Rusland invaderer Ukraine

EU's afhængighed af Rusland spænder ben for nye sanktioner

Spørgsmålet om flere sanktioner mod Rusland deler vandene på topmøde i EU.

Torsdag er det nøjagtig en måned siden, at russiske styrker gik over grænsen til Ukraine og indledte den største krig mod et europæisk land siden Anden Verdenskrig.

Siden invasionen begyndte, er mere end 10 millioner mennesker blevet fordrevet, flere ukrainske byer er blevet belejret og bombarderet, og hundredvis af civile er blevet dræbt.

Hvis vi indfører flere sanktioner nu, hvad bliver så næste skridt?

Xavier Bettel, premierminister i Luxembourg

Og netop situationen i Ukraine og Vestens modsvar på den russiske aggression er det altoverskyggende tema på et EU-topmøde i Bruxelles torsdag aften.

Siden krigen brød ud, har der været overvældende enighed blandt EU's ledere om at svare hårdt igen ved hjælp af målrettede sanktioner mod den russiske økonomi.

Men på især ét punkt er der nu uenighed om, hvor langt man skal gå – nemlig på spørgsmålet om import af russisk energi til Europa, hvor flere lande tøver med at svinge sanktionshammeren.

For flere EU-lande, heriblandt Tyskland og Italien, er dybt afhængige af den russiske energi, og debatten i EU går på, om der skal indføres flere sanktioner hurtigst muligt, eller om man bør afvente virkningen af de omfattende sanktionspakker, der allerede er indført.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen er flere sanktioner den rette vej frem, men hun afviser samtidig at presse på for en ny sanktionspakke på topmødet torsdag aften.

- Når vi ser behovet for yderligere sanktioner, så lægger vi dem på. Jeg forventer flere sanktioner, og vi har fra dansk side sagt fra starten, at vi går efter de hårdest mulige sanktioner. Så jeg er ikke i tvivl om, at der kommer flere, sagde hun ved ankomsten til EU's hovedkvarter i Bruxelles.

Fossile brændstoffer går fri

EU har den seneste måned indført historisk skrappe sanktioner mod russiske virksomheder, russiske oligarker og medlemmer af det russiske parlament, heriblandt præsident Vladimir Putin. Men indtil videre er importen af fossile brændstoffer fra Rusland gået fri - til stor ærgrelse for blandt andet den polske premierminister, Mateusz Morawiecki:

- Rusland forsøger tydeligvis at etablere et ondskabens imperium. Det barbariske angreb på Ukraine er en af de største udfordringer for den frie verden, så det er vigtigt, at NATO, EU og hele den frie verden står på samme side med knusende sanktioner imod Rusland.

Derfor appellerer Polen til, at der indføres sanktioner mod russisk olie, gas og kul.

- Jo hurtigere vi forstår, at dette er ilten til den russiske krigsmaskine, desto bedre, sagde han forud for topmødet i EU.

Mateusz Morawiecki bakkes op af de baltiske lande og Finland, som appellerer til, at EU's 27 medlemslande går sammen om at ramme Rusland økonomisk på energieksporten til Europa.

- Så længe vi køber energi fra Rusland, finansierer vi krigen, og det er vores store problem, sagde Finlands premierminister Sanna Marin.

Lyn-analyse

De europæiske ledere er fanget mellem ønsket om straffe Rusland så hårdt som muligt og samtidig beskytte deres egne økonomier på en måde, der ikke giver bagslag.

Tyskland er for eksempel dybt afhængig af russisk gas. Den nye tyske kansler Olaf Scholz er gået med til at sætte en stopper for det, hans forgænger Angela Merkel ikke ville - Nord Stream 2-gasledningen til Rusland. Men han advarer om, at tysk økonomi bliver tvunget i knæ, hvis man lukker helt for russisk gas.

Og da resten af Europa er afhængig af den tyske økonomi, vælger flere lande altså at se tiden an i forhold til nye sanktioner.

På den anden side står en række lande og trækker i bremsen, herunder den tyske kansler Olaf Scholz, der torsdag indrømmede, at det er en bevidst strategi at udelade importen af olie, gas og kul fra pakken af aktuelle sanktioner mod Rusland.

- Vi kan se, at de nuværende sanktioner mod Rusland er meget effektive, sagde han og tilføjede, at Tyskland vil begynde opførelsen af to nye naturgasterminaler for at mindske afhængigheden af Rusland.

Også Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, manede forud for mødet til ro på sanktionssporet.

- Hvis vi skal indføre nye sanktioner, skal det være som en reaktion på noget. Hvis vi indfører flere sanktioner nu, hvor situationen er status-quo, hvad bliver så næste skridt, sagde han.

Intet enkelt svar

Fredag ​​morgen fortsætter EU-topmødet med en diskussion af de europæiske elpriser, som siden sidste sommer har været ekstraordinært høje og fået blandt andet den spanske premierminister, Pedro Sanchez, til at kræve reformer af EU's energimarked, så medlemslandene bliver mindre påvirket af prisudsvingene på gas.

Sanchez bakkes op af blandt andet Grækenland, Portugal, Italien og Belgien, mens Tyskland, Holland, Østrig og Danmark er imod større indgreb og argumenterer for, at de eksisterende regler favoriserer finansieringen af ​​vedvarende energi og derfor bør opretholdes.

EU-Kommissionen har forud for topmødet fremsat flere ideer til at imødegå de høje elpriser, såsom omfordeling af uventede overskud, indkomststøtte, reduceret skat og prislofter på elektricitet.

Men budskabet fra EU-Kommissionen er samtidig, at "der ikke er noget enkelt svar på at tackle de høje elpriser," da medlemslandene har vidt forskellige energimix, markedsdesign og sammenkoblingsniveauer.

Ud over situationen i Ukraine og energi vil EU-topmødet fokusere på sikkerhed og forsvar, ​​COVID-19-pandemien og EU's økonomi.