Udland

EU vil styrke forsvaret med en udrykningsstyrke på 5000 mand

Ny europæisk strategi markerer et gearskifte i EU, mener Lykke Friis. Men en ny EU-styrke kan blive svær at sende på mission, siger forsker.

En fælles europæisk udrykningsstyrke på 5000 mand, der kan rykke ud med kort varsel.

Det er et af forslagene i en ny omfattende forsvarsstrategi, som EU's forsvars- og udenrigsministre mandag har godkendt.

Nu kommer det gearskifte, og det hænger selvfølgelig sammen med hele Ukraine-situationen

Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa

Ideen med udrykningsstyrken er, at EU skal kunne sende tropper til Europas nærområder i situationer, hvor der ikke vil komme en NATO- eller FN-mission. Det kunne for eksempel være på Balkan eller i Nordafrika.

Styrken kommer dog på ingen måde til at konkurrere med NATO, der stadig er garanten for europæernes sikkerhed og består af mange af de samme lande som EU. Det forklarer Christine Nielsen, der forsker i europæisk sikkerhed med særligt fokus på EU ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

- Så det er tænkt som et supplement, og 5000 mand er jo heller ikke specielt mange, hvis man tænker på en stor NATO-mission, der kan være over 100.000 mand, siger hun til TV 2.

Notorisk svært at blive enige

Fordi forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt, bliver det frivilligt for landene, både om de vil deltage i udrykningsstyrkens missioner, og hvad de vil bidrage med.

Men før det overhovedet kan komme på tale, skal alle EU’s medlemslande blive enige om, at man vil indsætte styrken.

Det kræver enighed hver eneste gang, der skal indsættes en mission, forklarer Christine Nielsen. Og det kan – som så mange gange før – blive udrykningsstyrkens store udfordring.

- Mit bedste bud er, at det for det første vil ske relativt sjældent, at det overhovedet vil blive aktuelt. Og hvis det så kommer på bordet, så har man en situation, hvor alle lande skal blive enige, og det er notorisk svært for EU på det her område, selvom vi lige nu ser en villighed til at gøre mere sammen, siger hun.

Selve ideen om en udrykningsstyrke i EU går mange år tilbage. I begyndelsen af 00’erne blev EU-landene endda enige om, at oprette kampgrupper, hvor pointen var fuldstændig den samme som med den nye udrykningsstyrke. Nemlig at grupperne på i alt 2500 mand skulle kunne rykke forholdsvist hurtigt ud, fortæller Christine Nielsen.

- Ligesom nu blev alle lande enige om, at de skulle oprettes, men der har ikke været nogen eksempler på, at det er lykkedes medlemslandene at blive enige om at bruge dem. Så der er en mulighed for, at det vil ske igen, siger hun.

Forværret trusselsbillede

Lige nu blæser der dog nye vinde over Europa, hvilket ikke mindst skyldes Ruslands invasion af Ukraine. Den har ifølge Christine Nielsen fået medlemslandene til at rykke sammen ”i historisk stor grad” i forhold til forsvarssamarbejdet.

Den nye forsvarsstrategi har dog været længe undervejs. Arbejdet har stået på siden 2019 og udspringer af en sikkerhedsstrategi fra 2016.

På det tidspunkt havde EU-landene indset, at trusselsbilledet i Europa var forværret, og at det var nødvendigt at beskytte EU’s ydre grænser. Derfor lavede man en strategi, der skulle sætte en ny ramme for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.

- Førhen havde den været meget blød og normativ. Men den ændrede sig i 2016 fra, at vi skulle ud og skabe fred og bygge gode europæiske værdier, til at handle mere om at beskytte det europæiske kontinent, siger Christine Nielsen.

Der bliver aldrig nogen EU-hær

Christine Nielsen, forsker, DIIS

Ændringen var ansporet af en række begivenheder, især flygtningekrisen i 2015, men også terrorisme i Europa, valget af Donald Trump som præsident i USA og i mindre grad Ruslands annektering af Krim.

Siden har europæisk forsvarspolitik ændret sig markant, men der har ikke været så meget retning på den. Og det skal den nye forsvarsstrategi ’Det Strategiske Kompas’ ændre på, forklarer Christine Nielsen.

Fokus i strategien er i høj grad på cyber- og hybridkrig, men rummer altså også en ny udrykningsstyrke som et af de mest markante punkter.

Det viser et gearskifte i EU-samarbejdet, mener Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

- Det viser, at der kan være situationer, hvor EU-landene gerne vil handle på egen hånd, fordi der kan være konflikter, hvor amerikanerne ikke ønsker at være med, siger hun til TV 2.

Danmark står uden for

Der bliver dog foreløbig ingen dansk deltagelse i EU’s udrykningsstyrke, ligesom Danmark som eneste EU-land heller ikke får indflydelse på, om og hvor styrken eventuelt skal indsættes. Det skyldes det danske forbehold, som er til folkeafstemning 1. juni.

Derfor kommer EU's nye forsvarsstrategi også på et tidspunkt, der har stor relevans for befolkningen, fordi den varsler et skifte inden for det forsvarspolitiske samarbejde.

- Nu kommer det gearskifte, og det hænger selvfølgelig sammen med hele Ukraine-situationen - erkendelsen af, at man simpelthen bliver nødt til at gøre mere for at sikre sin egen sikkerhed. Der kan man ikke bare outsource det til amerikanerne, siger Lykke Friis.

Hvis danskerne stemmer for at afskaffe forbeholdet, vil det være slut med at stå uden for. Så kan Danmark både bidrage til en europæisk udrykningsstyrke, men også have vetoretten til at blokere for missioner.

Uanset dansk deltagelse bliver der aldrig tale om den hær, som EU-kritikere har talt om, mener Christine Nielsen. Det skyldes EU's love, der kræver, at landene bliver enige fra gang til gang, når det gælder netop forsvarspolitik.

- Der bliver aldrig nogen EU-hær, fordi EU har ikke nogen beslutningskraft på det her punkt. Om det så er en mikroskopisk lille ændring, står det skrevet i loven, at alle lande skal være enige, siger hun.