Udland

Taliban sender piger hjem fra skole efter få timer

Taliban har nok aldrig haft egentlige planer om at lukke pigerne permanent ind i undervisningssystemet, vurderer ekspert.

For første gang, siden Taliban i august sidste år generobrede magten i Afghanistan, skulle piger fra 6. klasse i denne uge tilbage i skole.

Men efter få timer måtte de skuffede og grædende pakke deres ting sammen igen.

- Vores hjerter græder og bløder. Hvor længe skal vi holde det ud? Hvilken synd har vi begået, siger en grædende afghansk pige til nyhedsmediet TOLOnews.

- Hvorfor leger de med vores fremtid, spørger en anden.

I sidste uge meldte Taliban ellers ud, at piger over 12 år onsdag kunne vende tilbage til skolebænken. Men pludseligt lod pigernes tøj til at være et problem.

Uniform er ikke i trit med Sharia og tradition

I en meddelelse fra det afghanske undervisningsministerium onsdag lød det ifølge BBC, at skoler for piger vil forblive lukkede, indtil der er udarbejdet en plan.

Pigernes uniform var nemlig ikke i overensstemmelse med “sharialovgivning og afghansk tradition”. Ifølge talsmanden for ministeriet, Aziz Ahmad Rayan, har “de ikke har tilladelse til at kommentere på lukningen”. Det siger han ifølge Al Jazeera.

Talsmanden har tidligere forklaret, at pigerne kunne vende tilbage i skole, hvis særlige krav var opfyldt: Skolebygningerne skulle opdeles mellem drenge og piger, pigerne måtte kun undervises af kvindelige lærere, og så skulle de bære hijab - et tørklæde, der dækker håret, halsen og skuldrene.

Men nu har Taliban øjensynligt skiftet mening.

Har aldrig været en del af planen

Spørger man David Vestenskov, chefkonsulent ved Center for Stabiliseringsindsatser i Forsvarsakademiet, har Taliban nok aldrig haft de store planer, om at pigerne skulle permanent ind i undervisningssystemet igen.

- Nu leder Taliban bare efter noget, der kan forklare det. Så det er meget forventeligt, siger han til TV 2.

Taliban hævder, at der ikke er forbud mod pigers skolegang, men til gengæld opstiller de nogle betingelser, der gør det umuligt at gennemføre i praksis, understreger David Vestenskov.

Blandt andet at piger kun må undervises af kvindelige lærere - for det kan ikke være mænd, hvis det skal være kønsopdelt, fortæller han.

Og selv hvis vi leger med tanken om, at Taliban ønsker pigeskoler, så står de foran et helt andet problem.

Den afghanske undervisningssektor er nemlig under et “voldsomt” økonomisk pres.

- Der er hverken penge til løn, vedligehold af skolebygninger eller køb af nyt. Derfor er det også svært at ansætte nye undervisere, siger David Vestenskov.

Som det land i verden, der for få år siden var mest afhængige af udenlandsk hjælp, brød Afghanistans samfundsmodel sammen i efteråret, da lande verden over satte bistanden på pause.

Ifølge Verdensbanken stod udenlandsk bistand i 2020 for 42,9 procent af Afghanistans bruttonationalprodukt (BNP), og FN’s Udviklingsprogram anslår, at 97 procent af befolkningen er i fare for at synke under fattigdomsgrænsen i midten af 2022, hvis ikke der findes en løsning på landets politiske og økonomiske krise.

David Vestenskov kalder det “opskriften på elendighed og ragnarok”.

- Afghanistan har været bygget op omkring vestlig udviklingsbistand de sidste 20 år, og den humanitære bistand, som landet dog stadig får, er en dråbe i havet, hvis en hel sektor skal holdes oppe, siger David Vestenskov.

Der har været diskussioner om at genoptage udviklingsbistanden, men nu har Taliban stillet sig i en endnu vanskeligere situation, vurderer chefkonsulenten.

Interne magtkampe

Det bliver nemlig svært for det internationale samfund at finde gode argumenter for at genoptage udviklingsbistanden, når Taliban laver en kovending og sender piger hjem fra skole.

Samtidig står Taliban med nogle store interne problemer, og skrækscenariet for dem er, at bevægelsen knækker over, fortæller David Vestenskov:

- De kæmper om fortællingen i Taliban. Har man forhandlet sig til en amerikansk tilbagetrækning, eller er det en militær sejr baseret på kampene de sidste 20 år, man skal slå sig op på?

I værste tilfælde vil de interne magtkampe komme til udtryk i lokale, væbnede konflikter - og det kan være første skridt mod en ny afghansk borgerkrig, mener chefkonsulenten.

Alene regeringssammensætningen fra efteråret kalder David Vestenskov et signal om, at Taliban ønsker at komme så tæt på 90’erne som overhovedet muligt.

Han mener, at Taliban rykker sig mod en “ultrakonservativ” bevægelse med en “hardcore shariabaseret politik”.

En politik, hvor mennesker ikke skaber lovgivningen, men henter den fra Koranen:

- Hvis nogen stjæler, så hugger man en arm, siger David Vestenskov.