Rusland invaderer Ukraine

NATO's styrker overskygger Ruslands, men det er ikke størrelsen, der afgør krige, siger militæranalytiker

Rusland har truet Vesten med "større konsekvenser, end de nogensinde har set", hvis NATO's styrker blander sig i russernes invasion af Ukraine.

Bragene kunne høres i flere af Ukraines store byer, da de russiske missiler ramte første gang natten til 24. februar.

- Det her er lyden af et nyt jerntæppe, der bliver trukket ned og afskærer Rusland fra den civiliserede verden. Vores nations mål er nu at sørge for, at dette jerntæppe ikke også falder over vores land, sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, i en tale på krigens første dag.

Afskåret blev russerne, der i dag lever under de strengeste sanktioner i verden – påført af Vesten. Trods talrige bønner fra ukrainerne om NATO-hjælp til at modstå Ruslands invasion, har forsvarsalliancen været fast besluttet på ikke at rykke så meget som en centimeter ind over den ukrainske grænse.

Hverken NATO eller Rusland ønsker krig med modparten, men de er begge i gang med at gøre sig klar til scenariet, hvis det alligevel skulle ske.

Skulle NATO's styrker være nødsaget til at forsvare territorium fra et russisk angreb, ville styrkeforholdet forholde sig således:

Men det er ikke kun et spørgsmål om at have flest soldater, siger major Steen Kjærgaard, der er militæranalytiker og souschef ved Institut for Strategi og Krigsstudier.

- Begge parter har den udfordring, at bare fordi de har mange soldater, betyder det ikke, at hæren fungerer.

Vigtigst af alt er sammenhængskraften og forsyningskæden i en hær, forklarer han.

Adskil konventionel- og atomkrig

I stedet for at sende soldater til Ukraine sender mange NATO-lande våben og forsyninger til ukrainerne, så de er bedre stillet til at forsvare sig – men indsatsen foregår uden for officielt NATO-regi.

Rusland har truet Vesten med "større konsekvenser, end de nogensinde har set", hvis NATO's styrker blander sig i russernes invasion, og præsident Vladimir Putin har derfor bedt sine atomare styrker om at være i højeste beredskab.

Men før Putin eller NATO vil anvende atomvåben, vil det kræve en situation, hvor en af parterne føler deres overlevelse er på spil. Det vurderer Carina Ann Meyn, der er ekspert i sikkerhed, strategi og atomvåben ved Forsvarsakademiet.

- Hele dette spørgsmål handler i sidste ende om, hvorvidt man tror, at Rusland er villig til at risikere sin egen overlevelse som stat, siger hun.

Når vi sammenligner militærmagt mellem atomstater, bliver vi derfor nødt til at adskille de konventionelle styrker fra de atomare, da atomvåben trumfer alle andre styrker. Atomvåben er langt hen ad vejen et politisk våben, der handler om afskrækkelse og ikke et militært virkemiddel, siger Steen Kjærgaard.

- Effekten af atomvåben er så fuldstændig overdrevet vanvittig vild, at det ikke er våben, der er beregnet til landkrig og taktisk krig, siger han.

Både NATO og Rusland har omkring 6000 atomvåben, hvilket er mere end nok til at tilintetgøre modparten.

Derfor giver det mening, at atomvåben ikke regnes med i en sammenligning af styrker.

Et spørgsmål om penge

Mediet Statista, der offentliggør fagfællebedømte statistiske studier, skriver, at NATO er Rusland overlegne på nærmest alle parametre.

I tropper råder NATO over 3.336.000 aktive soldater, mens Rusland råder over cirka en fjerdedel med sine 850.000 aktive soldater.

- Men det er en kæmpe teknisk, taktisk og logistisk bevægelse at sammendrage sine styrker ét sted, siger Steen Kjærgaard.

Det kræver en finsleben forsyningskæde, der fungerer fra ende til anden. Alt fra ammunition og benzin til mad og udstyr til tropperne skal være på plads.

Og så er en soldat heller ikke bare en soldat.

- De skal have det rigtige tekniske og operative niveau, så de kan udgøre en enhed. Det handler utroligt meget om beredskab, logistik og kvalitet, siger Steen Kjærgaard.

Hvis forsyningskæden kører, overskygger NATO's styrker klart Ruslands, siger han videre og tilføjer, at USA alene er den største militærmagt på kloden.

- Rusland er et kæmpe land og en politistat, så de har brug for deres styrker alle mulige steder i landet, siger han.

Og så handler det meget om økonomi.

Den russiske økonomi er langtfra USA's og de større europæiske landes, og derfor har russerne ikke altid udstyret og teknologien til at kunne få hele deres hær samlet, hvilket også ses i Ukraine. Her er flere meldinger om russiske soldater med manglende udstyr og lav moral, der stjæler deres rationer fra lokale ukrainere.

Ser man på de ti lande, der har verdens højeste militærbudgetter, er USA's pengepung større end de resterende ni landes tilsammen, hvilket også giver dem en bedre forudsætning for at have kampklare styrker – for krig koster penge.

- Hvis USA går all in, er NATO både konventionelt og kvalitativt stærkere, lyder det.

De øvrige NATO-landes budget blev i 2019 estimeret til at være 314 milliarder dollars eller 2.336.536.800 kroner, hvilket – hvis det var en samlet hær – ville være verdens næsthøjeste militærbudget.

Europas lave beredskab

Men når det gælder Europa, er mange af de europæiske NATO-landes styrker slet ikke klar til krig. Deres beredskab er så lavt, at det vil tage meget lang tid at mobilisere deres hære.

- Det kan tage måneder, måske år, før de kan være klar. I Danmark har vi eksempelvis 1 bataljon på 800 mand, flere F16-fly og frigatter i højeste beredskab ud af de i alt 15.000 soldater, som Forsvaret har til rådighed, siger Steen Kjærgaard.

En af NATO's væsentlige udfordringer er beslutningsevnen. Hvor Ruslands hær er samlet under en relativt simpel kommando med Vladimir Putin som øverste led, er NATO's styrker styret af medlemslandene selv. Derfor kan det være svært at koordinere, hvis eksempelvis danske tropper skal arbejde på italiensk territorium, siger Steen Kjærgaard.

I tilfælde af at et NATO-land aktiverer alliancens musketered, Artikel 5, er det muligt at overdrage styringen til NATO's militærkommando, SHAPE, som altid har en amerikansk militær øverstkommanderende.

- Men der skal rigtig meget til, før transfer of authority sker, siger han.

Som det blev nævnt tidligere af Steen Kjærgaard, er NATO's styrker dog klart overlegne, blot USA kæmper med. Men alle disse sammenligninger er bygget på et scenarie, hvor ingen af parterne bruger atomvåben.

Et langt mere sandsynligt scenarie for virkeligheden er, at både NATO og Rusland vil forsøge at styre krigens eskalation, så det aldrig når til et niveau, hvor en af parterne for alvor overvejer at bruge atomvåben, afslutter militæranalytikeren.