Oligarken blev ydmyget af Putin – nu kalder han krigen for vanvid
Oligarken Oleg Deripaska grundlagde sit imperium under en mafiakrig og deltog i Vladimir Putins magtspil. Nu har han sagt stop, men mener han det?
Vladimir Putin var vred, allerede da han trådte ud af den blå minibus.
Tunge skyer lå over det lille samfund Pikalyovo, hvor de bygninger, som husede industribyens livsnerve, var grå som sovjetisk beton fra 1959.
Gæstens sko ramte vandpytterne foran den kemiske fabrik, og med en streng mine hilste han på den gruppe mænd i jakkesæt, som stod klar til at tage imod ham.
Mændene var fabrikkens ledelse og ejerkreds, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, var taget hertil for at give dem en skideballe.
- I løb rundt som kakerlakker, da jeg sagde, at jeg ville komme, sagde han, da alle havde sat sig ned i fabrikkens bleggule mødelokaler.
Året var 2009, finanskrisen havde sat dybe spor i Pikalyovo, hvor fabrikkens medarbejdere ikke havde fået løn, og de ansatte på byens varmecentral bogstaveligt talt havde lukket for det varme vand i protest.
Ydmygelsen
Nu skældte Vladimir Putin så ud på de ekstremt velhavende mænd, der ejede fabrikken.
- Det skyldes jeres ambitioner, inkompetence og rendyrkede grådighed. Dette er tusindvis af liv. Det er absolut uacceptabelt, sagde han.
Imens optog et kamerahold fra russisk tv mødet, så alle landets borgere fik mulighed for at opleve, hvor handlekraftig Vladimir Putin kunne være, når han håndterede oligarkerne.
Oligarkerne.
De ultrarige og magtfulde mænd, der ejer Ruslands virksomheder, og som har været nøglepersoner i magtspillet i Rusland lige siden Sovjetunionens sammenbrud.
En af dem hedder Oleg Vladimirovitj Deripaska, og kort før mødet på den kemiske fabrik havde han været Ruslands rigeste mand.
Inde i det bleggule mødelokale holdt Vladimir Putin en stak papirer frem.
Det var en aftale, der skulle rette op på de dårlige forhold i byen, og nu brugte han den til at ydmyge rigmanden.
- Har Oleg Vladimirovitj skrevet under? spurgte Vladimir Putin, mens han holdt aftalepapiret frem.
- Ja, jeg har skrevet under, svarede Oleg Deripaska.
- Jeg ser ikke din underskrift. Kom herop og skriv under, sagde Vladimir Putin og smed en kuglepen på bordet.
Nu måtte Oleg Deripaska så gå den lange vej op til Vladimir Putin og skrive under, mens kameraerne optog det hele.
Da han gik tilbage, holdt han stadig kuglepennen i hånden.
- Giv mig kuglepennen, lød det fra Vladimir Putin.
Lige der kunne man måske tro, at det var det sidste, vi ville høre til Oleg Deripaska.
Men sådan er det ikke.
Slet ikke.
Vladimir Putins spil
Faktisk er episoden et eksempel på det specielle forhold, Vladimir Putin har til oligarkerne.
Det fortæller Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg, i aktualitetsprogrammet 'Kernen' på TV 2 PLAY.
- Det er rent show, og det viser Putin som den stærke og Deripaska som den svage, siger han.
Oligarken var i vanskeligheder på grund af finanskrisen, og Vladimir Putin frygtede social uro i Rusland, så de to mænd havde brug for hinanden, fortæller han.
Umiddelbart efter skideballen fik kriseramte Oleg Deripaska et milliardlån fra den russiske stat, mens Vladimir Putin fremstod som en handlekraftig leder, der hjalp de trængte folk i Pikalyovo.
Oleg Deripaska spillede altså med på Vladimir Putins spil og fortsatte med at være styrtende rig.
Episoden fra Pikalyovo viser, hvor svært det kan være at gennemskue spillet mellem Vladimir Putin og Ruslands rigeste mænd.
Oleg Deripaska har spillet det spil i mindst 22 år, og han er i årevis blevet kaldt "Putins foretrukne industrimagnat" i de internationale medier.
Men nu er der sket noget.
Tweets om fred
Vladimir Putin har beordret sin hær til at invadere nabolandet Ukraine, russere kan komme i fængsel for at bruge ordet "krig" om invasionen, og myndighederne har blokeret flere sociale medier, som tillader kritiske opslag om grusomhederne.
Imens skriver Oleg Deripaska ganske åbent på Twitter, at krigen bør stoppe, og at invasionen er det rene vanvid.
- Jeg mener fortsat, at en øjeblikkelig våbenhvile og fredsaftale, så snart det er menneskeligt muligt, vil være den bedste og eneste løsning for at standse vanviddet i Ukraine, tweetede han 12. marts.
Første tweet kom allerede, da invasionen var kun tre dage gammel. 27. februar skrev han, at "fred er førsteprioriteten, forhandlinger bør begynde straks". Næste tweet kom 7. marts, hvor Oleg Deripaska skrev, at "vi bør have fred så hurtigt som muligt", og at "verden vil blive anderledes, Rusland vil også blive anderledes".
Hvordan kan det nu være?
Er Oleg Deripaska færdig med at samle kuglepenne op for Vladimir Putin?
Spiller han Vladimir Putins spil?
Eller er hans tweets blot udtryk for ren formuepleje?
Det er af gode grunde svært at sige med sikkerhed, men de tre tweets om fred får Oleg Deripaska til at skille sig ud fra de cirka 40 andre oligarker i Rusland.
De fleste andre har nemlig været tavse.
Men måske bliver det nemmere at forstå Oleg Deripaskas hensigter, hvis man ved lidt mere om, hvem han er, og hvordan han blev så styrtende rig.
Drengen fra landet
For at finde svaret skal vi tilbage til 1968, hvor Sovjetunionen stadig var en supermagt, og Oleg Deripaska kom til verden i byen Dzerzjinsk 350 kilometer øst for Moskva.
Forældrene blev skilt, mens Oleg Deripaska stadig var barn. Moren var ingeniør, og hun var nødt til at rejse for at arbejde, så den lille dreng tilbragte sine første år hos bedsteforældrene, der arbejdede på et landbrug nær Krasnodar i den sydlige del af landet.
Han klarede sig godt i skolen, og allerede som 11-årig skaffede hans mor ham en tjans som arbejdsdreng på en lokal fabrik, har han fortalt mediet Metal Bulletin.
Efter endt skolegang kom han ind på fysikstudiet på Moskvas universitet, som han måtte afbryde for at aftjene sin værnepligt i to år hos Sovjetunionens strategiske missilforsvar i Sibirien.
Han kom tilbage på universitetet i 1988, netop som Sovjetunionen begyndte at åbne sig mere og mere for privat foretagsomhed.
Sammen med andre fysikstuderende begyndte Oleg Deripaska at spekulere for sine sparepenge.
Han har selv fortalt mediet Bloomberg, at han arbejdede i byggebranchen i ferierne og om aftenerne for at tjene penge.
- Vi tjente mange penge i de år, sagde han til Bloomberg i 2011.
Da Sovjetunionen brød sammen i 1991 stiftede han virksomheden VTK, som han drev ved siden af fysikstudiet.
Investeringen
Virksomheden købte og solgte råmaterialer, og ifølge Oleg Deripaska selv tjente han sin første million allerede under den anden gennemførte handel, fordi han kunne købe stål til russiske priser og sende det ud på verdensmarkedet fra en havn i Letland, der var blevet et selvstændigt land.
- Ruslands system med eksporterklæringer og kvoter var et stort rod, sagde han til Bloomberg i 2011.
Og så var det, at han traf en beslutning, der nemt kunne have kostet ham livet.
Det var den beslutning, som i sidste ende gjorde ham til oligark, men også en beslutning, der gav ham et blakket ry.
Oleg Deripaska besluttede i 1994 at investere sin lille formue i et aluminiumsværk i byen Sayanogorsk i det sydlige Sibirien.
Investeringen var vejen til rigdom.
Efter Sovjetunionens sammenbrud begyndte Rusland at privatisere de gamle statslige virksomheder.
Det skete ved at give de ansatte garantibeviser, som kunne veksles til aktier, og Oleg Deripaska mødte personligt op foran værket for at købe aktier af arbejderne.
Ikke alle ville sælge, men det var der råd for.
Direktøren
Benjamin Striga, der var chef for den lokale tv-kanal og byrådsmedlem i Sayanogorsk, husker hans metoder og har fortalt om dem til mediet Kompromat, der forsøger at kortlægge oligarkernes forbindelse til organiseret kriminalitet.
- Først bliver virksomheden gennem nogle gemene tricks afskåret fra at sælge sine varer og få adgang til ressourcer. Det betyder, at de ansatte ikke kan få løn. Direktøren politianmeldes, ofte uden grund. Så kan aktierne købes billigt fra de sultne arbejdere, og der kan indsættes en ny direktør, siger Benjamin Striga.
Han fortæller, at vicedirektøren for værket, en mand ved navn Tokarev, var blevet stillet jobbet som generaldirektør i udsigt, men at han blev skudt af ukendte gerningsmænd.
Så det var Oleg Deripaska, der blev direktør for aluminiumsværket som 26-årig.
- Jeg ville have ansat en anden, men jeg fandt ud af, at han havde forbindelser til den lokale mafia, så jeg var nødt til selv at overtage. Og så begyndte problemerne for alvor, sagde han til Forbes Magazine i 2001.
Dengang var aluminiumsindustrien et af Ruslands mest indbringende forretningsområder, der tjente fire milliarder dollars om året ifølge Forbes Magazine.
Og såvel kriminelle bander, andre rigmænd som den russiske mafiagruppe Izmailovo fik hurtigt øje på aluminiumsværkerne i Sibirien.
Aluminiumskrigen
Den såkaldte aluminiumskrig, som kom til at koste snesevis af menneskeliv, var begyndt.
Der udbrød regulære kampe mellem forskellige fraktioner, der ville have kontrol over værkerne, og ifølge Oleg Deripaska kom banditterne også efter ham.
I foråret 1995 blev hans underdirektør og en anden kollega ramt af skud, og de russiske medier kunne fortælle, at Oleg Deripaska måtte gemme sig i en af værkets store smeltedigler for at undgå at blive ramt, da værket blev angrebet med en granatkaster.
Han ville dog ikke bekræfte historien med granatkasteren over for Bloomberg i 2011.
- Det er et fint billede. Det er godt for pressen at have, ellers ville ingen læse om det, sagde Oleg Deripaska.
Ifølge det tidligere byrådsmedlem i Sayanogorsk udnyttede Oleg Deripaska det lille lokalsamfund, stjal vand fra vandforsyningen og varme fra varmeværket uden at betale.
- Jeg forsøgte at forklare Deripaska, at man ikke bare kan tage uden at give samfundet noget igen, ellers bliver der en social eksplosion. Men så en dag blev jeg ringet op fra Kreml, hvor jeg blev kraftigt opfordret til at "gøre som Oleg siger", fortæller Benjamin Striga til Kompromat.
Oleg og Roman
Aluminiumskrigen ebbede ud omkring årtusindeskiftet, da der var to store spillere tilbage.
Den ene var Roman Abramovitj, der nok er den mest kendte oligark i vesten, fordi han gennem en årrække har ejet fodboldklubben Chelsea.
Den anden var Oleg Deripaska.
Begge blev efterfølgende beskyldt for at have snydt deres forretningspartnere, og fordi begge begyndte at investere i Storbritannien i 00'erne, forsøgte de forsmåede partnere at gå rettens vej ved de britiske domstole.
Retssagerne gav et lille indblik i, hvad der var foregået på de russiske aluminiumsværker, mens konflikten stod på.
For eksempel fortalte Roman Abramovitj, der oprindeligt var blevet rig på at investere i olie, at han havde sine betænkeligheder, inden han købte sig ind i sit første aluminiumsværk.
- Hver tredje dag blev nogen myrdet, sagde Roman Abramovitj i en retssal i London i 2011.
Mafiametoder
Hverken Oleg Deripaska eller Roman Abramovitj er blevet dømt for eventuel kriminalitet under aluminiumskrigen, og ingen af dem er sat i direkte forbindelse med drab på navngivne personer.
Mange drab blev aldrig opklaret.
Og de dødes navne dukkede op under retssagerne i London et årti senere.
For eksempel den amerikanskansatte forretningsmand Felix Lvov, der skulle flyve fra Moskva 7. september 1995 for at handle med aluminium.
Felix Lvov gik gennem paskontrollen i Sjeremetevo-lufthavnen i Moskva, og på vej til gaten blev han taget med af to mænd, som udgav sig for at være sikkerhedsfolk.
Hans gennemhullede lig blev fundet i kanten af hovedvejen til Riga tre dage senere.
Mordet blev aldrig opklaret, men et vidne hørte sidenhen en af Oleg Deripaskas forretningspartnere prale med, at han stod bag det.
Forretningspartneren hedder Michael Cherney og var ansvarlig for sikkerheden på Oleg Deripaskas aluminiumsværk.
Han mente sidenhen, at han blev snydt af rigmanden og lagde sag an i London. Oleg Deripaska beskyldte så Michael Cherney for at være tilknyttet mafiaen, men offentligheden hørte aldrig, hvad der var op og ned i sagen.
I september 2012 blev der nemlig indgået forlig uden om retten, og alle anklager mellem de to forstummede.
På det tidspunkt havde Oleg Deripaska for længst sat sig tungt på aluminiumstronen i Rusland.
En del af familien
24. februar 2000 gik han sammen med Roman Abramovitj om at danne selskabet Rusal, der forenede Ruslands aluminiumsindustri.
Glæden var stor.
- Entreprenørerne Roman Abramovitj og Oleg Deripaska bør anerkendes som heltene fra 24. februar. Med deres indsats blev alle landets store aluminiumsværker Rusals ejendom. På denne dag skal sort kaviar spises med en aluminiumsske, skrev magasinet Kommersant-Vlast i den anledning.
At Vladimir Putin skulle vælge netop denne dato til at iværksætte sin invasion af Ukraine er et af skæbnens sære sammentræf.
I det hele taget bød året 2000 på mange mærkedage for Oleg Deripaska.
Under en middag hjemme hos Roman Abramovitj mødte han en ung kvinde, som han forelskede sig i.
Hun hedder Polina Yumasheva og var datter af Ruslands tidligere præsident Boris Jeltsins administrationschef.
Brylluppet stod 17. februar 2001. Lidt senere samme år blev administrationschefen gift med Boris Jeltsins datter, og på den måde kom Oleg Deripaska i familie med Ruslands tidligere præsident.
Oleg Deripaska og Polina Yumasheva fik to børn sammen i 2001 og 2003, hvor aluminiumseventyret havde indbragt så mange penge, at Oleg Deripaska kunne købe Roman Abramovitj ud af selskabet.
Nu var Oleg Deripaska for alvor blevet oligark.
Putin og Trump
Det betød også, at han måtte holde sig gode venner med landets nye stærke mand, Vladimir Putin.
Rigmanden fortalte selv om forholdet i 2011, hvilket skete til mediet Bloomberg
- Jeg er politisk forbundet til alle vigtige personer i Rusland. Der er ingen i Rusland, jeg ikke kan nå i løbet af en time, sagde han dengang.
Han afviste også dengang, at styret i Kreml blandede sig i hans forretninger.
- Jeg er ikke Putins ven. Vi har et forretningsforhold, sagde han dengang.
Præcis hvordan forretningsforholdet med Vladimir Putin var skruet sammen, ved vi ikke i detaljer, men vi ved til gengæld, at Oleg Deripaska også gjorde forretninger med en bekendt i USA.
Han hedder Paul Manafort, var kampagnechef for Donald Trump under valgkampen i USA i 2016 og havde ifølge retsdokumenter lånt ti millioner dollars af Oleg Deripaska.
I en 1000 sider lang rapport fra en komité i USA's senat, der analyserer Paul Manaforts rolle under valgkampen, står der, at de to mænd allerede lærte hinanden at kende i 2004, hvor Paul Manafort gjorde forretninger i Ukraine.
Oleg Deripaska og Paul Manafort hjalp ifølge rapporten den russiskvenlige præsident Victor Janukovitj til magten i 2010, hvor Paul Manafort blev en del af indercirklen indtil opstanden på Maidan-pladsen i 2014.
Derefter fik Paul Manafort job som rådgiver for Donald Trump.
I unåde i USA
I rapporten fra USA's senat står der, at "Manaforts tilstedeværelse og nærhed til Trump skabte muligheder for Ruslands efterretningstjenester, så de kunne yde indflydelse på og samle fortrolige informationer om Trumps valgkampagne".
Myndighederne i USA havde i øvrigt længe haft øje på Oleg Deripaska.
I 2008 nægtede de for eksempel at give ham visa på grund af forbindelser til den organiserede kriminalitet i Rusland.
Da Rusland annekterede Krim-halvøen fra Ukraine i 2014, blev han sammen med flere andre oligarker ramt af sanktioner.
Dengang fremgik det af papirer fra det amerikanske skattevæsen, at Oleg Deripaska var mistænkt for at stå bag "bestikkelse, hvidvask af penge, afpresning og bestilling af et lejemord på en forretningsmand".
Rigmanden gik flere gange rettens vej for at få omstødt sanktionerne mod ham, men det hjalp ikke.
Escortpigen
Forholdet til Vladimir Putin blev mere hemmelighedsfuldt, men at Oleg Deripaska stadig var en ven af styret i Kreml blev tydeligt efter en sejltur i 2016.
Faktisk blev det afsløret af en escortpige.
I 2016 havde Oleg Deripaska været skilt fra sin hustru i flere år, og han havde i stedet indledt et forhold til den hviderussiske instagrammer, undertøjsmodel og prostituerede Nastja Rybka.
Han tog hende blandt andet med på en tur til Norge i sin superyacht Clio, hvor hun ivrigt fotograferede løs.
Billederne lå offentligt tilgængelige på hendes konto på Instagram, hvor den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj faldt over dem i 2018.
På en af videoerne fra yachten ses Oleg Deripaska tale med en mand, som Aleksej Navalnyj kunne afsløre var Vladimir Putins toprådgiver, Ruslands vicepremierminister Sergej Prikhodko.
Man kan høre de to diskutere Ruslands forhold til USA i et af videoklippene.
Nastja Rybka skrev efterfølgende i sin bog 'Dagbog over, hvordan jeg forførte en milliardær', at rådgiveren havde forladt skibet i hemmelighed.
Hendes forhold til Oleg Deripaska ophørte efter sejlturen, og da sagen om mulig russisk indblanding i præsidentvalget i USA var på sit højeste, påstod Nastja Rybka, at hun havde 16 timers lydoptagelser med Oleg Deripaska, hvor rigmanden talte om russisk indblanding i valget.
Frygten
Nastja Rybka kom dog aldrig til at aflevere dem til FBI, for i 2018 blev hun anholdt i Thailand, mens hun var ved at undervise andre unge kvinder i forførelsens kunst.
Da hun kom ud, gav hun et kort interview til CNN og fortalte, at hun ikke længere måtte tale om Oleg Deripaska.
- Jeg havde nogle samtaler i fængslet. De forklarede mig meget tydeligt, hvad jeg skal gøre, hvad jeg skal sige, og hvad jeg ikke skal sige. De sagde til mig: "Rør ikke Oleg Deripaska", fortalte hun.
Nastja Rybka tilføjede, at hun var bange for at blive slået ihjel, og at hun havde fundet på det hele for at få opmærksomhed.
Nu er det så Oleg Deripaska, der får opmærksomhed.
Superyachten Clio er imidlertid uden for sanktionernes rækkevidde, den ankrede op i Maldiverne i begyndelsen af marts.
Maldiverne har ikke nogen udleveringsaftale med USA – og om Oleg Deripaska selv har tænkt sig at gå ombord, vides ikke.
Måske er han færdig med at samle kuglepenne op for Vladimir Putin.
Det tror Ruslands-eksperten Jens Worning, som fortæller til 'Kernen' på TV 2 PLAY, at Oleg Deripaska som erhvervsmand nok har meget svært ved at dele Vladimir Putins nationalistiske synspunkter.
- Han forsøger at melde sig ind i Ruslands fremtid efter Putin. Fordi han kan se, at det her kommer til at isolere Rusland fra stort set hele resten af verden bortset fra Kina i årtier frem, og det er ikke den position, Rusland skal have i verden ifølge Deripaska, siger han.
Ifølge Jens Worning frygter Oleg Deripaska næppe, at Vladimir Putin for alvor gør ham ondt på grund af de tre tweets om fred.
- Han forventer, at hvis Putin er rigtig vred på ham, så får han et telefonopkald, og så kan de snakke om, hvordan situationen er. Han frygter ikke Putin, siger Jens Worning.
Til gengæld er der jo altid risikoen for endnu en offentlig skideballe fra den vrede mand i Kreml.