Rusland invaderer Ukraine

Krigen i Ukraine er en dobbelt katastrofe, advarer FN-direktør

Verdens humanitære behov er ifølge FN's Fødevareprogram større end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig.

Ruslands invasion har allerede kostet tusinder af menneskeliv og sendt over 3,6 millioner personer på flugt fra Ukraine.

Men oveni truer en fødevarekrise, som kan få konsekvenser for 100 millioner af mennesker verden over og sende endnu flere på flugt.

Vores marker bliver mineret, og vores eksporthavne bliver bombet

Roman Lesjtjenko, landbrugsminister, Ukraine

Det siger Anne Poulsen, der er nordisk direktør i FN’s Fødevareprogram, WFP, som er ”alarmeret” over konflikten.

- Det er en katastrofe, der kommer oveni en række andre katastrofer, siger hun til TV 2.

Ukraine og Rusland har kæmpestore arealer og god landbrugsjord. Det har gjort landene til storleverandører af korn til hele verden.

Tilsammen står de for cirka 30 procent af verdens hvedeforsyning og mere end halvdelen af verdens forbrug af solsikkeolie. Derfor kaldes regionen også for verdens spisekammer.

Advarer om "sult-orkan"

Men krigen har ramt den ukrainske produktion og eksport af landbrugsvarer hårdt.

- Vores marker bliver mineret, og vores eksporthavne bliver bombet. For blot få timer siden blev et stort fødevarelager bombet. Jeg er ikke i tvivl om, at resten af vores eksporthavne vil være bombet om få uger, sagde Ukraines landbrugsminister, Roman Lesjtjenko, tirsdag.

Han advarede samtidig om, at krigen er på vej til at udløse en ”sult-orkan”, som vil starte flygtningebølger fra lande som Egypten, Yemen, Syrien, Tunesien og Libanon.

FN’s generalsekretær, António Guterres, har ligeledes advaret kraftigt om risikoen for en ”sult-orkan” og en ”nedsmeltning af det globale fødevaresystem”.

I forvejen er fødevarepriserne, ifølge FN's Fødevareprogram, på sit højeste niveau i ti år, og samtidig er konflikter og klimaforandringer skyld i, at millioner af mennesker sulter.

Oveni har to års coronapandemi sendt endnu flere lande og samfund ud på kanten af fattigdom, desperation og sult, fortæller Anne Poulsen.

Det rammer på et tidspunkt, hvor verden i forvejen er i knæ

Anne Poulsen, nordisk direktør, FN's Fødevareprogram

Før coronakrisen var der 135 millioner mennesker i verden, der var kritisk sultne, som FN kalder det. På to år er tallet fordoblet til 274 millioner mennesker.

Og nu er der så udbrudt krig i ”verdens spisekammer”.

- Så det rammer på et tidspunkt, hvor verden i forvejen er i knæ. Hvor de humanitære behov er større end på noget andet tidspunkt siden Anden Verdenskrig. Det gør, at situationen er så meget mere alvorlig, siger Anne Poulsen.

Sult skaber migration

De største konsekvenserne vil primært kunne mærkes i Mellemøsten og Nordafrika, der er lande med meget stor import af vigtige fødevarer som eksempelvis hvede fra enten Rusland eller Ukraine.

Ifølge FN importerer 45 af verdens mindst udviklede lande en tredjedel af deres hvede fra Ukraine eller Rusland, og for 18 af dem er det mindst halvdelen.

Her vil man opleve forsyningssvigt, samtidig med at de lande skal ud på verdensmarkedet for at købe produkterne andre steder, ligesom i øvrigt alle andre lande skal. Det forklarer Martin Kristian Brauer, der er cheføkonom i Landbrug og Fødevarer.

- Så der er rift om de sidste leverancer derude. Det betyder selvfølgelig, at priserne stiger endnu mere, siger han til TV 2.

Det vil kun gøre mere ondt på de hårdest ramte lande som eksempelvis Sudan og Yemen, der i forvejen ikke er særligt velstående.

- De vil grundlæggende have udfordringer ved at skaffe den føde, der skal til, og der vil man se forsyningssvigt, som i værste tilfælde kan ende i hungersnød, siger Martin Kristian Brauer.

Det vil ifølge Anne Poulsen også skabe risiko for migrantstrømme. For når folk sulter, begynder de at migrere.

Derudover ser man, at sult fører til destabilisering og nye konflikter, som igen kan føre til, at flere drager på flugt.

- Vi så det under finanskrisen i 2008, da fødevarepriserne sidst steg meget dramatisk. Da udløste det en række konflikter og væbnede oprør rundt omkring i verden, og det er det, vi frygter igen. Vi ser, at der er en meget klar sammenhæng mellem sult og konflikt, siger Anne Poulsen.

Der er mad nok

Prisstigningerne – ikke bare på fødevarer, men også på eksempelvis brændstof – er også et problem for FN’s Fødevareprogram, der er afhængig af frivillige donationer for at kunne forsyne fattige i hele verden med mad.

Ifølge Anne Poulsen må organisationen hver måned finde næsten en halv milliard kroner ekstra for at mætte det samme antal munde.

- Der er mad nok i verden. Problemet er, at priserne er steget, siger hun.

I Europa mærkes prisstigningerne også, og det har fået folk til at demonstrere i lande som Albanien og Spanien.

Herhjemme kommer vi ikke til at sulte, men det betyder ikke, at fødevarekrisen ikke kan mærkes.

- Danmark er selvforsynende på alle de vigtige kornprodukter, og det betyder grundlæggende, at vi ikke kommer til at se forsyningssvigt på den front. Men vi kommer til at opleve stigende priser, siger Martin Kristian Brauer fra Landbrug og Fødevarer.