Rusland invaderer Ukraine

NATO vil gøre meget for at hjælpe Ukraine, men i disse tre tilfælde er grænsen nået

Alliancen vil for enhver pris undgå en direkte krig mod Rusland. Derfor har alliancen sagt nej i mindst tre tilfælde.

Budskabet er langt fra nyt, men NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, havde onsdag behov for at slå det fast igen:

Man vil støtte Ukraine på enhver tænkelig måde. Med militært udstyr. Med økonomisk hjælp. Og med politisk støtte.

Men der er en grænse. En rød linje, som man ikke vil overskride: Den vestlige forsvarsalliance vil nemlig ikke involveres direkte i krigen.

For hvis først man kommer i direkte kamp med russiske soldater, så vokser risikoen for, at det kan eskalere til storkonflikt – og måske endda til det, som alle frygter: en atomkrig.

- NATO vil ikke sende tropper til Ukraine, slog Jens Stoltenberg fast på et pressemøde i Bruxelles som optakt til NATO-topmødet torsdag.

For en uge siden, umiddelbart efter et forsvarsministermøde i Bruxelles, forklarede han hvorfor:

- Vi ser død og ødelæggelse og menneskelige lidelser i Ukraine. Men det kunne blive endnu værre, hvis NATO gjorde noget, der forandrede situationen til en krig i fuld skala mellem NATO og Rusland, sagde Jens Stoltenberg ved den lejlighed.

Den position er blevet udfordret flere gange. Først med krav om en flyveforbudszone over Ukraine. Så med et forslag om at levere kampfly til Ukraine. Og seneste et forslag om en fredsbevarende styrke i Ukraine. Det vil Polen have diskuteret på torsdagens topmøde.

Men NATO-systemet har været imod hver gang.

- NATO har en forpligtelse til at sikre, at krigen ikke breder sig uden for Ukraine, forklarer alliancens norske generalsekretær.

Her er tre tilfælde, hvor det hensyn er blevet vægtet tungere end hensynet til at hjælpe Ukraine.

1) En flyveforbudszone over Ukraine

Lige fra krigens første dage har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, ført en ihærdig kampagne for at få USA og NATO til at indføre en flyveforbudszone over Ukraine.

Det stod hurtigt klart, at det russiske luftvåben var Ukraines overlegent – og set fra Ukraines synspunkt var den allerstørste hjælp, som USA og NATO kunne give Ukraine, at hjælpe med at stække det russiske luftherredømme.

- Luk himlen over Ukraine, gentog Zelenskij igen og igen, når han talte med vestlige politikere.

Men svaret var nej. Af to grunde.

For det første er etableringen og håndhævelsen af en flyveforbudszone over Europas næststørste land en enorm opgave. Især hvis den ikke alene skulle beskytte Ukraine mod flyangreb, men også mod indkommende missiler.

Og for det andet kræver en flyveforbudszone, at man er parat til at håndhæve forbuddet. Det vil sige, at NATO-kampfly konstant skulle patruljere i luften over Ukraine – og være parat til at skyde russiske fly ned.

Den risiko vil man ikke løbe. Præsident Joe Biden har direkte sagt, at det kunne føre til Tredje Verdenskrig, skriver Wall Street Journal.

Hans pressetalskvinde, Jen Psaki, forklarede det på et pressemøde i Det Hvide Hus således:

- Det kunne sætte os i en situation, hvor vi er del af en militær konflikt med Rusland, der er en betydelig atommagt, sagde hun.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, lægger da heller ikke skjul på, at det kan blive resultatet:

- Enhver, der blander sig, skal vide, at Ruslands svar vil komme øjeblikkeligt og vil føre til konsekvenser, som I aldrig har set magen til før, har han tidligere advaret Vesten.

Men ideen om en flyveforbudszone er ikke helt død. De tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen, har i sidste uge gentaget opfordringen til at etablere en flyforbudszone over Ukraine - nu bare i FN-regi i stedet for.

2) NATO-fly til det ukrainske luftvåben

Ideen om at forsyne det ukrainske luftvåben med jagerfly kommer fra Polen og fra EU’s udenrigspolitiske chef, Josep Borrell.

- Kyiv har henvendt sig til os og sagt, at de har brug for kampfly af typer, som piloterne i Ukraines luftvåben kan betjene. Vi ved, at nogle af vores medlemslande har den slags fly, afslørede Josep Borrell i slutningen af februar.

Han har dog senere trukket i land og sagt, at det ikke er en sag for EU.

Både Ukraine og Polen har en række russisk-producerede MIG-29-jagerfly i deres luftvåben – et levn fra dengang, hvor Ukraine var en del af Sovjetunionen, og Polen var en del af Warszawapagten.

Så de ukrainske piloter har rutine i at flyve disse fly og behøver ikke yderligere træning for at overtage dem.

Polen vover dog ikke på egen hånd at levere sine 28 MIG 29-fly til Ukraine.

I stedet ville Polen sende flyene til den amerikanske Ramstein-base i Tyskland, hvorfra de så kunne blive fløjet videre til Ukraine.

- Vi er ikke klar til at foretage os noget på egen hånd, fordi vi ikke er en part i denne krig, sagde den polske premierminister, Mateusz Morawieck, for to uger siden.

Planen var, at Polen og andre NATO-lande, der afgav russiskbyggede fly, skulle have dem erstattet af mere moderne NATO-fly.

Ideen blev modtaget med kyshånd af Ukraine. Det ukrainske parlament gik så langt, at de offentliggjorde, at de havde fået lovning på 70 fly fra Polen, Slovakiet og Bulgarien.

Men USA afviste omgående ideen. Det kunne bringe NATO for tæt på konflikten, hvis man sendte fly fra en amerikansk base i NATO-landet Tyskland ind i krigszonen.

- Vi mener ikke, at Polens forslag er holdbart, sagde Pentagons talsmand, John Kirby.

3) En fredsbevarende styrke til Ukraine

Ideen om en fredsbevarende styrke i Ukraine, hvor NATO-soldater udgør rygraden, blev lanceret af Polens vicepremierminister, Jaroslaw Kaczynski, i sidste uge.

- Jeg tror, at det bliver nødvendigt at skabe en fredsmission: NATO og måske en bredere, international gruppe. En mission, der vil være i stand til at forsvare sig selv, og som vil operere på ukrainsk territorium, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ideen fik en blandet modtagelse.

Og den danske regering ville ikke afvise ideen:

- Den danske regering er parat til at bidrage med soldater til en fredsbevarende mission i Ukraine, hvis det kan hjælpe til at afslutte denne blodige krig, sagde forsvarsminister Morten Bødskov, da han var i Bruxelles onsdag for at deltage i NATO’s forsvarsministermøde.

USA afviste derimod at deltage:

- Præsidenten har gjort det ganske klart, at vi ikke indsætter amerikanske soldater på landjorden i Ukraine. Vi ønsker ikke at eskalere det til en krig mod USA, sagde den amerikanske FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, ifølge magasinet The Hill.