Rusland invaderer Ukraine

Forsvarer Ukraine under nazisymbol – her er Ruslands foretrukne syndebukke

Rusland giver én bestemt ukrainsk militærenhed skylden for talrige krigsforbrydelser. Den har en problematisk fortid og yder hård modstand.

Hvem kan finde på at bombe et hus, hvor over 1300 skrækslagne mennesker gemmer sig?

Vi vil forvandle horderne fra Moskva til Azov-gødning

Radis, soldat i Azov-bataljonen

Et teater fyldt med kvinder, børn og ældre mennesker, der endda havde skrevet ДЕТИ med flere meter store bogstaver på jorden ved begge ender.

Ordet ДЕТИ betyder "BØRN" på russisk, men lige lidt hjalp det, da bomben eksploderede over Drama Teatret i Mariupol onsdag 16. marts.

Der er krig i den omringede ukrainske by, som den russiske invasionsstyrke forsøger at erobre, og ifølge ukrainerne blev bomben kastet af et russisk fly.

Men russerne præsenterede hurtigt en alternativ forklaring.

I virkeligheden var det ukrainske soldater, der havde skudt teatret i grus, mens deres landsmænd blev holdt som gidsler i kælderen.

- Militante ukrainere fra den nationalistiske Azov-bataljon beskød med vilje Drama Teatret med kampvogne for at kunne sige, at Rusland har bombet det og skabe en billedmulighed for medierne, kunne den russiske radiostation Sputnik fortælle.

En ondskab, der, hvis russernes påstand var sand, nærmest ligner noget, som nazisterne kunne have fundet på under Anden Verdenskrig.

Og det er formentlig også pointen.

Ulvekrogen

Mariupol forsvares nemlig af mænd, der ikke er bange for at gå med nazisymboler på ærmet.

Symbolet kaldes ulvekrogen på dansk, og det blev blandt andet benyttet af Hitlers soldater i elitekorpset SS.

Det blev blandt andet brugt af panserdivisionen Das Reich samt de nazistiske kvinde- og børneforbund, og den dag i dag er brugen af ulvekrogen forbudt ved lov i Tyskland.

Men i Ukraine er det helt okay med myndighederne at bruge symbolet.

Det bæres på uniformen af Azov-bataljonen, der er en integreret del af Ukraines nationalgarde og dermed hører under den ukrainske stat.

Gruppen er grundlagt af højreekstremisten Andriy Biletskij efter den russiske besættelse af Krim-halvøen i 2014.

Ifølge Center for International Security og Cooperation på Stanford University i USA, der overvåger militante grupper, har Andriy Biletskij sagt, at hans mission er "at lede den hvide race ud i et endeligt korstog mod de jødiskledede undermennesker".

Et våben i informationskrigen

Da en journalist fra den britiske avis The Guardian besøgte gruppen i 2014 og talte med en lang række af de frivillige medlemmer, kunne han konstatere, at "mange af dem har foruroligende synspunkter", og at de drømte om at tage magten i landet, hvis de kunne smide russerne ud af de østlige provinser.

Lige inden Ukraine blev angrebet af Rusland 24. februar, beskyldte præsident Vladimir Putin Ukraine for at være gennemsyret af nazisme.

- Vi vil forsøge at afvæbne og afnazificere Ukraine, lød det fra ham, lige inden de første lysglimt flængede natten over Kyiv, Kharkiv og Mariupol.

At Ukraines jødiske præsident Volodymyr Zelenskij er nazist, har Vladimir Putin endnu til gode at bevise.

Men det er rigtigt nok, at den ukrainske præsident teknisk set er øverstkommanderende for Azov-bataljonen.

Og det kan bruges som et russisk våben i den informationskrig, som føres over for Ukraine og befolkningen hjemme i Rusland.

Jeg mødtes med veteranerne i går. Det Nationale Korps, Azov og alle de andre

Volodymyr Zelenskij, Ukraines præsident

Den krig deltager Azov-bataljonen også i.

Soldaterne har både deres egen hjemmeside, en side på Youtube og deres egen Telegram-kanal.

Og her kan man se, at det endnu ikke er lykkedes Vladimir Putin at afnazificere Ukraine.

Kampen mod overmagten

Azov-bataljonen holder stand i Mariupol, der formentlig er den af de ukrainske byer, hvor den russiske næve har ramt hårdest.

Men de højreekstreme soldater har krigserfaring fra otte års kampe i det østlige Ukraine, og bataljonen forsøger mod stadigt sværere odds at holde russerne ude af Mariupol.

- Vi voksede op som stålkrigere, og vi vil forvandle horderne fra Moskva til Azov-gødning, siger en af bataljonens officerer, der kalder sig Radis, på Youtube.

- Få hele verden til at tale om Mariupol, at den ikke blev begravet under ruinerne, og at den ikke accepterede ødelæggelse, siger en anden officer, der kalder sig Kalina.

Enhedens hovedkvarter er i skrivende stund inde i selve den belejrede by, og bataljonens soldater har offentliggjort flere videoer, som angiveligt viser, hvordan russerne påføres store tab.

En af videoerne fra 16. marts er optaget med drone og viser, hvordan en russisk kampvogn bliver ramt flere gange.

Besætningen forsøger at flygte, men kampvognens kørebælte falder af, og så eksploderer den.

En anden video er optaget gennem sigtet på et kampkøretøj og viser, hvordan en modstander skydes i stykker.

Og endnu andre billeder viser de jordiske rester af sønderskudte russiske soldater.

Præcis hvor mange soldater Azov-bataljonen råder over i Mariupol, vides ikke med sikkerhed. Estimater går mellem 1000 og 2500 mand.

Beskyldningerne

Og så er der selvfølgelig de bevæbnede civile, som bataljonen trænede i at bruge automatvåben inden Ruslands invasion.

For eksempel den 79-årige Valentina Konstantinovska, der fik vejledning i at benytte et automatgevær af instruktørerne i Mariupol 15. februar.

Efter invasionen af Ukraine og Vladimir Putins erklæring om at landet skal afnazificeres, er historier om Azov-bataljonen igen og igen dukket op i de statskontrollerede russiske medier.

For eksempel skrev nyhedsbureauet Ria Novosti 17. marts, at nationalisterne havde brugt flygtende civile som menneskelige skjolde.

Før det blev Azov-bataljonen beskyldt for at have åbnet ild mod en bil fyldt med børn, der forsøgte at slippe ud af Mariupol.

Og inden det fik nationalisterne skylden for at stå bag bombeangrebet på et børnehospital i Mariupol og have brugt skuespillere for at få det hele til at se værre ud, end det var.

- Det var en base for den ultraradikale Azov-bataljon, sagde Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, om sagen.

Ingen af beskyldningerne er blevet dokumenteret af russerne.

Det er Vladimir Putins påstande om, at Ukraine er gennemsyret af nynazisme heller ikke.

Men Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, har faktisk mødtes med veteraner fra Azov-bataljonen inden krigen.

- Jeg mødtes med veteranerne i går. De var der allesammen, Det Nationale Korps, Azov og alle de andre, sagde Volodymyr Zelenskij under et pressemøde i Kyiv i oktober 2019.

Veteranernes koncert

Veteranerne i Ukraine har deres egen organisation, VMU. De har også deres eget ministerium, der ifølge mediet Bellingcat har et nært forhold til Azov-bataljonen.

Under et arrangement for veteraner i 2019 dukkede Ukraines daværende premierminister, Oleksiy Honcharuk, for eksempel op.

Det er ham på billedet herunder – bemærk det højreekstreme tegn i baggrunden.

Tegnet er logo for den højreekstreme musikgruppe Sokyra Peruna, der blandt andet har skrevet et nummer om holocaust. Det hedder "seks millioner løgnagtige ord".

Så dér er også en historie, der understøtter Vladimir Putins beskyldninger.

Det er dog værd at bemærke, at bataljonens egen talsmand, Andriy Diachenko, talte åbent om bataljonens nazisympatier med avisen USA Today i 2015, og her sagde han, at det kun var mellem 10 og 20 procent af soldaterne, han ville betegne som nazister.

Samtidig findes der røster, som siger, at Azov-bataljonen er blevet en smule mindre ekstrem de seneste år.

For eksempel den ukrainske forfatter og ekspert i højreekstreme grupper Anton Shekhovtsov.

- Mens Azov-bataljonens ideologiske rødder er indiskutable, er det dog også ganske vist, at Azov har forsøgt at gøre sig selv mere apolitisk, skrev han i et essay for den amerikanske tænketank Atlantic Council i 2020.

Ifølge Anton Shekhovtsov har de mest højreekstreme ledere forladt bataljonen og i stedet dannet partiet "Det Nationale Korps". Det stillede op ved parlamentsvalget i Ukraine i 2019 i et valgforbund med andre partier på den yderste højrefløj.

Her bakkede blot 2,15 procent af vælgerne op om den højreekstreme alliance, og det lykkedes ikke højreekstremisterne at sikre sig så meget som et eneste sæde i Ukraines parlament.