra sit liv.
Men selvfølgelig kun de historier og fotos, han selv synes, vi skal se.
Den bevæbnede skoledreng
Han er født 5. oktober 1976 i landsbyen Tsentaroy 45 kilometer nordøst for Grosnyj i Tjetjenien. I dag har myndighederne i Tjetjenien ændret byens navn til Akhmad-Jurt efter Ramzans afdøde far.
Den unge Ramzan Kadyrov havde to storesøstre og en storebror, og han har selv fortalt på Instagram, at hans mor og søstre tog sig af ham, fordi faren ofte var væk på job som bygningsarbejder.
Han kom på landsbyens skole og begyndte at gå til boksning.
Ramzan Kadyrov var netop blevet færdig med grundskolen, da Tjetjenien forsøgte at løsrive sig i 1992.
Den 16-årige unge mand var blandt de tjetjenere, der greb til våben mod russerne.
Præcis hvad, han foretog sig, er ikke offentligt kendt, men den russiske journalist Julia Latynina siger, at Ramzan Kadyrov har pralet med, at han dræbte sin første russer som 16-årig – altså to år før Rusland sendte sin hær ind i Tjetjenien.
Tilbage til krigen
Den første krig i Tjetjenien varede fra 1994 til 1996, hvor Ramzan Kadyrov kæmpede mod Rusland sammen med sin far.
Krigen endte med en usikker fred, hvor oprørerne i Tjetjenien fik organiseret et præsidentvalg. Det blev gennemført i 1997, og overvåget af valgobservatører fra OSCE, der kun registrerede få uregelmæssigheder.
Vladimir Putin var kun lige blevet udnævnt som premierminister i Rusland i efteråret 1999, da flere boligblokke i udkanten af Moskva blev udsat for terrorangreb.
Hvem, der stod bag, er stadig omdiskuteret, men resultatet blev, at Vladimir Putin kom til at stå i spidsen for en russisk militæroperation i Tjetjenien, lige inden der var præsidentvalg i Rusland i marts 2000.
Det var her Akhmad Kadyrov og søn skiftede side og blev venner med den stærkeste mand i Kreml.
Pludselig åbnede der sig nye muligheder for drengen fra landsbyskolen.
Han blev jurist – i hvert fald på papiret.
Den glemte studieretning
Da journalisten Anna Politkovskaja spurgte lidt ind til Ramzan Kadyrovs studietid under et sjældent interview med ham lige efter farens død i 2004, ville hun vide, hvilken retning han havde specialiseret sig inden for.
- Jeg er advokat, svarede Ramzan Kadyrov.
- Men hvilken retning? Strafferet eller civilret, spurgte Anna Politkovskaja.
- Jeg har glemt det. Jeg skrev retningen ned, men jeg har glemt det. Der sker meget for tiden, svarede Ramzan Kadyrov.
Det havde han ret i.
Ramzan Kadyrovs storebror var død under ukendte omstændigheder lige efter attentatet på faren, og da Ramzan Kadyrov mødtes med Anna Politkovskaja hjemme i landsbyen Tsentaroy i juni 2004, havde den unge mand travlt.
Formelt var han ikke præsident endnu, fordi han ikke var fyldt de 30 år, som loven krævede. I stedet blev Tjetjenien ledet af en tidligere finansminister uden de store ambitioner.
- Han er en god bankansat, men ikke i stand til at stå i spidsen for noget. Alle, der har mødt ham, ved dette, skrev Anna Politkovskaja om ham.
En fange
Mens Ramzan Kadyrov ventede på at blive gammel nok, brugte han tiden på at kvæle oprøret med alle midler.
Præcis hvordan det foregik, fortalte en af hans landsmænd nogle år senere til New York Times og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Han hed Umar Israilov, og kæmpede i en muslimsk oprørsgruppe, men i 2003 blev han fanget af Ramzan Kadyrovs folk, der tog ham med til et fitnesscenter i landsbyen Tsentaroy.
Den 22-årige Umar Israilov blev bundet til fitnessmaskinerne og fil elektricitet gennem sig, der blev skudt mod hans fødder og han blev slået med en skovl.
Ramzan Kadyrov deltog selv, da der blev givet stød, og iføge Umar Israilov morede han sig med det og sagde:
- Sådan skal det være.
Under sit fangenskab oplevede Umar Israilov, hvordan en medfange blev voldtaget med skaftet på en skovl, og han hørte, hvordan en anden fange blev skudt i nabocellen, hvorefter Ramzan Kadyrov beordrede ham smidt i en massegrav.
Men Umar Israilov endte ikke i massegraven.
Efter måneders tortur tilbød Ramzan Kadyrov den unge mand at skifte side.
Nu kunne han nøjes med at se på, mens Ramzan Kadyrov torturerede sine fanger.
Ifølge Umar Israilov skete det mindst 20 gange i de 10 måneder det tog, inden det lykkedes ham at flygte fra Tjetjenien.
Han kom til Polen, og nu kunne man måske tro, at den unge mand kunne ånde lettet op.
Men et år efter flugten blev Umar Israilov ringet op fra sin fars telefonnummer.
Det var Ramzan Kadyrov i den anden ende, og han fortalte, at Umar Israilovs forældre var taget til fange, og at han ville slå dem ihjel, hvis den unge mand ikke vendte hjem.
Umar Israilov ville ikke tilbage.
Ramzan Kadyrov slog dog ikke familien ihjel. Han nøjedes med at torturere faderen for at få ham til at røbe sønnes tilholdssted.
Faderen Sharpuddi Israilov slap siden ud af landet og kunne fortælle til New York Times, at Tjetjeniens kommende præsident havde givet ham elekriske stød, mens han var bundet til et billardbord.
Ifølge Sharpuddi Israilov havde Ramzan Kadyrov endda afbrudt det grusomme arbejde for at få sig et spil billard.
- Han kom blot for at more sig, fortalte Sharpuddi Israilov efterfølgende til New York Times.
Drabene
Da artiklen i New York Times udkom, var Umar Israilov allerede død.
Tirsdag 13. januar 2009 blev han skudt, netop som han havde forladt en købmandsbutik i Wien, hvor han boede.
Fire tjetjenske mænd blev dømt for planlægningen og selve drabet.
Mordet på Umar Israilov er langt fra det eneste drab uden for Tjetjenien, som Ramzan Kadyrov er mistænkt for at stå bag.
I efteråret 2006 blev journalisten Anna Politkovskaja skudt i elevatoren i det lejlighedskompleks i Moskva, hun boede i.
Hvem, der stod bag drabet, er ikke offentligt kendt, men hun var ved at lægge sidste hånd på en artikel om tortur i Tjetjenien, da hun blev skudt, og i sit sidste interview havde hun kaldt Ramzan Kadyrov for "vor tids tjetjenske Stalin".
Og så er der Ramzan Kadyrovs politiske rival Ruslan Jamadajev, der blev skudt ti gange i sin bil i Moskva i efteråret 2008 og hans bror Sulim Jamadajev, der blev skudt i nakken i en parkeringskælder i Dubai i april 2009.
Der er også den tjetjensk-ukrainske læge og soldat Amina Okueva, der blev skudt to gange i hovedet, mens hun sad sammen med sin mand i sin bil lidt uden for Kyiv i 2017.
Og der er den tjetjensk-georgiske tidligere militærmand Zelimkhan Khangoshvili, der blev skudt to gange i hovedet med en Glock 26 i Kleiner Tiergarten i Berlin i august 2019.
Og der er fem mord på tjetjenere i Istanbul, hvor Ramzan Kadyrov også er mistænkt for at være indblandet.
Men præsidenten har aldrig forsvaret sig over for en dommer, så vi har ikke rettens ord for, at han står bag alle drabene.
Bokseringen som ledelsesværktøj
På trods af præsidentens påståede baggrund som jurist, ser hans styreform dog ikke ud til at være alt for tynget af paragraffer.
Faktisk løser Ramzan Kadyrov uoverensstemmelser i Tjetjenien som en enevældig hersker.
For eksempel over for landets kultur- og sportsminister, der i 2014 var vært for præsidenten i en bygning, som ifølge Ramzan Kadyrov var dårligt vedligeholdt.
Ramzan Kadyrov er en habil bokser, og han besluttede sig for at straffe ministeren med en tur i bokseringen.
Billederne blev efterfølgende offentliggjort på sociale medier.
- Under vores dialog, eller rettere sparring, slog jeg blidt og skånsomt et højre hook og forklarede ham med fingrene på venstre hånd, eller rettere næven, at han er nødt til at arbejde med sit hoved, skrev Ramzan Kadyrov på Instagram.
I Tjetjenien siger man undskyld
Mange af de tjetjenere, der ikke har en ministerpost, afstraffes uden at komme på præsidentens Instagram.
De kommer i fjernsynet i stedet.
Præsidentens folk overvåger nemlig sociale medier og opsøger borgere, som skriver kritiske indlæg om myndighederne.
Kritikerne får så besked på at sige undskyld på nationalt tv.
Sådan gik det for eksempel socialarbejderen Ayshat Inajeva, der i 2015 optog en stemmebesked på Whatsapp, hvor hun klagede over, at præsidenten levede i sus og dus, mens der var så mange fattige i Tjetjenien.
Kort efter optrådte hun på tjetjensk tv, hvor Ramzan Kadyrov skældte hende ud og spillede uddrag af beskeden, mens hendes familie og arbejdsgiver deltog som tilskuere.
Ayshat Inajeva er blot én blandt mange.
Undskyldningerne er nemlig et fast element i tjetjensk tv.
Mediet Caucasian Knot holder regnskab med dem.
Siden Ayshat Inajeva blev udstillet i 2015, har der ifølge mediet været 160 offentlige undskyldninger.
Socialarbejderen Ayshat Inajeva havde dog ret, selvom hun blev tvunget til at sige undskyld.
Ramzan Kadyrov lever i sus og dus – og endda på en måde, der kan virke grænseoverskridende.
Familie og fodbold
Ifølge det undersøgende russiske medie Project og researchkollektivet Organized Crime and Corruption Reporting Project har han for eksempel 3 hustruer og mindst 14 børn, selvom flerkoneri er forbudt i Rusland.
Den yngste hustru, Fatima Khazueva, var 14 år, da Ramzan Kadyrov som 30-årig så hende deltage i en skønhedskonkurrence.
Skønhedskonkurrencen var i 2006, og parret blev gift kort efter.
Der er nok heller ikke andre diktatorer i verden, der kan prale af at have scoret to mål i en fodboldkamp mod et all stars-hold fra Brasilien med stjernerne Romario, Dunga, Bebeto og Cafu på banen.
Kampen var i 2011, hvor brasilianerne var inviteret til Grosnyj.
Tjetjenerne tabte 4-6 , og Ramzan Kadyrov påstod, at brasilianerne hverken havde fået penge for at komme eller for at lade ham score to gange.
Samme år hyrede han i øvrigt den hollanske stjerne Ruud Gullit som træner for Grosnyjs fodboldhold, Tarek Grosnyj.
Samarbejdet ophørte dog efter fem måneder.
- Jeg vidste, at dette hverken var et almindeligt land eller en almindelig fodboldliga. Det har været så bizart, at der ikke findes ord for det, sagde Ruud Gullit, efter at han var blevet fyret fra Tarek Grosnyj.
Truslen mod Zelenskij
Ruud Gullit sagde efterfølgende, at han var blevet truet af Ramzan Kadyrov.
Det er han ikke den eneste, der har prøvet.
I skrivende stund er tjetjenske soldater i Ukraine, hvor Ramzan Kadyrov hævder, at de er på jagt efter landets præsident, Volodymyr Zelenskij.
- I behøver ikke at lede efter os. Vi finder jer. Åh, I har ikke lang tid tilbage. Giv hellere op, og stil jer på vores side, som jeg har foreslået mere end én gang. Ellers vil det være enden for jer, skrev han på sin kanal på Telegram i begyndelsen af marts.
På kanalen kan man i øvrigt også se de børn, Ramzan Kadyrov har sat ind i propagandakrigen mod Ukraine.
Om Volodymyr Zelenskij vil kapitulere på det grundlag, er nok tvivlsomt.
Men han har dog en personlig grund til at frygte Ramzan Kadyrov.
Den tidligere komiker har nemlig gjort grin med tjetjeneren på nationalt tv i Ukraine.
Under et af sine tv-shows i 2014 bragte Volodymyr Zelenskij et videoklip, hvor Ramzan Kadyrov stod med tårer i øjnene.
Videoens lydspor var imidlertid manipuleret, så det lød som om Ramzan Kadyrov græd over, at nogen havde væltet en statue af Lenin.
Og så begyndte problemerne.
Når undskyld ikke er nok
Videobillederne af Ramzan Kadyrov var nemlig optaget, mens han var i bøn for sin afdøde far.
Nu havde ukraineren ikke bare fornærmet Tjetjeniens præsident, men også hans afdøde far og Islam.
- Zelenskij, forbered dig på jorden. Det er koldt og glat. Pas på du ikke glider, skrev den tidligere tjetjenske minister og medlem af Ruslands Duma, Shamsail Saraliev, på Twitter.
Komikeren beklagede.
- Jeg undskylder til alle, jeg har fornærmet. Til alle muslimer, sagde han.
Men Ramzan Kadyrov er en mand, der bærer nag.
Da Volodymyr Zelenskij var blevet præsident i Ukraine i 2020, bragte Ramzan Kadyrov sagen op igen og krævede en ny undskyldning.
- Hvis ikke, må du stå til ansvar over for mig. Ikke som republikkens overhoved, men som søn af den tjetjenske republiks første præsident. Den russiske helt Akhmat Kadyrov, hvis minde du har krænket, skrev Ramzan Kadyrov i et indlæg på Telegram.
I indlægget kaldte han sig selv "den store leder Vladimir Putins fodsoldat" og bad Volodymyr Zelenskij om at opføre sig lidt mere som en mand.
Hvordan Ramzan Kadyrov formentlig synes en rigtig mand skal opføre sig, kan man få et indtryk af, hvis man følger ham på sociale medier.
Her offentliggør han jævnligt billeder fra krigen, men kun med få soldater og ofte af de samme mænd.
Herunder kæmper de ifølge Ramzan Kadyrov i byen Mariupol, der nu ligner Grosnyj i sidst i 1990'erne.
Ind til videre har tjetjenerne ikke vundet større sejre, men Ramzan Kadyrov skriver på Telegram, at det hele nok skal ende lykkeligt, hvor han også deler propaganda og ubehageligt materiale fra krigen.
Se bare hvordan det gik i Tjetjenien.
Du kan se 'Kernen' om Ramzan Kadyrov på TV 2 PLAY lige her.