Det store skrækscenarie for Putin kan blive en realitet
Ukraine forsøger en dristig operation, men gevinsten kan være stor.
Siden invasionens begyndelse har det stået klart, at et af Putins hovedformål var at erobre Kyiv og fjerne Ukraines regering.
Og indtil for omkring ti dage siden var der høj risiko for, at Rusland kunne omringe og indlede et stort slag om hovedstaden. Som jeg skrev i disse spalter 18. marts, var der dog for få russiske styrker og for dårlige forsyningslinjer til at føre Putins plan ud i virkeligheden.
Nu tegner der sig et scenarie omkring Kyiv, der potentielt kan ryste Kremls tykke mure.
Et skrækscenarie for Putin.
De seneste dage har Ukraines styrker indledt en modoffensiv fra syd, vest for de frontlinjer, der er ind mod Kyiv. Dermed truer ukrainerne med at omringe en del af de 30.000 styrker, som Rusland har samlet i Kyivs nordvestlige forstæder.
Endnu er det kun ukrainske kilder, der melder, at de russiske styrker i Hostomel, Irpin og Bucha er omringet. Om det vitterlig er nået dertil, er usikkert.
Ukrainsk offensiv
Indtil videre er det dog bekræftet, at ukrainske styrker har kontrol over byen Makariv stik vest for Kyiv, efter at de for tre dage siden indledte en offensiv.
Fra Makariv er styrkerne gået videre mod nord mod byen Borodyanka, der også bliver angrebet af ukrainske enheder fra vest.
Længere mod nordvest kontrollerer ukrainske styrker byen Teterivske, hvor de tilsyneladende er blevet angrebet fra byen Ivankiv mod øst, der er den sidste by i området kontrolleret af russiske styrker.
Hvis det bliver bekræftet, at Borodyanka er indtaget, er knibtangsmanøvren ved at være en realitet. Så mangler kun Ivankiv, for at alle hovedfærdselsårer kontrolleres. Foreløbige oplysninger tyder på, at Rusland kun har få styrker til rådighed i Ivankiv.
Definerende dage i krigen
Siden den fejlslagne, 64 kilometer lange forsyningskonvoj fra Hviderusland gik i stå for små tre uger siden på vej til fronten nordvest for Kyiv, har det stået klart, at Rusland har svært ved at få forsyninger igennem.
De små 30.000 soldater ved frontlinjen er slidte og mangler mad, ammunition og brændstof. Derfor er der fortsat troværdige rapporter om, at russiske soldater plyndrer i forstæderne Hostomel, Irpin og Bucha.
De russiske enheder ved frontlinjen er den seneste uge blevet omstillet til forsvarspositioner. De har ikke forsøgt offensiver. Det er sandsynligvis i det lys, at ukrainerne har set deres snit til at forsøge knibtangsmanøvren.
Operationen er dristig, da det spreder Ukraines egne styrker ud over et større område.
Til gengæld er der mulighed for en stor gevinst.
Der er intet, der tyder på, at Ruslands styrker ved frontlinjen er forberedt på andet end ukrainske modangreb inde fra Kyiv. Her er de blevet angrebet og skubbet tilbage i store dele af Irpin de seneste dage.
Hvis det lykkes at falde de russiske styrker i ryggen og isolere dem i lommer, vil det sandsynligvis være mellem 20.000 og 30.000 russiske soldater, som ukrainerne kan tage ud af slagmarken.
Og det vil kunne mærkes i Kreml.
Kyiv har været Putins hovedmål, og der er blevet kæmpet omkring lufthavnen i Hostomel siden krigens første dage. Hvis Rusland mister hovedstyrken ved Kyiv, fortoner Putins hovedmål sig i krigens tåger. Der kan ikke stampes en ny, kvalificeret hovedstyrke op af det ukrainske forårsmudder til at lægge nyt pres på Kyiv fra nordvest.
Det er umuligt at sige, hvor effekterne af en tabt hovedstyrke vil ende. Der vil dog rulle hoveder på højt plan. Og når der ruller hoveder, skaber det yderligere uro.
Et kollaps af hovedstyrken ved Kyiv 24. marts – præcis en måned efter invasionens start – vil være et ironisk mindesmærke. Krigens første måned har på langt de fleste områder været fejlslagen fra russisk side.
Hvis hovedstyrken ved Kyiv kollapser, vil den første måned gå fra fejlslagen til katastrofal.
Hvad gør Putin så?
Det har længe stået klart, at Putins ambitioner om at indtage Kyiv og fjerne Zelenskij-regeringen ville blive meget svære at føre ud i livet.
Hvis det skulle forblive et realistisk hovedmål, ville det kræve, der blev tilført mange og kvalificerede styrker, samt at blandt andet forsyningslinjer, kommando, kontrol og udnyttelse af efterretninger blev forbedret markant.
Nu tyder meget på, at ambitionen vil gå fra ”meget svær” til ”stort set umulig” at udføre.
Det er umuligt at sige, hvad Putin så gør.
En af de ting, der var tydelig, allerede inden invasionen startede, var, at der ikke var sammenhæng mellem Putins målsætninger og kapaciteten til at udføre dem. Det tyder på, at Putin ikke har haft tilstrækkelig med information. Det gælder blandt andet hans egne styrkers beskaffenhed, ukrainernes forsvar og Vestens modsvar.
Det store spørgsmål er derfor, om Putin nu får et tilstrækkeligt billede af realiteterne fra sine håndgangne mænd til at træffe rationelle beslutninger. Han havde sandsynligvis ageret anderledes på slagmarken allerede, hvis det havde været tilfældet hidtil. Hvem tør orientere Putin, hvis hans store skræk indtræffer?
De kommende dage kan meget vel blive definerende for, hvor stort Rusland kommer til at tabe i Ukraine. En tabt hovedstyrke ved Kyiv og fortsat mangel på en realistisk russisk strategi kan gøre det til et meget stort nederlag.