Sang fra Putins nære ven kan være ilde varsel om Ruslands næste mål
Moldova har ligesom Ukraine sit eget russiskstøtte udbryderområde. Her står russiske soldater direkte ved grænsen til Ukraine.
Den russiske præsident Vladimir Putin var uden diskussion aftenens største stjerne, da tusindvis af russere fredag var samlet på Luzhniki stadion i Moskva. Foran menneskemængden fejrede han otteårsdagen for den russiske annektering af den ukrainske Krim-halvø.
Men der var et anden af aftenens hovednavne, der gjorde sig fortjent til størst opmærksomhed i det lille land Moldova, mere end tusind kilometer mod sydvest.
Det var den russiske sanger og gode ven af præsident Putin, Oleg Gazmanov, der optrådte på stadion med sin sang ”Made in the USSR”.
Her lyder teksten blandt andet:
”Ukraine og Krim
Hviderusland og Moldova
Det er mit land”.
De ord er som skabt til at pirke til frygten hos hovedparten af Moldovas 2,6 millioner indbyggere.
Nemlig frygten for, at det lille land, der ligger klemt inde mellem Ukraine og Rumænien, skulle være det næste mål for præsident Putins ønske om at genskabe russisk indflydelse i de tidligere Sovjetrepublikker.
Ukraine er allerede under angreb fra Rusland.
Krim blev annekteret af Rusland helt tilbage i 2014.
Hviderusland er i praksis blevet en russisk satellitstat.
Og så er der kun Moldova tilbage på listen, som Oleg Gazmanov synger om.
Har sin egen udbryderrepublik
Moldova er på mange måder et land, der kan spejle sig i nabolandet Ukraines problemer.
Ligesom Ukraine er Moldova en tidligere sovjetrepublik, der har vendt sig mod Vesten og håber at blive medlem af EU.
Og ligesom Ukraine har Moldova et pro-russisk mindretal, der har løsrevet en bid af landet og skabt deres egen stat. I Moldova hedder det område Transnistrien, der siden 1992 har været beskyttet af en styrke af russiske soldater, der i dag udgør omkring 1300 soldater.
På kortet her ses til højre (skraveret) de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk, som Rusland har anerkendt som selvstændige lande. Nederst (skraveret) Krim-halvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014. Og til venstre (blå-rød skravering) oprørsområdet Transnistrien, der siden 1992 har haft delvis selvstændighed fra Moldova.
TV 2’s korrespondent Jesper Steinmetz er netop vendt hjem fra Moldova, hvor han har talt med indbyggere, der frygter det værste.
- Ingen ved, hvad der vil ske i fremtiden. Ingen havde jo troet, at der skulle blive krig i Ukraine, siger barejeren Andrei Cibotaru.
Andrei Cibotaru har sendt sin kone og børn til Italien for en sikkerheds skyld, mens han selv driver sin bar videre i hovedstaden Chisinau.
- Det er bedre at være på den sikre side end at vågne op en morgen til bombardementer, siger han om beslutningen om at lade familien rejse udenlands.
Ansøgning til EU
Regeringen i Moldova har forsøgt at komme så tæt på Vesten som muligt. I starten af marts, blot en uge efter den russiske invasion af Ukraine, sendte landet en hasteansøgning om medlemskab til EU.
- Vi ønsker at leve i fred og velstand og som en del af den frie verden. Der er nogle beslutninger, der tager lang tid, så er der andre, der må tages hurtigt og beslutsomt, så man kan drage fordel af de muligheder, der opstår i en forandret verden, forklarede landets præsident Maia Sandu om beslutningen.
En anden af landets toppolitikere, parlamentets næstformand Mihail Popsoi, siger til det canadiske medie Global News, at Moldovas ”sårbarhed er enorm”.
Han tilføjer dog, at der ikke er aktuelle efterretningsoplysninger, der tyder på, at der er en aktuel trussel mod Moldova lige nu.
- Men Moldova har levet med trusler mod sin selvstændighed de seneste 30 år, siger han.
Russerne ved Sortehavskysten
Nervøsiteten hos de provestlige indbyggere i Moldova skyldes, at man kan følge med i udviklingen i krigen i Ukraine. Noget tyder på, at Rusland ønsker kontrol med den ukrainske Sortehavskyst - hvilket kræver, at den store og vigtige havneby Odessa bliver erobret.
Odessa ligger kun 50 kilometer fra grænsen til Moldova, og kommer den først under russisk kontrol, så er frygten i Moldova, at russerne vil trænge endnu længere vestpå for at skabe landforbindelse til det russiskkontrollerede Transnistrien i Moldova.
Jesper Steinmetz understreger dog, at befolkningen i Moldova er delt i vurderingen af den russiske invasion i Ukraine.
Det er bestemt også indbyggere, der støtter den russiske indsats:
- De kalder nærmest det, der foregår i Ukraine, for en befrielsesaktion, og de synes, at Rusland er i sin fuldstændig gode ret til at tage Ukraine tilbage. For set med deres øjne er Ukraine en naturlig del af Rusland, og Ukraine skal ikke begynde at løsrive sig, fortæller han.