Derfor er der forskel på flygtninge fra Ukraine og Syrien, forklarer Olsen Dyhr
Danmark har en større forpligtigelse til at hjælpe ukrainske flygtninge end syriske, fordi de er fra et nærområde. Sådan lyder det fra Pia Olsen Dyhr.
Diskussionen om flygtninge har fået nyt liv i dansk politik, efter krigen i Ukraine er brudt ud.
I sidste uge blev en særlov stemt igennem af et bredt flertal i Folketinget. Loven gør det muligt for ukrainske flygtninge at få midlertidigt ophold. De kan komme i arbejde og i skole uden at gennemgå de vanlige procedurer.
Piben har i den grad fået en anden lyd.
Da det drejede sig om syriske flygtninge, der kom til landet tilbage i 2015, kom der ingen særlove. Og diskussion gik på, om Danmark skulle tage imod 1000 eller 3000 flygtninge. Nu er der ikke længere nogen, der taler om maksimale antal. Det kan snildt løbe op på mere end 20.000, anslår regeringen.
Så hvorfor har tilgangen til flygtninge ændret sig så markant i dansk politik? Det svarer Pia Olsen Dyhr på i programmet 'Lippert' på TV 2 NEWS.
- I forhold til Ukraine er det, fordi det er vores nærområde. Der er cirka 2000 kilometer til Kyiv herfra, og de flygter gennem Polen til Danmark. Vi kommer til at tage imod ufattelig mange flygtninge de kommende måneder, siger Pia Olsen Dyhr, formand for Socialistisk Folkeparti.
- Men der er stort set samme afstand til Syrien som til Ukraine - så hvorfor holder argumentet om nærområde?
- Syrien ligger 3000 kilometer væk, og Kyiv ligger 2000 kilometer væk. Men forskellen er, at Ukraine er en del af Europa. Der er kun ét land mellem os og Ukraine, og det er Polen, siger Pia Olsen Dyhr.
Særlig forpligtigelse overfor et nærområde
Tilbage i 2015, da syrerne kom gående på de danske motorveje, foreslog den daværende regering, at Danmark skulle tage imod 1000 syriske flygtninge. Alternativet var det parti, der dengang satte baren højest - de ville byde 3000 syriske flygtninge velkommen. SF satte ikke tal på, men overbød heller ikke Alternativet.
- Jeg synes, vi skal hjælpe mennesker på flugt. Jeg synes bare også, at vi har større pligt til at hjælpe dem, der kommer direkte til vores land gennem et andet land. Der er kun ét land mellem os og Ukraine. Vi har en særlig forpligtelse, siger Pia Olsen Dyhr.
- Hvorfor spiller antallet ikke længere en rolle?
- Fordi det er vores nærområde, og derfor er der en forskel.
- Er ukrainerne nemmere at integrere?
- Nej, men de bor lige ved siden af os. Hvor skulle de ellers flygte hen? Skulle vi sige til Polen og Rumænien, at de skulle beholde alle sammen?
- Det er jo det, vi siger til Tyrkiet. Vi sender milliarder ned til tyrkerne, for at syrerne kan blive i Tyrkiet?
- Ja, men nu er vi i en unik situation, fordi det er i vores nærområde.
Religion har betydning for integration
Flere steder har diskussionen om, hvorvidt ukrainere har lettere adgang til Danmark end syrere affødt spørgsmålet om skyldes race og religion - altså at ukrainere minder mere om den gængse dansker.
- Der er politikere, der har den holdning, at det er mere naturligt at tage imod ukrainere, fordi de er kristne, mens syrere er muslimer. Hvad tænker du om det synspunkt?
- Det er jeg helt uenig i. I forhold til flygtningediskussionen synes jeg ikke, at vi skal sortere på hverken farve eller religion. Der betyder det noget, om det er nærområde eller længere væk i forhold til det ansvar, man har.
I forhold til integrationen af flygtningene vil Pia Olsen Dyhr dog godt vedkende sig, at det har en betydning, om man er muslim eller kristen.
- Der må jeg jo indrømme, at hvis man er meget rettroende muslim, og at haditherne er den måde, man lever sit liv på, så har vi en udfordring. Det betyder noget for integrationen, siger SF-formanden.
Se hele interviewet med SF-formand Pia Olsen Dyhr på TV 2 PLAY.