Alle siger, at de andre vil bruge kemiske våben i Ukraine
Rusland udtrykker frygt for, at der er kemiske eller biologiske våben i Ukraine. Vesten frygter til gengæld, at russerne har en farlig plan.
Tirsdag afviste NATO igen-igen, at alliancen er involveret i et program med kemiske og biologiske våben i Ukraine.
Rusland har flere gange advaret om, at USA's og NATO's programmer med disse våben udgør en fare i det krigshærgede land, fordi de forbudte våben kunne blive brugt i krigen.
Eller fordi laboratorier kunne blive bombet, så de farlige stoffer kunne blive spredt ved et uheld.
Men NATO og USA fastholder, at Ukraine slet ikke har de våben, som russerne påstår.
- De kommer med absurde påstande, sagde NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde tirsdag.
Vil give Ukraine skylden
I NATO er frygten imidlertid, at de russiske påstande er mere end propaganda og ”absurde påstande”.
Frygten er, at det faktisk er russerne, der har planer om at bruge biologiske eller kemiske våben, måske i en såkaldt false flag-operation, og at det derfor er vigtigt for russerne at slå fast, at Ukraine er i besiddelse af disse våben.
False flag dækker over, at man gennemfører et angreb på en måde, så det ser ud, som om det er fjenden, der har gennemført det.
I den aktuelle situation kunne det være et angreb med kemiske eller biologiske våben mod russiske soldater eller mod civile, som Ukraine ville få skylden for.
- Det er bare endnu en løgnehistorie, og vi er bekymrede for, om Rusland kunne finde på at lave en false flag-operation, måske med kemiske våben, sagde Jens Stoltenberg.
Laboratorier i Ukraine
Allerede tidligt i krigen begyndte Rusland at tale om amerikansk-støttede laboratorier i Ukraine.
For en uge siden fortalte en talsmand for det russiske udenrigsministerium, at man havde opdaget et militært ukrainsk våbenprogram, hvor man arbejdede med biologiske våben på laboratorier i Kyiv, Kharkiv og Odessa.
USA afviste påstanden som ”absurd propaganda”, og den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskij, var lige så klar i mælet.
- Der bliver ikke udviklet masseødelæggelsesvåben, hverken kemiske eller andre slags, i mit land. Det ved hele verden, sagde præsidenten.
Sammenstød i FN's Sikkerhedsråd
Men Rusland tog sin bekymring hele vejen til allerhøjeste sted – nemlig til FN’s Sikkerhedsråd, der trådte sammen til møde i fredags.
Her advarede den russiske FN-ambassadør, Vassily Bebenzia, hele verden om ”faren for en ukontrolleret spredning af biologiske stoffer fra Ukraine og ud over hele Europa”.
På sociale medier advarede det russiske udenrigsministerium samtidig om, at Ukraine og USA drev et fælles ”program med militære biologiske våben” og påstod, at man havde fundet hemmelige amerikanske dokumenter i Kharkiv og Poltava, der beviste samarbejdet.
I FN’s Sikkerhedsråd støttede Kina den russiske påstand, skriver The Guardian.
Ukraine har siden 2005 fået amerikansk bistand til at drive en række laboratorier, men der er tale om forskning i smitsomme sygdomme hos mennesker og dyr.
I FN lagde lagde hverken USA's eller Ukraines regeringer fingrene imellem i deres afvisning af russernes påstand.
- Formålet med disse løgne er tydeligt, og det er meget bekymrende. Vi mener, Rusland kan bruge kemiske eller biologiske våben til snigmord, som del af et false flag-angreb eller som støtte til taktiske militære operationer, sagde USA's FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield.
Ruslands brug af kemiske våben
Vesten finder det klart bevist, at Rusland har en lang historik med brug af kemiske våben.
I mindre skala har Rusland flere gange brugt kemiske våben mod enkeltpersoner.
Det er gået ud over russiske statsborgere som Sergei Skripal i 2018 og oppositionslederen Alexei Navalny i 2020, der begge blev forgiftet med nervegiften Novichok.
Flere år tidligere var den ukrainske præsident Viktor Yushchenko i 2004 blevet forgiftet med dioxin.
I større skala er det sket hjemme i Rusland i krigen mod Tjetjenien.
Erfaringer fra Syrien
De er også blevet brugt i Syrien, hvor Rusland i årevis har støttet den syriske præsident, Bashar al-Assad, i borgerkrigen – også selvom de syriske styrker gentagne gange brugte kemiske våben mod oprørere og civile, skriver Sky News.
Ved det værste angreb i Ghouta i 2013 blev op mod 1700 mennesker dræbt efter et angreb med nervegassen sarin.
Dengang kaldte Rusland netop angrebet på Ghouta for en false flag-operation, som oprørere havde arrangeret for at kunne give den syriske præsident skylden.
Og nu beskylder Vesten så Rusland for at være på vej med en endnu en false flag-operation. Denne gang skal den give Ukraine skylden for at bruge forbudte våben i krigen.
- Det vil være taget lige ud af deres lærebøger, har den britiske premierminister, Boris Johnson, udtalt – netop med henvisning til erfaringerne fra Syrien.