Putin gentager andre diktatorers fatale fejl
Sandsynligheden for Putins fald er steget efter invasionen, mener diktaturekspert, men det er fortsat et usandsynligt scenarie.
I 1978 beordrede Ugandas præsident og diktator, Idi Amin, et angreb på nabolandet Tanzania.
Og i 1990 indledte Iraks daværende præsident og diktator, Saddam Hussein, Golfkrigen, da han invaderede Kuwait.
Fælles for de to eksempler er, at der bag invasionen stod en diktator med et hårdt greb om magten i sit land. Men i deres overlegenhed overså diktatorerne de langsigtede konsekvenser af deres angreb, tabte krigene og enten mistede magten eller stod markant svagere tilbage.
I 2022 har Ruslands præsident, Vladimir Putin, invaderet Ukraine, og spørger man Jacob Nyrup, der er adjunkt på Universitetet i Oslo og forsker i diktaturer, så ser Putin ud til at begå de samme fejl, som andre diktatorer før ham har begået.
- Han har været overoptimistisk. Han har skabt en fortælling om, at Ukraine er prorussisk og bliver holdt under et vestligt regime. Jeg tror, at han har troet på de her løgne. Men han har undervurderet den ukrainske modstand og Vestens sammenhold, siger Jacob Nyrup til TV 2.
Putins diktatur er mere aggressivt
Jakob Tolstrup, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i diktaturer, kategoriserer Putins kontrol over Rusland som et personalistisk diktatur.
Det er kendetegnet ved regimer, hvor diktatoren er magtfuldkommen og meget egenrådig. Når han ser på andre personalistiske diktaturer, er fællesnævneren, at de er mere aggressive i udenrigspolitikken, og at de oplever de værste økonomiske kriser, ”hvor det går rigtig galt”.
- I kraft af at Putin er meget magtfuldkommen, har han lavet overmodige handlinger og fejlkalkuleret konsekvenserne, siger Jakob Tolstrup til TV 2.
Hverken Jakob Tolstrup eller Jacob Nyrup har svært ved at trække tråde fra Putins diktatur til tidligere diktaturer, som har overvurderet deres egen styrke og siden mærkede konsekvenserne.
Argentinas invasion af Falklandsøerne i 1982, Iraks invasion af Kuwait i 1990 og Ugandas invasion af Tanzania i 1978 er nogle af deres eksempler på diktaturer, som overvurderede deres egen styrke og modsvarene på deres angreb.
Falklandskrigen i 1982
I 1982 beordrede Argentinas militærregeringen en besættelse af Falklandsøerne, der var en britisk koloni. Den skete blandt andet fordi, at den upopulære militærjunta havde behov for at samle nationen om sig i en fælles sag.
Men Argentina havde ikke forudset den militære reaktion fra Storbritannien og havde forventet opbakning fra USA, der endte med at støtte Storbritannien. Krigen varede 10 uger, endte med argentinsk nederlag og blev en optakt til militærstyrets fald.
På samme måde undervurderede Putin, hvor voldsomt modsvaret fra både Ukraine og fra Vesten ville være.
- Diktatorer som Putin sidder i reglen enormt sikkert på magten, men jeg vil tro, at det her har rystet Putin og øger sandsynligheden for, at han mister magten, siger Jacob Nyrup.
Putin har ligheder med Saddam Hussein
Begge fremhæver særligt Saddam Hussein i sammenligningen med Putin. Hussein havde ligesom Putin opbygget et styresystem, hvor al magt udgik fra ham, og alle trusler mod hans magt blev trykket ned.
I sin magtfuldkommenhed undervurderede han konsekvenserne af invasionen af Kuwait, der udviklede sig til Golfkrigen, da USA gik ind og fjernede irakiske styrker fra landet.
- Saddam Husseins kontrol overlevede på trods af nederlaget, men kun ved at undertrykke befolkningen. Det ser vi også i Rusland. Når man ikke har legitimiteten til krigen, og økonomien bliver presset, så tyr man til kontrol med overvågning, undertrykkelse og at gøre det mere omkostningsfuldt af gå imod diktatoren, siger Jakob Tolstrup.
På grund af den omfattende magt, som Putin har over Rusland, skal der meget til for at vælte ham, og der er ikke noget, der tyder på, at det vil ske i den nærmeste fremtid, mener begge forskere. Men det ser bestemt mere sandsynligt ud end før invasionen.
- Putin har brugt 23 år på at etablere et system, hvis formål er at holde ham ved magten. Nu kommer der sprækker i det system, og det er ikke længere utænkeligt, at det falder fra hinanden, siger Jacob Nyrup.
- Det ser ud til, at Putin har taget den værste brod af krigsmodstand i hjemlandet. Men hvad sker der, når økonomien bliver meget presset i de kommende måneder? tilføjer Jakob Tolstrup.
Putin vil stå på historiebøgernes mørke sider
Jakob Tolstrup forklarer, at skulle Putin ende med at falde fra magten på den ene eller anden måde, så er der ingen garanti for, at der venter et demokratisk Rusland på den anden side. For personalistiske diktaturer sker det faktisk oftere, at diktaturet fortsætter, bare med en anden leder.
- Der stĂĄr ingen reformorienterede klar i skyggen af Putin. Det vil blive en magtkamp mellem dem, der allerede er magtfulde i Rusland, siger han.
Når vi fokuserer på Putins ligheder med andre diktatorer, er Jacob Nyrup heller ikke i tvivl om, hvilket selskab Putin kommer til at være sammen med i historiebøgerne, når han en dag ikke længere er ved magten.
- Vi vil se Putin på historiebøgernes mørke sider sammen med andre diktatorer som Syriens Bashar al-Assad, Libyens Muammar Gadaffi, Iraks Saddam Hussein og dem, der med absolut magt har gjort meget forfærdelige ting.