Veronika Tikhonyuk
Rusland invaderer Ukraine

Overlevede to uger i 'Helvede på jord': - I dine tanker har du allerede begravet dig selv

I Mariupol sulter befolkningen, mens russiske bomber regner over byen. De overlevende, der er sluppet ud, beretter om død og omfattende ødelæggelse.

Helvede. Men meget værre, end digteren Dante beskrev dødsriget i sit verdensberømte værk.

Det er ordene, Veronika Tikhonyuk sætter på sin hjemby Mariupol.

I dine tanker har du allerede begravet dig selv

Veronika Tikhonyuk, flygtet fra Mariupol

Eller rettere hendes tidligere hjem. For ifølge den 19-årige ukrainer har hun ikke længere noget hjem. Mariupol er blevet fjernet fra Jordens overflade, siger hun.

I mere end to uger har havnebyen i det østlige Ukraine været mål for omfattende russiske bombardementer, der har lagt hele boligblokke i ruiner.

Som mange andre af byens indbyggere søgte Veronika Tikhonyuk ly for bomberne og håbede på det bedste. Først i en gammel kælder og senere i en forladt fabrik.

- Hver gang du hører den summende lyd af et fly, forestiller du dig, at du kan dø næste øjeblik. Når lyden stopper et øjeblik, ved du, at flyet har smidt en bombe, som nogle få sekunder senere vil ramme ned et sted. I disse sekunder er du ved at give op. Og det skete hundredvis af gange om dagen, siger hun til TV 2.

Ifølge Veronika Tikhonyuk var der en enkelt dag, hvor der blev smidt hele 160 bomber over byen.

Det svarer til et angreb hvert niende minut. Døgnet rundt.

- Psyken er ikke uopslidelig. På et tidspunkt vænner din hjerne sig til tanken, om at du allerede er død. Og i dine tanker har du allerede begravet dig selv, siger Veronika Tikhonyuk.

Lig i gaderne

TV 2 taler med hende på en videoforbindelse fra Zakarpatska-regionen i det vestlige Ukraine, hvor hun nu befinder sig.

Efter to og en halv uges bombardementer lykkedes det hende i sidste uge at flygte ud af Mariupol sammen med sin mor.

Langt fra alle har været lige så heldige.

Mere end halvdelen af Mariupols godt 430.000 indbyggere menes stadig at være fanget i byen.

Ifølge myndighederne har mindst 2400 personer mistet livet under den russiske belejring, men det reelle tal frygtes at være endnu højere.

Da det ikke er sikkert at bevæge sig ud, har det ikke været muligt at få overblik over krigens konsekvenser i byen, der er Ukraines 11. største.

Mange af de døde er enten blevet lagt i massegrave eller efterladt på gaden.

TV 2 bringer herunder en række billeder fra Mariupols gader, som kan virke voldsomme, men som tjener som dokumentation for de rædsler, der foregår i byen. Billederne er sløret, så du som læser selv aktivt kan vælge, om du ønsker at se dem.

Lig ligger pakket ind i tæpper og lagner langs vejen.

Nogle af ligene bliver spist af sultende hunde, der er blevet efterladt i byen og nu strejfer rundt på egen hånd, har overlevende fra Mariupol fortalt til internationale medier.

Blandt de tilbageværende indbyggere har nogle taget sagen i egen hånd og gravet en midlertidig grav i vejkanten.

- Jeg håber, at de bliver begravet igen, og at det her kun er midlertidigt. Militæret bad os placere dem et koldt sted. Det eneste kolde sted nu er kældre. Men der er mennesker i kældrene, så vi begraver dem her, siger indbyggeren Andrej til Reuters.

Blandt de døde er både mænd og kvinder, ældre og børn.

Nogle er døde som følge af de russiske angreb. Andre af naturlige årsager.

Humanitær katastrofe

Da russerne indledte bombardementerne i Mariupol, røg forsyningerne til byen en efter en. Elektricitet, varme, vand, mad, telefonforbindelser samt radio- og tv-signaler.

De tilbageværende civile er derfor overladt til sig selv i de iskolde kældre og har måttet finde alternative måder at få mad og drikke.

Derfor er det heller ikke kun hundene, der spiser døde mennesker i Mariupol. Det sker også den anden vej rundt, hvor folk i desperation dræber de omstrejfende hunde for at få mad, fortæller Dmytro, der forlod Mariupol for en uge siden.

- Du hører ordene, men det er svært helt at tage dem til sig og tro på, at det sker, siger han til Financial Times.

- Det er helvede på jord, tilføjer han.

Både Ukraine og internationale nødhjælpsorganisationer har betegnet det, der sker i Mariupol, som en humanitær katastrofe. Også Rusland har taget den betegnelse til sig, men ifølge russerne skyldes situationen ukrainske nationalister.

Irina Tjernenko og hendes familie har været isoleret i en kælder i 11 dage.

- Om en uge har vi ingenting. Slet ingen mad. Hvad skal vi stille op? siger hun til Reuters.

De overlevende, der er kommet ud af byen, fortæller, hvordan indbyggerne over de seneste uger desperat har begivet sig udenfor for at lede efter mad, mens bomberne eksploderede om ørerne på dem.

Dmytro fortæller til Financial Times, at han forrige søndag begav sig afsted til et marked centralt i byen, som tidligere var blevet bombet.

- Alt stod i brand, der var lig overalt, og jeg gik bare rundt mellem dem og samlede lidt salat hér og en gulerod dér, velvidende at det betød, at min familie kunne leve en dag eller to mere. Man bliver fuldstændig uden følelser, siger han.

Kender ikke familiens skæbne

På grund af bombardementerne og den russiske belejring har det ikke været muligt at få humanitær hjælp ind i Mariupol, og det har længe ikke været sikkert for civile at forlade byen.

Da det i sidste uge kortvarigt lykkedes at etablere en humanitær korridor, forlod titusindvis af civile havnebyen i al hast.

Blandt dem var Veronika Tikhonyuk.

Hun flygtede med sin telefon i den ene hånd og sit pas i den anden. Hun fik intet andet med sig. Ikke engang et par sokker, som hun skriver på sine sociale medier, hvor hun efterfølgende har efterspurgt hjælp.

Hun har familiemedlemmer, som hun ikke har hørt fra i ugevis, og som hun ikke ved, om er i live. Ad omveje er hun blevet fortalt, at hendes bedsteforældre er døde.

- Men jeg kan ikke sige, om det er sandt, fortæller Veronika Tikhonyuk til TV 2.

- Det er det samme med mine andre familiemedlemmer. Officielt er de savnet, men ifølge folk er de døde, siger hun.

Manglen på elektricitet, telefonforbindelser og adgang til informationer har gjort det umuligt for mange at få informationer ind og ud af den belejrede by.

Medierne har også haft svært ved at rapportere fra Mariupol, da det er for farligt for journalister og fotografer at rejse dertil.

Over de seneste uger har en journalist og en fotograf fra nyhedsbureauet AP været de eneste internationale journalister, der har rapporteret derfra. De har været Vestens vidne på tragedierne.

Tirsdag i sidste uge måtte de tage flugten, da russiske soldater forsøgte at gøre en ende på deres arbejde.

Flugten ud af byen

AP-journalisten Mstyslav Tjernov har i en artikel selv beskrevet flugten.

I tirsdags befandt han sig sammen med sin kollega på et hospital i Mariupol, hvor de havde rapporteret om de overlevende og døde, efter at et andet hospital for børn og fødende kvinder var blevet bombet.

Til deres rædsel opdagede de, at russiske soldater havde omringet hospitalet, og ifølge Tjernov var russerne på jagt efter de to mediefolk. Rusland har afvist AP's historier fra Mariupol og kaldt rapporteringen og billederne fra det bombede hospital for "fake news".

Tidligt om morgenen 15. marts trængte ukrainske soldater ind på hospitalet og bad AP-journalisterne om at følge med.

Mens bombardementerne fortsatte, bevægede de sig gennem byen til et sikkert skjulested. Først da fik de fra en politibetjent forklaret, hvorfor ukrainske soldater havde risikeret deres liv for at redde de to mediefolk væk fra russerne:

- Hvis de fanger jer, vil de tvinge jer foran et kamera og få jer til at sige, at alt, I har rapporteret, var løgn. Alt jeres arbejde, og alt I har lavet i Mariupol, vil have været forgæves.

Men intet sted i byen var sikkert. Det vidste både journalisterne og de ukrainske soldater. Derfor blev de klemt ind i en bil sammen med en lokal familie, der var på vej ud af byen, mens den humanitære korridor var åben.

Vejen ud gik gennem 15 russiske kontrolposter. En strækning, der normalt kunne køres på 2,5 time, tog nu 16 timer at passere.

- Ved hver kontrolpost kunne vi høre moderen på bilens forsæde bede intenst. I takt med at vi passerede dem, alle bemandet med tungt bevæbnede soldater, svandt mit håb, om at Mariupol ville overleve. Jeg indså, at for bare at nå frem til byen ville den ukrainske hær være nødt til at trænge igennem så meget land. Og at det ikke ville ske, skriver AP-journalisten.

Da de nåede til den 16. kontrolpost, hørte de ukrainske stemmer og indså, at de havde klaret den.

Moderen på forsædet brød i gråd, og Mstyslav Tjernov husker den lettelse, han følte. Men han var også bedrøvet.

- Vi var de sidste journalister i Mariupol. Nu var der ikke nogen.

Ingen til at rapportere og dokumentere de fortsatte rædsler, der fortsat ventede resten af byens indbyggere.

Borger frygtes bortført

I weekenden meddelte Mariupols borgmester, at russiske soldater var nået ind til bymidten, hvor kampene mod de ukrainske styrker er fortsat.

Ruslands gav samtidig et ultimatum, om at Mariupol skulle overgive sig inden mandag morgen klokken 03, hvilket Ukraine nægtede.

Det står ikke klart, hvad konsekvenserne bliver for byen, men det frygtes, at Rusland enten vil forstærke terrorbombardementerne eller forsøge at sulte byen til at overgive sig.

Mariupols borgmester har også hævdet, at russerne har bortført og deporteret ukrainere fra den belejrede by.

Den ukrainske journalist Anna Romanenko fortæller til Financial Times, at en af hendes venner blev sendt fra Mariupol til en mindre by kontrolleret af prorussiske separatister.

- De afhørte ham, tog hans pas og sendte ham til Rostov på den russiske side af grænsen, fortæller hun.

Siden har hun ikke hørt noget til ham.

Mit liv blev stjålet på den ondeste og mest nådesløse måde

Veronika Tikhonyuk, flygtet fra Mariupol

Meldingerne, om at tusindvis af indbyggere i Mariupol skulle være blevet tvangsflyttet, er endnu ubekræftede.

Et stjålet liv

De overlevendes beretninger fra Mariupol har vakt forfærdelse fra flere sider.

I sin daglige tale til den ukrainske befolkning rettede præsident Volodymyr Zelenskij lørdag aften også sit fokus på den østukrainske havneby.

Situation i byen vil ifølge Zelenskij "gå over i historien", når det gælder krigsforbrydelser:

- At gøre det her mod en fredelig by er en rædsel, der vil blive husket i århundreder, lød det fra præsidenten.

Selvom Veronika Tikhonyuk nåede ud i live, har hun også fortsat svært ved at finde noget at glæde sig over.

Hun ved, at hun måske aldrig skal se sin hjemby igen.

Byen, hvor hun indtil for få uger siden boede, arbejdede og mødtes med venner og familier.

Derfor gør det også ondt på hende at se på billederne og de minder, som hun stadig har på sin telefon.

- Mit liv blev stjålet på den ondeste og mest nådesløse måde klokken 05.30 24. februar 2022, skriver hun på Twitter med henvisning til tidspunktet, hvor Rusland indledte sin invasion af nabolandet.

Trods de utallige billeder og beretninger om døde civile og ødelagte boligejendomme i Mariupol og andre ukrainske byer afviser russerne fortsat at have bombet civile mål.