Rusland invaderer Ukraine

NATO har udløst artikel 5 én gang i historien – hvis det sker igen, er det meget alvorligt

USA og NATO har siden Ruslands invasion af Ukraine understreget muligheden for at bringe artikel 5 i spil.

12. september 2001 om aftenen gik daværende NATO-generalsekretær George Robertson til FN's generalsekretær, som dengang var Kofi Annan, med en historisk besked: NATO-landene havde udløst artikel 5.

Dagen før var World Trade Center blevet angrebet af to fly og styrtet i grus på Manhattan i New York. Nu kom reaktionen fra et samlet NATO.

Det, vi snakker om i dag, er jo ultimativt eksistentielle trusler mod alle NATO's stater

Trine Flockhart, professor, SDU

For første og hidtil eneste gang nogensinde udløste forsvarsalliancen den såkaldte musketered. Den, der fastslår, at et angreb på ét medlemsland skal betragtes som et angreb på alle.

21 år senere er der krig i Europa, og derfor tales der rundt omkring i NATO-landene igen om at udløse artikel 5.

Men skulle det ske for bare anden gang i historien tåler det ingen sammenligning med dengang i 2001. Det forklarer Trine Flockhart, der er professor ved Center for War Studies med speciale i NATO på Syddansk Universitet (SDU).

- Det var mere en symbolsk handling i 2001, fordi der ikke var nogen speciel risiko forbundet med at gøre det. Når vi taler om at udløse artikel 5 i en højspændt situation – en dyb international krise – så er det en meget alvorlig ting, siger hun til TV 2.

En eksistentiel trussel

Dengang stod NATO-landene over for den temmelig uhåndgribelig fjende: terror. Og ingen forestillede sig, at en udløsning af artikel 5 ville udløse en krig. Derfor var det let at blive enig, fortæller Trine Flockhart. NATO's første militærbidrag var eksempelvis 7 fly og 830 personer til at patruljere amerikansk luftrum.

Det er anderledes denne gang, hvor forsvarsalliancen står over for en meget håndgribelig fjende, der allerede har invaderet et andet land og tilmed har atomvåben.

- Godt nok var 11. september en chokerende hændelse, men det var jo ikke en eksistentiel trussel mod nogen af NATO's stater. Det, vi snakker om i dag, er jo ultimativt eksistentielle trusler mod alle NATO's stater. Hvis man udløser artikel 5, og det kører op på atomniveau, så er det en eksistentiel situation, siger Trine Flockhart.

Da forsvarsalliancen blev grundlagt med Den Nordatlantiske Traktat i 1949, var hovedformålet at sikre de 12 medlemmer, herunder Danmark, mod truslen fra Sovjetunionen.

NATO's artikel 5

"Deltagerne er enige om, at et væbnet angreb mod en eller flere af dem i Europa eller Nordamerika skal betragtes som et angreb mod dem alle; og de er følgelig enige om, at hvis et sådant angreb finder sted, skal hver af dem under udøvelse af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar, som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers pagt, bistå den eller de således angrebne deltagerlande ved straks, hver for sig og i forståelse med de øvrige deltagerlande, at tage sådanne skridt, derunder anvendelse af væbnet magt, som hver af dem anser som nødvendige for at genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed."

Kilde: Den Nordatlantiske Traktat

Artikel 5 skulle sikre, at hvis et eller flere af alliancens lande blev angrebet, ville de andre træde til for at forsvare dem.

- Det, der egentlig bliver sagt, er jo, at hvis nogen angriber Europa – uanset hvordan – så bliver USA trukket ind i den konflikt. Og så er det faktisk en lovning på, at USA's militærkapacitet – ultimativt deres atomvåben – kan blive bragt i spil, siger Trine Flockhart.

Den seneste tid har USA's præsident, Joe Biden, understreget igen og igen, at USA ikke vil i krig med Rusland i Ukraine, der ikke er NATO-medlem. Men han har også ved adskillige lejligheder lovet, at USA er parat til at forsvare hver eneste tomme af NATO-landenes territorier, hvis Rusland skulle beslutte at udvide aggressionerne til de tilstødende NATO-lande.

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, har også sagt i forbindelse med krigen i Ukraine, at et russisk cyberangreb eller et angreb på NATO's forsyningslinjer til Ukraine kan udløse artikel 5.

Et flydende begreb

Men det er langt fra åbenlyst, hvad der skal til for at bringe artikel 5 i spil. Vestlige lande rammes for eksempel konstant af cyberangreb fra Rusland, uden at det udløser artikel 5.

Et angreb med nervegift på en russisk dobbeltagent i Storbritannien kunne teoretisk set også udløse artikel 5, påpeger Trine Flockhart. Men det gjorde det ikke i 2018, da Rusland lavede sådan et attentat på Sergej Skripal i Salisbury.

Artikel 5 lyder meget bastant, men det er jo et meget flydende begreb

Trine Flockhart, professor, SDU

Man kunne også forestille sig et eksempel, hvor NATO-borgere blev kidnappet. Men spørgsmålet er, om det ville udløse artikel 5?

- Artikel 5 lyder meget bastant, men det er jo et meget flydende begreb, og det er meget svært at sige, hvornår og hvordan og med hvilke midler det vil blive sat i brug, siger Trine Flockhart.

Joe Bidens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, gjorde det dog klart i weekenden, at et militærangreb på et NATO-territorium vil udløse artikel 5 og en reaktion fra den samlede alliance.

- Hvis Rusland angriber, affyrer et skud mod et NATO-territorium, vil NATO-alliancen komme med et modsvar, sagde han blandt andet ifølge Washington Post.

Men hvilket modsvar? Det er spørgsmålet, og det er ikke lige til at svare på. For det er aldrig før sket i en krigssituation.

- NATO vil aldrig nogensinde specificere, hvad en artikel 5-respons kunne være. Det er enormt vigtigt, at man har fuldkommen tvetydighed og fleksibilitet i forhold til, hvad det kunne være, siger Trine Flockhart.

Vidt spektrum af muligheder

Generalsekretær Jens Stoltenberg forsikrede for nylig om, at NATO's svar altid vil være "afmålt, defensivt og proportionelt".

- Derfor vil vi først vurdere angrebet og derefter beslutte, hvordan vi skal reagere, sagde han under et besøg i Canada.

Et modsvar behøver dog ikke nødvendigvis at være militært. Det kan også være yderligere sanktioner eller et cyberangreb afhængigt af situationen.

Men det er sikkert, at en udløsning af artikel 5 i den nuværende situation vil udløse en konfrontation i en eller anden form.

- Om det bliver en eskalation, der kommer til egentligt militær konfrontation, er svært at sige. Og hvis det skulle komme til det, er der også et vidt spektrum af muligheder, som kan blive brugt. Det betyder ikke nødvendigvis, at man med det samme skal til at bruge atomvåben eller bombe russiske positioner inde i Rusland. Men det ligger selvfølgelig i truslen, at det er det, det kan blive til, siger Trine Flockhart.

Hvis Rusland skulle angribe et NATO-land vil det kræve enighed i forsvarsalliancen at udløse artikel 5. Enighed betyder i den sammenhæng, at intet land må stille sig imod.

I det tilfælde står der i artikel 5, at alle alliancens lande skal tage det skridt, som "hver af dem anser som nødvendige", herunder anvendelse af væbnet magt. Det er dermed op til hver enkelt nation at afgøre, hvordan den vil bidrage til en eventuelt militæroperation.