Rusland invaderer Ukraine

Tre tv-klip fortæller os, hvad 140 millioner russere ser om krigen

Der er en international informationskrig i fuld gang, og det kan være "katastrofalt" for Putin, hvis han taber.

En video viser den amerikanske præsident, Joe Biden, stige ombord i sit fly, Airforce One, mens en journalist gennem motorlarmen råber: ”Er ukrainerne ved at vinde den her krig?”

Klippet blev fremvist på det russiske talkshow ’60 Minutter’, hvor et panel af meningsdannere diskuterer nyheder, og særligt ét ord faldt mildest talt en af deltagerne for brystet.

- Vi skal fortælle dem, at det ikke er en krig, men en særlig operation, siger deltageren på ganske engageret vis.

Ifølge deltageren pumper Rusland stadig gas gennem Ukraine, hvilket i hans optik ville være ”absurd”, såfremt der var krig.

Derfor er det ganske enkelt tåbeligt at kalde det for en krig, mener han, og man skal være udrustet med en "fantastisk fantasi" for at kalde situationen i Ukraine for en krig.

Det kan være katastrofalt for Putin, hvis det går op for russerne

Yevgeniy Golovchenko, postdoc og forsker i Rusland og desinformation på KU

På gulvet i studiet lyser et stort ’Z’, magen til det, der præger russiske kampvogne, lastbiler og andet militært isenkram.

En forsinket Scholz

Kristian Magnus Jensen, journalist på TV 2 og tidligere sprogofficer med russisk som hovedsprog, siger, at det er klassisk for netop ’60 Minutter’, at ”håndbremsen er fuldstændigt sluppet”, som han udtrykker det.

- Desuden er der et klart tilhørsforhold til Rusland i programmet, siger Kristian Magnus Jensen.

Men bevæger man sig væk fra det lidt frivolt anlagte talkshow og over til nyhedsdækningen af de mange internationale topmøder, der torsdag fandt sted i Bruxelles, er fokus også et andet, end man finder hos de fleste vestlige nyhedsmedier.

Et klip fra Kanal 1, der er russisk stats-tv, viser en tv-vært, der taler om topmøderne hen over en række generiske billeder af EU-bygninger.

Fokus var imidlertid først og fremmest på, at den tyske kansler, Olaf Scholz, kom for sent til topmødet og således manglede på det officielle foto med de andre fremmødte statsledere.

På russisk tv-kanal var den store historie fra NATO-topmødet, at Scholz missede et fællesfoto. Video: Rasmus Bragh Schulz

Ifølge Kristian Magnus Jensen dækkede russiske medier ikke dagens tre internationale topmøder specielt tæt, men de registrerede dog, at de fandt sted.

Desto mere interessant er italesættelsen af topmøderne derfor, mener han.

- Et NATO-topmøde. Der er krig i Europa. Man mødes for at diskutere en ny virkelighed. Og så fokuserer de på, at Olaf Scholz ikke engang kan komme til tiden, siger han.

Truslen om en eksistentiel trussel

Nok har Vesten og Rusland endnu ikke været i direkte militær konfrontation, men der har gennem længere tid fundet en omfattende informationskrig sted. Det vidner tv-klippene kun alt for godt om.

Én påstand, som russerne dog har syntes at lægge særligt meget energi i at fremhæve, handler om, at Ukraine er i fuld gang med at fremstille biologiske våben – og at de får hjælp fra USA.

Det slog Igor Kirillov, der er chef for Ruslands radioaktive, kemiske og biologiske forsvar, fast på et nyligt pressemøde.

Han forklarede på en pressebriefing, der blev sendt på russisk stats-tv, hvordan den amerikanske investeringsfond Rosemont Seneca, der ledes af Joe Bidens søn, Hunter Biden, leverer udstyr til biologiske laboratorier i Ukraine.

Særligt fortællingen om biologiske våben fylder meget for russerne. Video: Rasmus Bragh Schulz

Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, sagde for nylig, at Kreml ikke ville afvise at bruge atomvåben, såfremt det drejede sig om at forsvare sig mod en ”eksistentiel trussel” mod Rusland.

Derfor bliver efterspillet af beskyldningerne om biologiske våben ifølge Kristian Magnus Jensen interessante.

- Det er interessant, hvad efterspillet kan blive af de her beskyldninger om biologiske våben i Ukraine. Hvis russerne påstår, at amerikanerne udvikler biologiske våben tæt på grænsen til Rusland, kunne man jo godt opfatte det som en eksistentiel trussel, siger Kristian Magnus Jensen.

15 års fængsel for ét ord

Der bor lidt over 140 millioner mennesker i Rusland, og i mange år har det på mange måder været et relativt åbent land, som vi har handlet med, og som vesterlændinge kunne rejse ind i og russere ud af.

Så hvordan kan det lade sig gøre at konstruere en så anderledes en virkelighed, som så mange mennesker død og pine skal tro på?

Yevgeniy Golovchenko, der forsker i Rusland og desinformation ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, siger, at den forklaring består af flere facetter.

- De russiske massemedier er kontrollerede af den russiske stat. Det er en kontrol, som Kreml har etableret gennem flere år. Både gennem ejerskab og uskrevne regler og senest også gennem decideret censur, siger Yevgeniy Golovchenko.

Det seneste ryk er nemlig, at censuren er blevet skrevet ned som lov. Eksempelvis kan det nu koste op til 15 års fængsel, hvis man omtaler Ruslands invasion af Ukraine som en krig. I stedet skal det omtales som en speciel militær operation.

Ifølge Golovchenko er det ikke nødvendigvis nogen smal sag at holde hele den russiske befolknings viden om krigen stangen. Men Vladimir Putin fører informationskrig mod Vesten, og ligesom han ikke har råd til at tabe i Ukraine, har han heller ikke råd til at tabe krigen om sandheden.

Over for hans egen befolkning betyder det, at den vedtagne sandhed skal være, at Rusland ikke har gang i nogen egentlig invasion, men fortsat blot en speciel militær operation.

- Undersøgelser viser, at den russiske befolkning er splittet i forhold til, om Rusland skal lave en eller anden form for militær invention i Ukraine. Nogle er imod, men en betydelig del er også for, siger han.

Meget tyder imidlertid på, at en fuldskala-invasion, som den Rusland i øjeblikket forsøger sig med, vil være ret upopulær blandt russerne.

- Det kan være katastrofalt for Putin, hvis det går op for russerne, at de har gang i en fuldskala-invasion, siger Yevgeniy Golovchenko.