Putins krav til fred: - Nogle er lette at opfylde, andre er næsten umulige
Den russiske præsident har listet sine krav til en fredsaftale med Ukraine i en telefonsamtale. Forhandlingerne skal føres mellem præsidenter.
Ukraine må ikke blive medlem af NATO, Ukraine skal acceptere, at Krim-halvøen er russisk, og Ukraine må ikke forbyde brugen af det russiske sprog.
Det er blot nogle af de punkter, som den russiske præsident, Vladimir Putin, nu har formuleret som krav til at fredsaftale mellem Rusland og Ukraine.
Det skete torsdag eftermiddag i en lang telefonsamtale med den tyrkiske præsident Recep Tayyib Erdogan, der har været meget aktiv som mægler mellem russerne og ukrainerne.
Tyrkiet har således været vært for et topmøde mellem den russiske og den ukrainske udenrigsminister, der endte uden resultat. Og præsident Recep Tayyib Erdogan har også tilbudt at være vært for et topmøde mellem Putin og den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij.
Skal aftales mellem præsidenter
Nogle af kravene kan parterne sandsynligvis godt blive enige om, siger Ibrahim Kalin, der er toprådgiver for den tyrkiske præsident og samtidig fungerer som hans officielle talsmand.
Ibrahim Kalin lyttede med på telefonsamtalen mellem de to præsidenter og blev umiddelbart bagefter interviewet af BBC’s udlandsredaktør John Simpson.
Andre af de russiske krav vil det blive svært at nå til enighed om. Og det er præsident Putin udmærket klar over, vurderer Ibrahim Kalin.
I telefonsamtalen sagde Putin om de sværeste emner, at de kun kunne løses ansigt-til-ansigt mellem ham selv og den ukrainske præsident, Zelenskij.
Fire krav kan – måske – opfyldes
Ifølge Ibrahim Kalin bliver fire af de russiske krav anset for at være mulige at få igennem:
At det russiske sprog får en form for beskyttet status i Ukraine.
At Ukraine bliver demilitariseret og opgiver det meste af sit militær til gengæld for internationale sikkerhedsgarantier.
At Ukraine bliver "afnazificeret". Det er så ukonkret et krav, at det måske kan løses med en erklæring fra den ukrainske regering om, at man lover at slå ned på enhver form for nynazistisk ideologi.
Og endelig: at Ukraine forbliver neutralt og aldrig kan blive medlem af NATO. Det er et af Ruslands hovedkrav, som præsident Zelenskij stort set har accepteret på forhånd – af den simple grund, at NATO ikke er parat til at optage Ukraine som medlem.
- Vi har hørt i årevis, at døren (til NATO-medlemskab, red.) stod åben, men vi har også fået at vide, at vi ikke kunne komme ind. Det er sandheden, og det må vi anerkende, sagde Zelenskij tirsdag under en videokonference med en gruppe af sine mest højtstående militærfolk.
Ukraine skal anerkende udbrydere
Tilbage er så de krav, som den tyrkiske toprådgiver Ibrahim Kalin placerer i gruppen af emner, som det bliver svært at blive enige om:
At Ukraine officielt anerkender, at Krim-halvøen er en del af Rusland. Rusland annekterede Krim-halvøen i 2014, men annekteringen er aldrig blev anerkendt af hverken Ukraine eller Vesten.
Og at Ukraine anerkender de to selverklærede folkerepublikker i det østlige Ukraine, Donetsk og Luhansk, som selvstændige stater.
Umiddelbart før den russiske invasion af Ukraine meddelte Vladimir Putin, at Rusland havde anerkendt de to nye landes selvstændighed.
Truslen fra Ukraine mod de to områder blev en central del af den russiske argumentation for, at det var nødvendigt at gribe ind i Ukraine.
Her kan det blive vigtigt for forhandlingerne, hvor parterne trækker grænserne for de to ”folkerepublikker”. I øjeblikket har oprørerne kun kontrol med mindre end halvdelen af de to regioner.
Byen Mariupol, der er genstand for de mest brutale russiske angreb, ligger således i Donetsk-regionen, men udenfor det oprørskontrollerede område.
Putin har tidligere slået fast, at de fremtidige landegrænser skal følge regionsgrænserne – og dermed skal for eksempel Mariupol ikke længere være en del af Ukraine.