Rusland invaderer Ukraine

Derfor er Ukraines 11. største by genstand for krigens værste katastrofe

Mareridtet i Mariupol fortsætter dag efter dag. Og russerne har brug for at vinde slaget, koste hvad det vil, siger militæranalytiker.

Løkken kan snart ikke blive strammere om halsen på den ukrainske havneby Mariupol.

Granater, missiler og russiske kampvogne hærger byen. Tusindvis af civile er døde, og 80 procent af byens bygninger anslås at være ubeboelige.

Rusland fortsætter med at bombe, indtil der ikke er et eneste hus tilbage

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet

Og mens byens 350.000 indbyggere ikke kan komme ud af den belejrede by, har medicin, mad og rent vand i ugevis ikke haft nogen vej ind.

Lørdag er der meldinger om, at russiske tropper er nået ind til Mariupols bymidte. Rusland har kreeret, hvad flere har kaldt en ”humanitær katastrofe”.

Men hvorfor kommer de grusomste billeder fra krigen i Ukraine fra landets kun 11. største by?

Ifølge Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har svaret på det spørgsmål flere facetter.

Først og fremmest ligger Mariupol i regionen Donetsk, der er en af de to udbryderrepublikker, som Rusland anerkender som selvstændige.

- Missionen går ud på, at de skal sikre grænserne for Donetsk. Og så er russerne nødt til at smide ukrainerne ud fra Mariupol. Det har en meget symbolsk værdi, siger Anders Puck Nielsen.

Derudover er Mariupol en stor industri- og handelsby, som har en strategisk vigtig position ved Det Azovske Hav.

Og så er russerne endt i den prekære situation, at invasionen af Ukraine ikke er gået hurtigt, som de med al sandsynlighed havde forventet. Mange steder er russiske soldater trætte og demotiverede. Derfor er der et behov for, at de tusindvis af tropper, som i øjeblikket arbejder i døgndrift på belejringen af Mariupol, snart kan bruges andetsteds.

- Russerne oplever lige nu et pres for, at de ikke kan blive ved med at binde så mange styrker omkring Mariupol, siger Anders Puck Nielsen.

Til det sidste hus falder

Klart står det, at Rusland har brug for at vinde slaget om Mariupol. Koste hvad det vil, mener Anders Puck Nielsen.

Det er også derfor, at ødelæggelserne i byen nærmest ingen ende vil tage. Det er derfor, at et børnehospital og et teater, der agerede tilflugtssted for hundredvis af kvinder og børn, er blevet sønderbombet af russiske missiler.

Anders Puck Nielsen ser det som et forsøg på at banke enhver vilje til at forsvare sig ud af byens indbyggere. De skal ganske enkelt tvinges til at overgive sig.

- Rusland kommer til at fortsætte med at bombe, indtil der ikke er et eneste hus tilbage.

Samme strategi brugte Rusland i Grosnyj i Tjetjenien, som russiske bomber, granater og missiler tilnærmelsesvist jævnede med jorden i 1999 og 2000.

Der har været adskillige forsøg på at etablere en såkaldt humanitær korridor, som skulle sikre civile en sikker rute ud ad Mariupol, men forsøgene er næsten konsekvent slået fejl. Omkring 35.000 anslås indtil videre at have haft succes med at flygte ud ad byen.

De menneskelige tragedier i byen er til at tage og føle på, og det er sandsynligvis en del af Ruslands strategi.

- Russerne bruger den humanitære katastrofe til at lægge pres på bystyret og hele Ukraine, siger Anders Puck Nielsen.

En vigtig symbolsk sejr

Besejrer Rusland Mariupol, vil det være et stærkt signal både indadtil i Rusland og over for Ukraine, mener Anders Puck Nielsen.

- For når de russiske styrker så kommer videre til den næste ukrainske by, vil indbyggerne så have lyst til at lide samme skæbne?

Det er vildt, hvor meget den by har modstået

Anders Puck Nielsen

Omvendt kan en sejr – eller endda bare en opretholdelse af status quo – blive en enorm symbolsk sejr for Ukraine, som kan ende med at indgyde håb og kampvilje på tværs af landet.

Anders Puck Nielsen er imponeret over, hvor meget byen har modstået, og han understreger, at Mariupol er en i særklasse kompliceret by at indtage.

Før eller siden ...

For mens den landsdækkende krig mod Rusland er et nyt fænomen i Ukraine, har der siden 2015 været kampe mellem ukrainske styrker og russiskstøttede separatister i det østlige Ukraine. Kampene er før nu ikke nået ind i selve Mariupol, men fronten har været tæt på.

Derfor har byen også været befæstet, bevæbnet og klar til kamp i mange år.

- Ukraine havde et meget stærkt forsvar i byen, hvilket også medvirker til, at kampene bliver så voldsomme, siger Anders Puck Nielsen.

I øjeblikket spørger mange militæranalytikere imidlertid sig selv, hvor længe Mariupols forsvarere kan holde skansen.

Anders Puck Nielsen vurderer, at enten løber byens krigere tør for ammunition, eller også bliver byen jævnet med jorden. Der er dog også den tredje mulighed, at forsvarerne rent faktisk har ammunition nok til at fortsætte kampen, og så er en russisk sejr ikke givet på forhånd.

- Det er ikke sikkert, at Mariupol falder. Det er vildt, hvor meget den by har modstået, siger han.

Et ukrainsk dilemma

Ifølge Benjamin Kürstein, der er TV 2s korrespondent i Lviv i det vestlige Ukraine, er det dog ikke kun russerne, der i øjeblikket binder store mængder tropper til kampen om Mariupol. Også ukrainerne står i et "umuligt dilemma", siger han.

- På den ene side vil ukrainerne ikke lade Mariupol falde, men på den anden side har de så hårdt brug for deres tropper andre steder, siger han.

Benjamin Kürstein uddyber, at ukrainerne er så meget i undertal i byen, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før byen falder helt.

Derfor er de ukrainske tropper måske bedst brugt andre steder.