Her er USA's gigantiske våbenpakke til Ukraine
USA har lovet avancerede selvmordsdroner og tusindvis af antikampvognsvåben og jord-til-luft-missiler til ukrainernes kamp mod russerne.
En aggressiv summen er noget af det sidste, ofrene hører, inden den 2,5 kilo tunge selvmords-drone dukker ud af himlen og styrer ind i sit mål og udløser sin sprængladning.
Taliban kaldte dem 'de vrede fugle', men de amerikansk producerede Switchblade 300 bliver oftest kaldt Kamikaze-droner. USA's præsident Joe Biden annoncerede onsdag en gigantisk våben-pakke til Ukraine, og siden har den amerikanske senator Mike McCaul fortalt, at der vil ligge omkring 100 af de avancerede droner i forsyningskasserne.
Kan bæres i rygsæk
Det amerikanske medie Politico vurderer, at leverancen af de avancerede våbensystemer varsler en ny fase i den udenlandske bevæbning af Ukraine. De 2,5 kilo tunge droner kan bæres i en rygsæk og bliver afskudt ligesom en mortergranat. Soldaten på slagmarken kan herefter guide dronen via kamera ind i et eventuelt baghold, en pansret mandskabsvogn eller et helt tredje mål.
Storebroderen Switchblade 600 på omkring 55 kilo bliver måske også en del af leverancerne. Den kan holde sig flyvende i 40 minutter og bliver anset som det ypperste inden for kampvognsbekæmpelse.
Kunstig intelligens
Dronerne kan også ved hjælp af kunstig intelligens på egen hånd udpege mål og tilintetgøre dem.
- Man kunne lige så godt kalde dem intelligente missiler. Hidtil har man kunnet programmere et missil til at ramme et mål. Nu er man kommet så langt med kunstig intelligens, at ukrainerne kan sende de her droner af sted, og så kan de selv genkende modstanderens kampvogne og soldater og angribe dem, fortæller Andreas Graae, som er forsker i droner, kunstig intelligens og autonome våbensystemer ved Forsvarsakademiet.
Bekymring over 'dræber-droner'
Dronerne kan på den måde angribe uden menneskelig indblanding. De er designet til at genkende specifikke uniformer og våben eller typer af kørende materiel og angribe dem. Om ukrainerne vil lade dronerne operere på egen hånd, er endnu uvist.
FN har i en rapport fra marts 2021 udtrykt bekymring for den militære milepæl, det var, da de fik indrapporteret, at droner med kunstig intelligens i marts 2020 havde jagtet køretøjer og tilhængere af den libyske feltmarskal Khalifa Haftar.
De tyrkisk producerede droner med kunstig intelligens fløj og angreb på egen hånd i den libyske borgerkrig, uden at der skulle et menneske til at betjene 'the kill switch' (dødsknappen).
Effektive mod antiluftskyts
I den ukrainske krig er den danske forsker dog ikke i tvivl om, at dronerne kan give forsvarerne en taktisk fordel på kamppladsen. Dronerne er præcisionsvåben, der også kan gør stor skade på det russiske luftforsvar omkring deres styrker.
- Russerne har ikke formået at lukke luftrummet over Ukraine. Det er overraskende, og det bliver endnu sværere for dem nu, for selv om man ikke har set denne her type droner anvendt i en storkonflikt tidligere, så vil de være gode til at tage netop antiluft-systemer ud, siger han.
Prisen på de små droner er også kun omkring 6.000 dollar stykket. Det gør dem billige i brug, og derfor vil man måske også se dem operere i dronesværme, fortæller forskeren.
USA er engageret
Onsdag aften lovede den amerikanske præsident Joe Biden våbenhjælp til Ukraine for 800 millioner dollar (5,4 milliarder danske kroner). Den gigantiske hjælpepakke afspejler, at USA støtter så meget, de kan, uden at gå direkte ind i krigen, vurderer Andreas Graae.
Det kom også til udtryk i præsident Joe Bidens tale.
- USA og dets allierede er fuldstændig engageret i at yde våbenhjælp til ukrainerne, og der vil komme mere, i takt med at vi finder det frem fra lagrene, og vi bliver klar til at overføre det, sagde han.
Masser af missiler
Seniorforsker Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier har kastet et blik på de våben, der allerede er lovet fra USA. Ud over dronerne er det en lang række missiler og antikampvognsvåben, 800 Stinger-missiler til at skyde fly og helikoptere ned, 2.000 målsøgende Javelin-missiler, som kan bruges mod kampvogne og panserkøretøjer, 1.000 lette antipanser-våben og 6.000 AT-4 lette antipanser-våben.
- Det er et udtryk for, at det, de har fået, virker. Antikampvognsvåben er lette at bruge, og det har ukrainerne haft stor succes med. Mindre enheder kan operere selvstændigt og slå til mod russisk panser og forsyningslinjer. Stinger-missilerne har vist sig effektive i forhold til at skyde helikoptere og lavtgående fly ned, fortæller han.
Den amerikanske senator Mike McCaul fortæller også, at USA samarbejder med sine allierede om at overføre flere S-300 jord-til-luft-missilsystemer til Ukraine.
Slovakiet skulle i følge CNN have indvilget i at levere våbnene, som Ukraine allerede har i sit luftforsvar og derfor ikke kræver yderligere uddannelse af landets soldater for at bruge dem.