Der er nu en uforløst situation omkring Kyiv, hvor Rusland har svært ved at genantænde deres offensiv, skriver Jacob Kaarsbo.

Ud fra udviklingen på slagmarken tyder det på, at Putins hovedmål fortsat er at erobre Kyiv og fjerne Ukraines regering. Trods problemerne med at sikre militær fremdrift er der ingen tegn på, at Putin har begrænset de militære mål til for eksempel Donbass og det sydlige Ukraine. Derfor må vi ud fra hensigten forvente et stort slag om Kyiv.

Hensigten gør det dog ikke alene. Den skal matches af kapacitet.

Her står klart, at de russiske styrker er meget langt fra at kunne erobre byen. Omringe den kan de heller ikke. Det er også tvivlsomt, om de kan bringe sig i en situation, hvor de kan gøre det de kommende uger.

Remis omkring Kyiv

Rusland har nu banket på døren til Kyiv i 20 dage. Da Rusland invaderede Ukraine, var et af de første mål lufthavnen i Hostomel nordvest for hovedstaden. De første forsøg på at erobre den med faldskærmsstyrker mislykkedes, men da russiske infanteri- og panserenheder efter et par dage nåede frem fra Hviderusland, lykkedes det at vinde fodfæste.

Styrkerne ved fronten er demotiverede. De er slidte, mangler forsyninger og har lidt store tab

Derefter bølgede kampene i forstæderne omkring Hostomel frem og tilbage i et par uger og spredte sig længere mod syd til Kyivs vestlige forstæder. Voldsomheden af russiske bombardementer er taget til, efterhånden som det har vist sig sværere og sværere at rykke frem.

Navnlig Bucha og Irpin er hårdt ramt af artilleri- og flyangreb. Reelt er russerne dog ikke kommet mange kilometer fremad. Rusland har omtrent 30.000 tropper nord og vest for Kyiv.

Fra øst er Rusland også rykket tæt på hovedstaden. De har sendt pansrede enheder frem langs hovedvejene fra Nordvest- og Vestukraine. Her blev de først stoppet og tilføjet svære tab ved Kyiv-forstaden Brovary for over en uge siden. Fronten er fortsat ved Brovary, og Rusland har nu cirka 15.000 tropper i det område.

På begge sider af Kyiv har kamphandlingerne den forløbne uge været mindre intense. Der har været både luftangreb og artilleribeskydning, men de russiske styrker har ikke presset på for at vinde frem i samme omfang som forrige uge.

Hvorfor indstille offensiven?

Det korte svar er, at Rusland ikke har kapaciteten til at fortsætte. Det er der flere årsager til.

For det første mangler Rusland soldater. De har anslået 45.000 soldater i de to områder ved Kyiv. Det er langt fra nok til at erobre eller belejre hovedstaden. Selv dobbelt så mange tropper i området er næppe tilstrækkeligt mod et velforberedt, talstærkt og motiveret ukrainsk forsvar. Der er omtrent 130 kilometer rundt om Kyiv. Belejring kræver mange tropper hele vejen rundt.

Foruden manglen på soldater har de russiske enheder nu været i kamp i tre uger. Alle enheder ved frontlinjen er blevet ramt hårdt. De er trætte og slidte. Det gælder selv eliteenheder som "Speznatz", faldskærmstropper og de bedste panserenheder. Der er ingen tegn på, at Rusland kan rotere styrker og dermed få udhvilede enheder frem. De kan heller ikke erstatte de mange faldne og sårede.

For det andet mangler de russiske tropper forsyninger. I et par uger samlede der sig stor interesse om den 60 kilometer lange konvoj, der kom ind fra Hviderusland. Den gik i stå godt en time fra Hostomel både på grund af mekaniske problemer for mange køretøjer og ukrainske angreb. Det var en forsyningskonvoj, der medbragte blandt andet brændstof til kampvogne og andre pansrede køretøjer, mad og ammunition. Det nåede aldrig de godt 100 kilometer fra Hviderusland til Hostomel.

Forsyningslinjen til Hostomel er ellers forholdsvis kort og gennem områder, som de russiske styrker har godt kontrol over. Forsyningslinjerne fra nordvest og vest til fronten ved Brovary øst for Kyiv er godt 2-300 kilometer gennem områder, som Rusland ikke kontrollerer. Det har ukrainerne udnyttet til gentagne og meget succesfulde angreb.

Derfor er der nu en uforløst situation omkring Kyiv, hvor Rusland har svært ved at genantænde deres offensiv. Styrkerne ved fronten er demotiverede. De er slidte, mangler forsyninger og har lidt store tab. Det vil tage flere uger, før Rusland får kapacitet til at indtage eller omringe byen.

Hvad gør Putin og hans generaler?

I takt med at Ruslands mål om gå frem på landjorden fortoner sig, er bombardementer med navnlig artilleri blevet intensiveret. Det har hidtil blandt andet ramt Kharkiv, Tjernihiv, Sumy og Mariupol. Udviklingen i Mariupol den seneste uge giver desværre mindelser om Groznyj i Tjetjenien, som på det nærmeste blev jævnet med jorden i 1999-2000.

Der er desværre risiko for, at vi vil se, at artilleribeskydningen af Kyiv bliver intensiveret. Det er et af de få kort, som det russiske militær har tilbage på hånden. Der er næppe tvivl om, at hensigten er der, men også her er stabile forsyningslinjer en udfordring.

Kyiv er en by på cirka tre millioner indbyggere, som er spredt ud over et stort område. Det kommer til at kræve rigtig meget artilleri, før det er muligt. Forsyningslinjerne af artilleri til Kharkiv, Tjernihiv, Sumy og Mariupol er til sammenligning meget kortere og gennem områder kontrolleret af Rusland. Derfor vil det sandsynligvis kræve tid, før Rusland for alvor har kapaciteten til at intensivere artilleriilden mod Kyiv.

De kommende en til to uger er det min vurdering, at et stort slag og et tæppebombardement af Kyiv ikke er sandsynligt. Om Rusland får kapaciteten til at gennemføre det senere er usikkert. Hvis det lykkes Rusland at nedkæmpe de ukrainske styrker omkring blandt andet Tjernihiv og Sumy samt sikre forsyningsvejene frem mod Brovary, vil de stå i en langt mere fordelagtig situation for at kunne beskyde Kyiv med artilleri, omringe og til slut angribe byen.

Det er dog fortsat et stort "hvis".