Putin ventes at true med atomvåben - et udtryk for afskrækkelse, siger ekspert
Hvis krigen trækker ud, risikerer vi yderligere atomtrusler fra Putin, siger USA. Men hvor længe kan han blive ved med at vifte med atomkortet?
Krigen i Ukraine har bragt atomtruslen tættere på, end den har været i årtier.
Og nu kommer USA’s forsvarsministerium, Pentagon, med en ny dyster melding. Det skriver Bloomberg.
- Rusland vil sandsynligvis lægge større og større vægt på frygten for atomvåben som et signal til Vesten, der skal vise deres styrke.
Sådan lyder det fra Pentagons direktør, generalløjtnant Scott Berrier i en ny rapport. Han understreger, at det kræver, at Ukraine fortsætter den hårde modstand mod Rusland i kombination med Vestens sanktioner.
Greb i politisk magtspil
Putin bruger atomtruslen til at signalere de røde linjer.
Det fortæller Carina Ann Meyn, der forsker i sikkerhed, strategi og atomvåben ved Forsvarsakademiet:
- Truslen er en advarsel om, at Putin ikke ønsker at komme i yderligere konflikt med NATO og eventuelt eskalere konflikten, siger hun til TV 2.
Selvom man ikke kan vide noget med sikkerhed i en krig, så vurderer Carina Ann Meyn, at det vil være forbundet med en meget stor risiko for Ruslands samlede sikkerhedspolitiske situation, hvis de beslutter sig for at bryde atomtærsklen i den nuværende konflikt.
- Putins atomtrusler skal dermed i første omgang ses som et forhandlingsmæssigt greb i en bredere politisk kontekst, siger forskeren.
Det samme mener militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Steen Kjærgaard:
- Truslen er mere et spørgsmål om politisk kommunikation og afskrækkelse, end det er militærstrategi for at vinde en krig på landjorden, siger militæranalytikeren til TV 2.
En reel trussel?
Man kan true med atomvåben på to måder, fortæller Carina Ann Meyn.
Den ene måde er ved at henlede opmærksomheden på ens våben gennem ord, og den anden er ved at ændre måden, hvorpå ens våben er opstillet.
Putin gav i slutningen af februar en ordre om at øge beredskabet hos de såkaldte russiske “afskrækkelsesstyrker” - og det indbefattede atomberedskabet.
En trussel med ord, konkluderer Carina Ann Meyn, fordi de russiske atomvåben ikke umiddelbart har ændret opstilling.
- Scenariet, hvor vi ser ændringer i selve opstillingen af atomvåbenstyrkerne, indikerer en anden grad af anvendelsesparathed fra Putins side. Og der er vi dog ikke endnu, siger hun.
"Ulven kommer"
Men er der en grænse for, hvor mange gange Putin kan hive atomtruslerne op af lommen, uden at råbe "ulven kommer"?
Ikke rigtigt, hvis man spørger Carina Ann Meyn.
Det er nemlig ikke særlig sandsynligt, at Vesten tager truslen mindre alvorligt, skulle den komme igen, mener hun.
Men det vil den almindelige europæer måske:
- Truslen kan måske komme til at fylde mindre for borgerne i Europa, men for vestlige statsledere tager man aldrig trusler fra atombevæbnede magter useriøst i nogen som helst sammenhæng, siger Carina Ann Meyn.
Vesten passer derfor også meget på med ikke at presse Putin for meget i den nuværende situation.
Ifølge hende giver det strategisk set ikke mening for Rusland at ty til atomvåben - i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
Bør give Putin en vej ud
Ifølge Carina Ann Meyn er det først, hvis russerne føler sig truet på deres overlevelse, at atomvåben mere reelt begynder at komme i spil.
- Det fremgår af deres doktrin for anvendelse af atomvåben og Putins mere historiske udtalelser om, hvad man i sidste ende overhovedet kan bruge atomvåben til, siger hun.
Tirsdag vedtog EU en fjerde sanktionspakke mod Rusland, som skal øge det økonomiske pres på Kreml og lamme Ruslands finansiering af krigen.
Men selvom sanktionerne rammer det russiske regime hårdt, kan man ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem et eventuelt økonomisk kollaps i Rusland og deres villighed til at eskalere til brugen af atomvåben, vurderer Carina Ann Meyn.
Putin kan spinne udfaldet til egen fordel
I stedet handler det for Putin om at komme “nogenlunde ud på den anden side”, mener atomforskeren.
Derfor er det vigtigste for ham, at han kan hævde en form for sejr, siger hun.
Putin har i den russiske presse døbt krigen “en militær specialoperation”. Og det vil være fordelagtigt for Rusland, hvis han kan fortsætte med at kalde den det, pointerer Carina Ann Meyn:
- Der er Putin heldig. For med det medielandskab, vi ser i Rusland, kan han spinne udfaldet til egen fordel og udlægge det på en måde, der kommer ham mest til gavn - også selvom aktiviteterne på landjorden ikke er gået, som han havde ønsket sig det.
Biden og Xi enige
USA's præsident, Joe Biden, talte fredag med Kinas præsident, Xi Jinping, om Ruslands invasion af Ukraine. Og parterne blev ifølge kinesiske statsmedier, som flere medier refererer fra, enige om, at krigen bør stoppe.
Ifølge de kinesiske statsmedier sagde Xi Jinping til Biden, at "der ikke er nogen, der har interesse i konflikt og konfrontation".
Desuden skulle den kinesiske præsident have udtrykt, at Kina og USA har et fælles ansvar for at arbejde for fred.
Inden lød det fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, at Biden ville gøre det klart over for Kina, at de vil blive holdt ansvarlige for enhver handling, der støtter Ruslands aggressioner.