Rusland invaderer Ukraine

Er Baltikum i fare? Ekspert tvivler - men Rusland har overrasket før

800 danske kampsoldater er klar til at tage til Baltikum, men sikkerhedsekspert tvivler på, at der bliver behov for dem.

I Baltikum er man bekymret.

Da russiske tropper bevægede sig over grænsen til nabolandet, Ukraine, blev truslen fra Rusland og dets nære ven, Hviderusland, håndgribelig for de baltiske lande, der ligesom Ukraine tidligere hørte under Sovjetunionen.

- Vi nærer ingen illusioner om Putins Rusland længere. Jeg kan ikke rigtig se nogen grund - nogen god grund - til, at Rusland skulle ændre sin politik, sagde Letlands udenrigsminister Edgars Rinkēvičs 7. marts ved et pressemøde med sin amerikanske modpart.

Stoltenberg: Rusland har andre mål end Ukraine

Den danske regering har netop foreslået at sende 800 kampsoldater til Baltikum, hvis og når Folketinget og NATO giver grønt lys. Dertil er forventningen, at det kommende beslutningsforslag vil omfatte muligheden for at indsætte en fregat og en række luftmilitære bidrag.

Men har Baltikum ret i deres bekymring? Er det på nogen måde realistisk, at Baltikum skulle være det næste mål?

Spørger man Jens Stoltenberg, NATOs generalsekretær, er svaret ja.

- Ruslands mål er ikke begrænset til Ukraine, sagde Stoltenberg efter et hastemøde i NATO 25. februar, uden imidlertid at nævne, hvor det næste oplagte mål ville være for Rusland.

Ekspert tvivler på truslen

Flemming Splidsboel, seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener imidlertid ikke, at en russisk invasion af Baltikum er særlig sandsynlig.

Men han har før taget fejl, indskyder han hurtigt:

- Det tvivler jeg på. Jeg tvivler måske endnu mere nu, hvor russerne virkelig har fået nogle bank, siger han til TV 2.

Og han indskyder:

- Men jeg troede heller ikke, at der ville komme en stor krig i Ukraine simpelthen, fordi omkostningerne ville være alt for store for Rusland. Den sidste del, synes jeg, at jeg har fået ret i.

Baltikums bange anelser

De baltiske lande står i en “sårbar situation”, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag, hvorved hun kommenterede på forslaget om at sende en bataljon kampsoldater til det baltiske område.

- Desværre fik vi ret, sagde Estlands udenrigsminister Eva-Maria Liimets i et interview ifølge The Washington Post kort tid efter, at hun måtte flygte ud af landet ved invasionen 24. februar.

De bange anelser for stormagten mod øst var blevet yderligere bekræftet, og baltiske ledere genoptog et kritikpunkt, de har haft omtrent 20 år. Nu ville de for alvor have noget for pengene i forsvarsalliancen NATO.

- Estland, Letland og Litauen har kritiseret, at de har fået en slags discountmedlemskab af NATO og sagt, at de ikke var sikre på, at vi ville komme dem til undsætning, hvis deres hovedstæder blev angrebet, men at vi selvfølgelig ville komme Frankrig til undsætning, hvis Paris blev angrebet, siger Flemming Splidsboel.

Adskiller deres medlemskab sig fra andre landes?

- Nej. Slet ikke. Deres kritik gik på, at resten af NATO ikke havde den politiske vilje til at hjælpe dem, hvis det virkelig brændte på, siger Splidsboel.

Der er dog en væsentlig forskel på de baltiske lande og på Ukraine. For både Estland, Letland og Litauen ér alle medlemmer af forsvarsalliancen, og det forpligter, siger Flemming Splidsboel.

Efter alt at dømme vil “hammeren falde” og falde hårdt, hvis et medlem bliver angrebet.

Svært at forsvare

Flere eksperter i sikkerhedspolitik har selv inden invasionen af Ukraine haft deres tvivl, om NATO overhovedet ville være i stand til at forsvare Estland, Letland og Litauen, hvis Rusland skulle angribe.

- Når Rusland har fuldført sin invasion af Ukraine, vil det spørgsmål få ny betydning, skrev Robert Kagan, amerikansk sikkerhedspolitisk forsker ved tænketanken Brookings i The Washington Post.

Samtidig er Baltikum et meget vanskeligt område at forsvare, sagde den tidligere særlige rådgiver for det amerikanske forsvarsministerium, Graham Allison, 9. februar i et interview med The National Interest. Dengang mente han, at det var en fejl at optage Baltikum i NATO af den årsag.

Maskefald

Ifølge Flemming Splidsboel har meget imidlertid ændret sig på få uger.

NATO står stærkere, Rusland er på flere måder udmattet af krigens omkostninger såvel som vestlige sanktioner. Og derudover har Vesten været vidne til, hvad der ligner et russisk maskefald:

- Det er blevet tydeligt, at det russiske forsvar slet ikke er i den stand, som de måske selv havde regnet med. Pengene er forsvundet, de er dårligt udrustede, dårligt trænede, dårligt uddannet, der er postet milliarder i det, og de har ikke fået tilstrækkeligt for de penge, siger Flemming Splidsboel.

Ser du de 800 soldater som et udtryk for, at NATO tror på truslen, eller er det i højere grad en symbolsk støtte?

- Det kan være begge dele. Men vi står i den største krig i Europa siden anden verdenskrig, så det ville være underligt for en forsvarsalliance ikke at reagere på det. Det er det, NATO skal.